Vælg grosted med omhu

Be careful where you decide to live!

De to blomster kommer fra samme håndfuld frø. Det øverste landede i et hugelkultur-højbed. Det andet landede i skyggen ovenpå sten fra en gammel sivebrønd. Den første plante er blevet to meter høj - og lige nu, hvor jeg skriver det her, står den med over 30 blomster! Den anden blomst er aldrig blevet mere end 20 cm høj, og har kun haft to blomster. 

Jeg ved godt, hvilket frø jeg helst vil være. 

Og jeg tænker meget på det de her dage. Hvor jeg gerne vil bo, hvor jeg kan blomstre mest. Kolonihaven har lært mig, at jeg elsker at bo i jordhøjde. Men jeg er ikke særlig vild med kolonihavens reglement. Hvor haver som bruger round-up og ikke har så meget som en bellis i græsplænen er Gode Haver. Mens haver (som min) der har mælkebøtter og bellis og jeg skal give dig, de får A4-ark i postkassen med krydser i "ukrudt" - og et tilhørende girokort med en bøde. 

Måske skal jeg længere ud på landet. Eller tættere ind mod byen. Det er ikke besluttet endnu. 

KH

tina

PS: Ooooh, and I see faces :-D

Kolonihaveglimt fra julidage

Julidagene i kolonihaven. 

Med et spontant bed som er blevet mit yndlings. Med squash som kaster sig rundt og indover alt, de finder på deres vej. Og med stolte kavalerer og en agurk, som jeg plantede i den tro, at den var en squash. Med pralbønner med dannebrogsblomster. Og hjemmesylt og pølse fra skønne venner til min kærestes fødselsdag. En anden slags natlige gæster, engletrompeter og blomster, der er så store, at en bi ikke er nok.  Juli var en god måned.

KH tina

PS. Nu vi er i havehjørnet: Der er groet en rigtig fin, ny blog frem i bloghaven. Tag godt og kærligt imod: Natskygge.

PPS. Nu vi er ved natskygge, så har Signe Parkins netop lavet en natskygge-illustration. Jeg er fan. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Og nu har jeg oven i købet set en udstilling med hende. Mere om det senere. Hvis ikke jeg bliver grebet af natskyggen, selvfølgelig. 

PPPS. Illustrationen er et lovelink bragt med tilladelse fra Signe Parkins.

Pink i det grønne

Sidste år var det en fast tradition med kolonihaveglimt her på bloggen. Nu er sæsonen i fuld gang igen, så selvfølgelig følger glimtene med. 

Denne gang med havens nye pryd: en Black Lace, som lige nu blomstrer. Egentlig skulle jeg klippe blomsterne af, så den kunne bruge krudt på at danne rødder og vokse sig stor. Men hvem kan nænne det?! 

Og så en stikling jeg har fået af skønne Rachel Søgaard. Den har været længe undervejs - men nu begynder den faktisk at gro. 

Og så en hæk der skulle klippes - efter streng påtale fra foreningen. Så det blev den. Nu ser den så bare maget mærkelig ud, fordi vi ikke pt har nogen nabo, som også kan klippe sin halvdel. Sådan kan regeloverholdelse give nogle meget mærkelig resultater. 

Og så lidt pink sky - damn det var en lækker solnedgang her den anden dag. 

Og til allersidst: hende som er skyld i, at jeg kom til tasterne. For hun sagde, at hun savnede bloggen. Så nu kommer hun oven i købet selv på den. Med sin fine, fine mave, der bærer på en lille yndlingsdreng. Smukkere bliver det ikke. 

KH og solskin fra tina

Glædning

Vi er flere der glæder os til at komme ud i kolonihaven på fredag.

...

 Jeg sidder og drømmer om steder at bo. Drømmer mig tilbage til steder jeg har boet før. Hvad der var bedst, og hvad der er vigtigst nu. Finder billeder fra min franske altan i kollektivet på Østerbro. Kommer ellers nogen gange til at tro, at det med at jeg elsker ting der gror, er nyt. Men det er noget værre hjernespind. For jeg har tusindvis af fotos af blomster. Lige nu vil jeg bo på Sydfyn. Og der skal være have til. Og så vil jeg til Bali. Og til Holland. 

