lørdag den 30. juni 2012

Strikkede karklude - med opskrift

De sidste strikkede karklude på stammen:




Opskrift i bomuldsgarn 

Slå 57 masker op på pind 3

Pind 1: Alle masker strikkes ret.

Pind 2: skiftevis 1 vrang og 1 ret. 

Hver pind startes og sluttes med en kantmaske ved at tage første maske løst af og strikke den sidste maske ret. (Du tager en maske løst af ved at føre pinden ind i første maske, som om du skal til at strikke ret, og så løfter du masken af i stedet for at strikke den).

Gentag pind 1 og 2 til du ikke har mere garn, ikke gider mere, eller efter 90 rækker (hvis du vil havde dem præcis i samme størrelse som mine). 

Jeg har lavet et farveskift og hæklet en enkelt kant med fastmasker i kontrastfarve (gul).

Update okt 2012: Det er ret fantastisk. Rundt omkring er der andre, som strikker løs med inspiration fra mit mønster, og som gør det helt til deres eget. Se fx her: Hos Frøken Jensen, hos Liv med Min skæve vinduesplads til verden, hos En af dagene og hos Gullermukken.


kh
tina

Morgengriner



Og så er jeg ikke engang fan af star wars. Men smerten kan jeg genkende ;-)

Hav en dejlig lørdag.

kh
tina

ps. Hvis du har glemt videoen som den oprindeligt er med Gotye, så postede jeg den her.


fredag den 29. juni 2012

Fra klokkestreng til opbevaring



En broderet klokkestreng er blevet til opbevaring i mit køkken. 

Da jeg startede på den, havde jeg hæklet så mange trekanter til mine puder, at jeg slet ikke kunne huske at hækle ligeud - opdagede jeg sådan lidt små-sent, da bunden pludselig var blevet trekantet:


Jeg har det nemlig med at gå i sten når jeg hækler. 

Vi kan også kalde det at være mindfull eller meditativ - men sten er vist mere dækkende.

Nå, men nettet blev færdig. Jeg er også færdig. Helt færdig. Fredagsfærdig og grydeklar.

Håber du laver rare ting på din fredag. 

KH
tina

tirsdag den 26. juni 2012

Fra souvenir til sofapude


Min tidligere introducerede "jeg-skal-bare-hækle-kanten-sammen-og-så-har-jeg-en-pude"-pude står også færdig:





Tidligere kom den grønne pude nedenfor til verden. 

Faktisk så meget tidligere at jeg dengang ikke viste, at den hvide kant er en hæklet bølgekant. Alt jeg selv gjorde var at sy den sammen - kanten var der i forvejen.

Nu har de begge en kant og er bedste venner de to:



Hæklemønsteret er en mellemting mellem rosehips og bølgekanten i politikens hæklebog.

kh
tina




mandag den 25. juni 2012

Tredje hæklede trekant-pude

Så er min tredje pude af hæklede trekanter færdig:







Den fjerde pude er også lige-ved og næsten. Selvom: jeg er begyndt at trække det lidt ud, med at få hæklet de sidste grå trekanter, for så er der snart ikke flere puder. 
Snif, snif.

Det må hedde noget. Det med at starte på et gigantisk projekt, arbejde på det for evigt - og så lige pludselig være næsten slut og så begynde at lave de vildeste overspring og febrilsk lede efter nye opskrifter. 

Jeg er der ikke helt endnu, med det nye. Men der kunne godt være en plaid på vej (det skulle puderne trods alt havde været). 

kh
tina




Puderne i proces:

Selvindsigt




Hav en dejlig mandag.

kh
tina


søndag den 24. juni 2012

Det er kunst for mig

by.bak har stillet en kunstudfordring, hvor hun spørger, hvad kunst er for dig? 

Jeg har flere gange forsøgt at svare - uden held. Nu har jeg fundet ud af hvorfor: jeg stejler over ordet "kunst". 

"Kunst" får mig til at tænke på gamle, gnavne mænd, som har fået hængt deres ting op på et stort og uendelig dyrt museum for Den Store Kunst. Der er blevet lavet lange brochurer og skrevet fortolkninger på væggen på den der uendeligt ordentlige stensil-måde (som med garanti er så dyr at lave, sætte op og male over igen, at den kunne finansiere leveomkostningerne for mindst en nulevende kreatist en månedes tid). 

Den kunst jeg godt kan lide, er den, som giver mening for ego-mig, som giver mig et short-cut til mine følelser (og nej, Mona Lisa, I'm sorry, du minder mig kun om billedanalyse, ingen store følelser dér). Jeg tror, at det, der især rører mig, er det, som tit ikke kaldes kunst, men som er kunsthåndværk og håndarbejde.

Et af de værker, jeg har herhjemme, som hele tiden inspirerer mig, er den her pude:







Den er broderet af min farmor af hendes broderigarn-rester, og den lå i hendes telefonstol. 

