søndag den 24. februar 2013

fantom-kolonihave


Jeg er ved at indrette og plante i min kolonihave. Men kun inde i mit hoved, for jeg har ikke fundet den rigtige endnu. Men jeg leder og kigger, så jeg får kørt meget i s-tog. Så om ikke andet, så kommer jeg på tur og ud i det blå.

Blå er også farven på min hofte. Der var nemlig spejlglat på de små stier i kolonihaveland i dag. Jeg er stadig overrasket over, at min hofte ikke brækkede. Det må jo betyde, at jeg alligevel ikke er 90 år, selvom det tit føles sådan.

Hvis du har en kolonihave til salg i storkøbenhavn, så giv mig et prej. Der er noget hæklet i findepræmie, hvis jeg køber den.

KH
tina


jungle-årstid

here

Der er jungle-tilstande i mine potter.

Og i går rundede jeg 2000 følgere på pinterst.
 
Februar er nu helt ok!

KH
tina


onsdag den 20. februar 2013

Sure I'll help you ball your lace yarn

(shaddie)

Jeg fandt ham her på pinterest med kommentaren: "He said "Sure I'll help you ball your lace yarn.".

Det er sjov!

FYI: Der er lidt støj på blog-senderen for tiden. Jeg har fåcket lidt, så der er øjebæer rundt omkring. Det går over. Håber jeg.

Tina og rådyret ønsker god onsdag


mandag den 18. februar 2013

Unisex hæklet halstørklæde / unisex crochet scarf


Endnu et halstørklæde som har været færdig længe. Det er en makker til mine grå hæklede luffer og hue.

UPDATE: Jeg har lagt en opskrift op på mønsteret til det hæklede halstørklæde.

Jeg skrev uni-sex i overskriften. Tror egentlig det ord er røget ud igen efter hele min ungdom var en sky af Calvin Kleins "One"-parfume. Men ok, om ikke andet, så til minde om det. Pointen var bare, at fordi det er hæklet, er teksturen ret fast, ikke-puffet og ikke særlig girly-like. Selv min far gået rundt med det, og det var virkelig fint til ham. Såeh, kom ikke her. Mænd i hæklet tøj er et hit!

Egentlig kom inspirationen til halstørklædet fra det her Nørgaard-design:

(kilde)
Jeg endte ud med noget helt andet. Men jeg synes stadig billedet er lækkert …

I øvrigt har jeg samlet bunkevis af mønstre og inspiration til halstørklæder på pinterest.

You can find my free pattern for the long crochet scarf by following the link. You can also find a lot of different patterns and inspirations for scarfs on my Pinterest board.

KH
tina


Hæklet halsedisse i uld

Engang i efteråret viste jeg et sneak-peak på noget hækling. Det har været færdig længe:





Den har været færdig længe. Men vi er aldrig rigtig blevet gode venner, mig og halsedissen. Tror det bliver bedre, når vi rammer foråret. Eller også skal det bare blive efterår igen. Altså EFTER forår og sommer.

Ikke noget med bare at hoppe det over.

Det ville være det ondeste i verden.

Update: Vi er siden blevet meget gode venner. Mig og halsedissen. Jeg har lavet den i ren uld. Mønsteret er ret nemt og skrider hurtigt frem. Du kan se en meget fin introduktion til mønsteret hos den hollandske blogger Ingthings. Jeg har brugt flere forskellige garnfarver og har skiftet mellem dem, som jeg nu havde lyst.  

KH
tina


søndag den 17. februar 2013

skumringstimen igår



Skumring. Skum-ring. En ring af skum. Spøjst navn til en smuk stund. 

I øvrigt giver bloggen Fine Little Day mig altid lyst til at bo i en svensk ødegård med stemningsfuld skumringsgaranti.

Update: Se, skumringstimen bredte sig.