Nå, jeg drømmer videre og bladrer i mine tusind fotos. Hvis ikke I hører fra mig igen, er jeg enten druknet i dem eller er rejst til et land, hvor der er store lejligheder og huse, som man kan bo i uden at være megarig og stifte gæld. Sådan nogle steder som er smukke og skramlede på samme tid. Helt uden glittede nye køkkener. 

  

Sukkulenter, samtid og saloner

Jeg elsker sukkulenter. Elsker sukkulenter. Nu er de ovenikøbet kommet på PLUS-listerne og kan købes allevejne. Yayh! Sammen med potteplanter. Yayh! 

Når jeg kigger på fotos fra en tur i Københavns Botaniske Have, så slår det mig, at der er en tæt sammenhæng mellem min sukkulent-kærlighed og min hækle-kærlighed. Der er systematik og gentagelser i begge dele. Og begge dele er pludselig overalt. 

Faktisk føler jeg mig for første gang i hele mit liv, som om jeg er med i en tidsepoke, hvor jeg bare passer vildt godt ind. Alt det jeg altid har sat stor pris på er pludselig overalt. Alt håndlavet (stempler, smash-booking, scrap-booking, pennevenner), grønne planter, bæredygtighed, selvudvikling, farver, lokalt fremfor made-in-china, grow it yourself, make it yourself, kvalitet fremfor kvantitet, sharing. 

Og så er det som om, at der også er en spirende fællesskabsfølelse. I går sad jeg også så aftenshowet (eller, jeg strikkede og der var tv i baggrunden). Der var der en fremtidsforsker som sagde, at om få år behøver vi hverken pung eller nøgler. Alt er i skyen og hvis du vil låne min bil, så får du bare koden på sms. Så behøver vi slet ikke mødes. Hun var så glad, syntes det var så smart, at vi slet ikke behøvedes at mødes. Jeg sad bare og fnes. Syntes helt ærligt, at hun var helt vildt gammeldags. Det er da allerede helt vildt old-school at synes, at det menneskemøde-fri robot-samfund er fremtiden. Alle de bevægelser der stormer frem er netop baseret på møder, på samtaler, på at være sammen. Jeg ser en klar modtendens til den epoke, som krisen lagde bag os, hvor det var cool at være smart i en fart. Hvor vi troede, at vi hele tiden skulle knokle mere og mere, fordi vi have ååååh så travlt. Jeg tror vi som samfund er ved at opdage, at vi ikke har mere travlt, end vi selv tror. Vi er her trods alt bare for at leve liv. Du ved, human-being, ikke human-doing og den sidste skjorte har ingen lommer, men det har dine børnebørn, osv. 

Har du fx lagt mærke til, at Salonerne pludselig er over os igen? Først så jeg det hos Mühlbach & Clemmensen, som i løbet af foråret 2014 holder kreative saloner i København. De skriver: 

"I 1700-tallet samledes tidens æstetiske og litterære ånder som bekendt i saloner i Paris, hvor de filosoferede over tidens strømninger, mens de – nippende til portvinen – flød ud i de bløde veloursofaer. Vi er sikre på, at der er en masse kreative pendanter til Kamma Rahbek og Johanne Luise Heiberg derude. Og vi vil gerne invitere jer ind i vores salon."

Det taler vist for sig selv, at pladserne blev revet væk (og yayh, jeg nåede selv lige at få fingre i en enkelt).  Så opdagede jeg Samtalesalonerne. Hvor man mødes med mennesker, man ikke normalt ville møde og taler om emner, man ikke normalt ville tale om. Og ja, DRK har allerede fulgt trop og introducerer Salon K.

Nå, men jeg ville egenlig bare sige YAYH for sukkulenter og for mønstre og for, at tiderne skifter og lige nu skifter på en måde, hvor jeg føler mig totalt hjemme og mit indre hippie-barn kan få fyldt totalt op på kontoen af alt det bedste for mig. 

Mon du har det på samme måde?

KH

tina

PS. Jeg er stadig helt over toppen glad for jeres indspark til mine nytårstanker. Også selvom jeg ikke har svaret. Jeres skønne kommentarer får lov til at tale for sig selv.

Kolonihavesang og farmer-drømme

Dommedagstrommerne har længe spillet: instagram får blogs til at ligge øde hen. Men jeg er slet ikke enig. Instagram gør det bare sjovere at være blogger. Mere dynamisk. Men app-spillet Hay Day! OH MY! Seriøst. Det er det fedeste (men nu er jeg heller ikke typen som slår mig op på at have en sofistikeret spil-smag). Jeg er ikke sådan helt sikker på, at jeg nogensinde rigtig får tid til at blogge igen.