Den fortæller mig en kæmpe portion familie-historie (om økonomisk-samlhals, pertentelighed og om at kunne strække det lidt man har) - men også om farvesans og om evnen til at lave mønstre, så det ser helt tilfældigt ud, men samtidig er systematisk så det meste ingeniørkunst kan gå hjem i seng og putte sammen med de store stats-kunstinstitutioner.  

Det er kunst for mig.

Du kan læse mere og deltage i kunstudfordringen lige her.

kh
tina 



PS. 
Det er ikke alt jeg ikke kan lide ved Statens Museum for Kunst, Louisiana, AROS, Arken og hvad de nu ellers hedder alle de nationale mastodonterne.

Deres Museumsbutikker er jeg nemlig virkelig vild med. Deres renome er lidt på linje med dameblade - for lette, for dumme, for meget guf og flødeskum i stedet for det virkelige kunst. Men jeg er vild med dem, og jeg må røre og købe og snakke højt i mens. 


onsdag den 20. juni 2012

Hæklede bølger


Et af mine første hækleprojekter var, at hækle et håndklæde i bølgemønster. 

På det tidspunkt kunne jeg overhovedet ikke se forskel på en hel og en halv stangmaske, så jeg måtte tælle, tælle og tælle efter igen - når jeg ikke trevlede op og havde tekop-øjne af at prøve at se, om jeg var på rette vej, eller om mønsteret var blevet forskudt.

Den anden dag fandt jeg de 20 cm hæklerier frem igen - og nu kan jeg rent faktisk se forskel, og  pludselig var det færdigt.

Selvfølgelig skulle det også udsættes for min seneste fetich: en hæklet kant.


kh
tina


En sandhed


(source)

kh
tina


tirsdag den 19. juni 2012

En pude med kant

Som afbræk på puzzlearbejdet med mine trekantpuder har jeg arbejdet på en helt anden slags pude. 

Stoffet er en gave fra min onkel på den anden side af jordkloden, som har ligget i et skab de sidste utrolig mange år. 

Men nu kommer det ind i kampen igen:


Jeg er blevet bidt af en gal kant-mani, så jeg har prøvet en masse forskellige typer garn og kanter og hæklenåle. 

Men nu er puden faktisk færdig. Jeg har ikke lige fået taget et billede af den endnu. Men der er et sneak peak på billedet nedenunder, hvor du kan se bloggens absolut mindste sneak-peak af den færdige kant:


Du kan se de lækre, hæklede kanter jeg har muffet frem på mit pinterest board.

kh
tina


Farmors hæklede håndklæder anno 2012


Min farmor har længe siddet på en sky, hvor jeg er sikker på, at hun fløjter og lægger kabale. Heldigvis har jeg en del af hendes hæklerier, som jeg arvede, før jeg overhovedet kunne se forskel på strik og hækling (sorry, farmor, jeg ved godt du lærte mig at hækle, men jeg glemte at holde det ved lige). 

Men som jeg langsomt arbejder mig ind i hæklingens verden, synes jeg det er meget meningsfulgt, at lade farmor vise mig vej. 

Faktisk er det håndklæde, jeg viste for nyligt (her), lavet i helt samme mønster, som et min farmor lavede. Jeg har blot brugt andre farver og tilføjet en kant:



På det nederste billede er hendes til venstre og mit til højre. 

 kh
tina


Oldemorkage og sneglehuse

Jeg har været kravlet dybt ind i mit sneglehus, det sidste stykke tid, og har ikke haft overskud til at flyve rundt hos jer andre i blogland. (Metaforiken gør mig til et mærkeligt dyr, I know)

Så i dag tænkte jeg, at jeg ville få lagt et par billeder op til monsterscircus. Hun havde efterspurgt sommerkage-opskrifter. Jeg fik kun smidt en halv besked en sen nattetime, hvor jeg ikke kunne huske opskriften. Først i dag får jeg skrabet mig hen til mit kukhul til verden og klikker mig forbi hendes skønne blog. Og hvad ser jeg? Der er allerede pakket en pakke til alle os, som deltog - og altså også mig, selvom jeg aldrig fik fulgt op!

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg elsker blogland. Jeg er vild med, at jeg får så uendeligt meget igen ved bare at være her og pippe lidt i ny og næ. Og at halve beskeder fungerer fint og fremragende som hele beskeder. Ha, lille indre prefektionist-bæst! 

Nå. Det var den dersens sommerkage-opskrift, jeg kom fra. Faktisk er det ikke en vaskeægte bedstemoropskrift. I stedet er det en oldemoropskrift, som kun fungerer, hvis man har hele to stykker keramik:


Jeg har lavet opskriften med æbler - men jeg har allerede store planer om, at copy/paste med alle mulig andre slags frugt i løbet af sommeren. 

KH
tina