Men jeg trykkede aldrig på udgiv-knappen. Ville vel lige finpudse den og gøre den endnu mere rigtig. "For noget tid siden" betyder midten af maj 2012. Så nu kommer den altså på bloggen. Bum. Ret meget som den er, for flere er punkterne har jeg allerede opfyldt - JUHU - og jeg har en mistanke om, at endnu flere går i opfyldelse, hvis jeg står ved dem og lægger dem op.
Min Life List anno 2014:
- Bo med en brændeovn
- Rejse til New Zealand
Have en bolig med altan/haveTJEK købte kolonihave i 2013.- Og det giver nyt punkt: Bo med helårshave
- Have orangeri/atelier - for nu noget med et drivhus/nybygning i kolonihaven - med plads til vækster, varme, bænk og hæng-ud
- Have et stort vitrineskab til al mit krea-grej
- Have et akvarie med klovnefisk og søanemone (really? ønsker jeg mig mon stadig det?)
- Rejse til Bali
- Prøve at brænde mine tegninger på porcelæn
Ferierejse til BornholmWooop, der var jeg i sommers!- Tage på stilhedsretræte
- Udgive en bog
- Etablere daglig meditationspraksis (working on it)
Kontakte gammel pennevenindeYES! Done, og vi har aftalt at mødes.- Have en kanin
- Prøve lydhealing igen
- Rejse til Italien og arbejde på en gård fx wwoof
- Weekendophold hos River Cottage
- Sejltur og ø-hop i det sydfynske ø-hav
Lære at hækle tunesiskDONE - tak Pernille- Spise på den der Kro på sydfyn
- Yoga i San Fransisco
- Længere ophold i en svensk ødegård
- Lære at tale lidt italiensk
- Lære at danse tango
- Arbejde på en smuk og inspirerende arbejdsplads
- Dyrke min egen køkkenhave
- Plante træer - oh, plantede faktisk et figentræ fra Bornholm i sommeren 2014
- Prøve at bo et sted, hvor jeg kan have får
- Lære at gå på hænder
- Åbne en etsy-butik med illustrationer
- Etablere et netværk for voksne søskende til handicappede
- Bo i en hytte på en palmestrand
Kværne mit eget mel(lige indtil jeg opdagede, at jeg ikke tåler gluten)- Modtage stemme/sangundervisning
- Lære at stå på skøjter
- Lære om grafologi
- Få en astrologisk læsning (gerne astrogeografisk)
- Rejse til Amsterdam og bo på blomsterhotellet
- Rejse til Finland
- Have et roligt soveværelse, der kan fungere som en kæmpe oplader fyldt med velvære
- Konsultere en ayurvedisk læge
- Besøge Dyssekilde Landsby
- Gro krydderurter om vinteren i min vindueskarm under en sol-lampe
- Rejse til New York
Danse igenYES - nu går jeg til dans hver mandag og er ikke til at stoppe- Plukke nødder
- Etablere en fast vinterbader-rutine
- Blive veninde med Hella Joof.
- Blive gift og få børn
Listen er ikke-prioriteret. Meeen, som den vakse kan se, er det nederste punkt ret stort. Og det hænger rigtig meget sammen med, hvordan jeg kom i tanke om, at det var NU, at jeg ville lægge denne liste op. Jeg har nemlig genoptaget min morgenrutine med at læse blogs. Og her til morgen havde Shaken Not Disturbed lagt det fineste barndomsfoto op. Som en reminder til hende selv om, at finde balancen, så hun passer på sig selv uden at gå i stå.
Det er lige præcis den knivseg jeg står på dagligt. Stadig huske at leve og gøre det, som gør mig levende. Men også passe på, så jeg ikke bliver ren patient, hvor alt rimer på efterveer af depression og hjernerystelse. Hvis jeg tager det jeg vil i små og meget velplanlagte skridt, så rykker jeg mig. Jeg præsterede at købe en kolonihave, selvom jeg var i topmålet af underskud på det tidspunkt. Men jeg vidste dybt ind i min sjæl, at det ville nære mig og få mit sind til at blomstre. (Og så bliver pludselig bliver sådan helt Tine Bryldsk i mit ordvalg. Nok fordi at jeg tit tænker på hende som mit kompas, når livet er svært. For selvom det er svært, er der altid et valg). Så længe jeg holder mig i ballance, kan jeg netop stadig mærke de rigtige valg og tage skridtene i den rigtige retning. Selvom de er små. Og selvom det tit er på rystende ben - især hvis det er ovenpå en længere periode, hvor jeg har været nede og vende.
Og derfor er "få børn" punktet skrevet med rystende fingre og allernederst. For vil jeg kunne klare det? Ikke kun at passe på mig selv, men også et andet væsen. Jeg ved det ikke. Tiden må blive min ven. Men punktet er på listen. Så må vi se hvad der sker.
Indtil videre kan I få et #throwbackthursday af migselv, da jeg var lille og hjalp min far med at grave blommetræ op, da vi boede i Aarhus og jeg ikke var særlig stor. Men jeg ved, at hende pigen i de røde gummistøvler ville ELSKE sådan en Life List. Så her har hun den :-)
YES! Jeg gjorde det. Jeg er klar til at trykke udgive. Tænker at vende tilbage og strege på listen, når der sker nyt. Glæææder mig til det.