KH
tina


fredag den 15. februar 2013

Pude med strikket snoning

Illustrationen fra i går bor samme sted som en pude, som jeg strikkede sidste år på bestiling. Eller på: "Jeg ønsker mig helt vildt en pude, som du skal strikke. Skal jeg lige komme forbi med en monteringspude til dig?".

Jeg tog et smut forbi Wollen Berlin og kom hjem med det lækreste uld/alpaca-garn. Jeg havde ikke lavet strikkedesign før og læste lidt rundtomkring. Flere steder stod der, at snoninger helst skal strikkes på en baggrund af vrang, for at mønsteret træder tydeligt frem. Så det gjorde jeg selvfølgelig ikke.

Her er resultatet så. Efter et halvt års brug og kærlighed i min venindes sofa:





Nu tager jeg til akupunktur. Yeyh. Det er noget af det bedste jeg ved. Altså ikke at blive stukket i. Men sådan som jeg får det bagefter.

Dejlig fredag til dig derude.

KH
tina

PS. Flere snoninger her. Mange flere puder her.

Follow me on bloglovin'


torsdag den 14. februar 2013

Pigen med elefanten og alle karmaraterne



Pigen med elefanten og alle karmaraterne. Jeg lavede den vist som en kandidatgave. Eller noget lignende. I hvert fald hænger den hos min veninde, og jeg kom lige forbi med mit kamera. Så nu er den også her på bloggen.

KH
tina

PS. Illustrationen nederst til højre er lavet af en meget dygtig kvinde, men jeg kan simpelthen ikke liiige huske hendes navn. Skal nok lige komme på det og få det skrevet. Den ovenover har jeg også lavet.


Depression som tegneserie

(Hyperbole and a Half )
Se nu her. Hvis du klikker på linket kommer du til den fineste, tegnede stribe om depression. 

Hvis du ikke har den fjerneste idé om, hvordan sådan en omgang føles, så lærer du måske lidt. 

Hvis du er en af dem, som har gennemlevet det eller stadig lever med den dagligt, så kan du (måske) få den bedste følelse i verden. Du ved: "Yayh, det er nemlig lige præcis sådan det er, og når der er én der har tegnet det, så er der i hvert fald mindst én anden i verden, som har haft det på samme måde som mig. Yayh. Jeg er ikke en taber-freak"-følelsen. 

Den absolut bedste følelse i verden.

KH 
tina (som netop har færdiggjort sin sweater, hæftet flere steder og sådan noget. Men passer den? Næh, ærmerne er for løse og kroppen er for kort og potentielt for stram. Hjamen. Måske jeg skulle lave en tegneserie om det. Eller trevle op. Eller begge dele.)


mandag den 11. februar 2013

Yoga for nørklere

Så er det mandag og tid for morgenyoga.

Især for dem der strikker med pind 9. Eller pind 2,5. Eller alt det midt i mellem.

(edosatwork)


Jeg laver yogaøvelserne dagligt. De er super-simple og fungere fantastisk for mig. Og nå ja, så er musikken ret mandagmorgen-agtig.

(HER var der engang en video, men den er ikke offentlig længere, så jeg har fjernet den igen).

Jeg satser på god blog-energi i ugen der kommer. En boganmeldelse skulle gerne blive færdig. Derudover har jeg mange ting i kø, som er færdige eller undervejs, men som aldrig er blevet ført til log. Det bliver der jo ikke nogen logbog udaf. Såeh, jeg kender én, som lige må se at få lavet sin morgenyoga og komme i gang.

Rigtig god uge til dig.

KH
tina


torsdag den 7. februar 2013

PInd 9-sweater

Jeg har strikket en cardigan. Det tog for evigt. Mønsteret var vist egentlig for svært til, at det var rigtig sjov.

Så nu hævner jeg mig. Med rundpind 9. Ha!


Hvis du vil være med til at strikke en nem og hurtig sweater, er mønsteret lavet af Handarbetaren. Jeg har lånt et billede fra hende af den færdige model:.

(handarbetaren: the-three-movies-sweater)
Update: Min færdige, strikkede sweater.

KH
tina