Mens jeg høster korn og venter på at den virkelige kolonihave-farm-sæson starter igen, har jeg fundet kolonihave-udgave af strikkesangen. Det er det sjoveste - hør den, hør den:

Nu må jeg løbe. Jeg skal både nå at lave aftensmad, malke køer OG se X-faktor. Uh, perfekt fredag aften… Hav en god en af slagsen.

KH

tina

Illustrationsfund: Liekeland med grøntsagsland

Det er et stykke tid siden, at jeg har vist mine favorit-illustraitions-fund. Det gik lidt død da Pinterest kom til. Og tit bliver jeg også ret overvældet over alle de skønne ting derude, at jeg ikke får blogget om dem. Nok også fordi, at jeg godt gad at være sådan en type, som så kunne gøre det hver mandag. Eller hver onsdag. Eller i hvert fald bare en fast ugedag. Det ville være ret prof. Men sådan fungerer jeg ikke. Jeg blogger for sjov og jeg blogger som jeg har det. Så lige nu viser jeg faktisk kun noget, hvis det er så fedt, at jeg ikke kan lade være. Uanset ugedag. 

Men lad mig præsentere über-fantastike Liekeland! Da jeg fandt dem var det som at finde en kær ven, som jeg bare ikke kendte endnu.  

Hun er (som jeg) ny haveejer - så der var øjeblikkelig identifikaiton. Det der adskiller hende fra mange andre, som laver kunsttryk, er, at hun er meget tydelig i hendes samfundskritik og forholder sig direkte til fødevareproduktionen i samfundet i dag. Det er dejligt forfriskende, at hun ikke kun tegner nuttede bjørne og farvekoordinerede grøntsager. Hun skriver:

My generation grew up with a fruit and vegetable section in the Supermarket, where lettuces are wrapped in plastic and are for sale in all seasons. The lettuces are mass produced and I am not certain what is put into them. After some research, Dave and I decided to create our own vegetable garden, in order for us to grow our own organic lettuce and other vegetables.

Det er da til at forstå.

Du kan se og læse mere lige her. Hun har også lavet en lille film om, hvordan hendes have gik fra at være ingenting til en kæmpe køkkenhave. Jeg har lagt den op på facebook lige her. Uh, den er så fin!

Illustrationerne i toppen hedder oogstfeest og winteroogst. Så jep, hun er fra Holland (ikke at det kan overraske trofaste læsere af min blog. Dem, jeg finder frem og lovelinker til, er nærmest altid fra Holland. Eller Finland. Du kan møde mange flere af dem, hvis du klikker på linket. Guf til hele søndagen). 

Tilbage er der kun at ønske netop en glædelig søndag. Jeg selv er helt flad. Sløj. Ikke sløj nok til ikke at bloggen. Men heller ikke usløj nok til at tage ud og være fresh. Såeh, jeg hænger ud her på bloggen så længe og hygger mig så meget med, at blogverdenen er vågnet efter sommeren. Det lover godt for en hyggelig huletid med ubegrænset Wi-Fi inde i byen. For herude i kolonihaveland er der efterhånden ret koldt og meget vådt og ruskende udenfor.

KH

tina

PS. Jeg er MISUNDELIG på liekelands drivhus. Jeg vil så gerne have et drivhus næste år.

Asylhaver og Ærtebjerg

For mellem 100 og 999 kroner er Kathrine Ærteberg illustrationen ovenfor din. Samtidig er du med til at sikre, at asylhaverne bliver en realitet. 

Asylhaverne er et projekt, som skal bygge haver ved asylcentrene, som skal hele og forebygge traumatiserede, stressede og fejlernærede asylansøgere.

Du eller din virksomhed kan også købe et jordlod eller en aktie - som tak kan du vælge mellem forskellige fotografier. Fx af Michael Bothager  

Alle har ret til helende rum. 

Men det er ikke alle som er så priviligerede, at de af egen hånd kan skaffe det. Så hey, jeg synes du skal overveje at smide en skilling eller en hel guldkalv. Alene eller som virksomhed. Der er mange muligheder. Du kan også starte deres din egen hatten-går-rundt indsamling på arbejdspladsen. Læs mere her.

At jeg reklamerer med Ærteberg og fotokunst er ren lokkemad, fordi rigtig mange af mine læsere elsker billeder og billedvægge (jo, I gør, jeg har luret jer) og vups, her kan vi få feel-good med i hatten og hjælpe mennesker, som har det svært.

Jeg har ikke nogen form for anpart i projektet. Men jeg har sådan en JA-selvfølgelig-følelse i hele kroppen, når jeg læser om det. Jeg ved, hvad det betød for mig, da jeg pludselig fik adgang til min egen byhave på et tidspunkt, hvor jeg ikke var mange potter p.. værd. At jeg har kunne up-grade til kolonihave er helt fantastisk. Men jeg tror faktisk aldrig det var sket uden mine første jordede negle ude i byhaven. Og da slet ikke hvis jeg var traumatiseret flygtning. Det er jeg heldigvis ikke. Lige præcis derfor, er der rigtig god grund til at støtte, dem der er.

Derfor: Følg Asylhaver på facebook - like og del. De har brug for al den omtale, de kan få.

Støt crowdfundingen her.

Hør mere om asylhaverne i videoen:

Uh, og selvfølgelig skal du også huske, at du kan følge mig inde på facebook. Det er ikke i nogen god sags tjeneste. Det er bare hyggeligt.

KH

tina 

Grrr

Okay. Det kan godt være, at jeg virker som sådan en "Jeg snakker med dyrene og skadedyr er også gode dyr som ikke er panda-nuttede men stadig har lov til at være her"-typen. Men når man æder mine tomatplanteblade, så ser jeg rødt!

I må æde alt muligt (eller, det gør I i hvert fald). Men mine 2 meter høje tomatplanter? Nix! Totalt forbudt land.

Nu ved i det, ukente planteæder-typer (som jeg så lige håber læser med her, men hey, man ved jo aldrig, hvem der er med på en lurer).

Grrr
Tina

Kolonihaveglimt uge 28

Det skal faktisk ikke hedde sig, at der ikke kommer kolonihaveglimt, bare fordi mit SartKamera er gået i dvale. Så med tak til Photo Booth kommer her en hjemmegroet fennikel. Og til ære for Maria fra mulles-oldekolle også et glimt af den hæklede herringbone plaid, som langsomt bliver større og større, og som den eneste her i huset glæder sig til vinter:

Her til aften har jeg lige set en kat gå ind under huset. Åh, hvor sødt, kan man så tænke. Men nahj! Det er ikke spor sødt. 

Det var lige præcis, hvad der skulle til, for at pæren over mit lille hoved pludselig blinkede og lyste og  gav en forklaring på, hvorfor huset fra tid til anden lugter voldsomt af offentligt toilet. Offentligt kattetoilet, mere præcist. Jeg har indtil nu lavet en ordentlig omgang lige dele aktiv fortrængning og udluftning på det, fordi jeg simpelthen ikke kunne forklare det. 

Det kan jeg så godt nu. 

Ad. Jeg må hellere sætte et skilt op med et piktogram, der meget tydeligt forklarer, at mit hus ikke er en enorm, overdækket kattebakke. Eller hyre et meget lille menneske til at ligge på lur under huset og så råbe Bøh!, når katten kommer (Gud forbyde at det er katte i flertal, i øvrigt. Det kan jeg slet ikke rumme tanken om. Så hellere én ordentlig generet kat med fine fornemmelser).

KH

tina

PS. Flere kolonihaveglimt ...

Glædelig Sankt Hans

Hvor er jeg glad for, at kvinder, der er urtede ikke længere bliver brændt på bålet.

Nu kan vi allesammen helt legitimt læse bøger om naturmedicin, mens vi slubrer i hjemmeplukket urte-the og gnaver løs af mælkebøtteknopper - helt uden selv at miste knoppen.

Det er nu helt rart.

Glædelig Sankt Hans.

Tina

Kolonihaveglimt uge 25

Se, nok var jeg uden internet før. Men jeg havde min SUPER BASS SOUND med double speed tape DUBBING. På nederste billede i højre hjørne. Ikke til at overse. 

Mine agurker har det ikke godt efter de meget hårdhændede behandling fra vindueskarm til kold jord. Men der ér faktisk to agurker. Den ene så lille og ikke-voksene, at den får lov til at være i fred og ikke sådan ligge offentligt på nettet. Den anden har også haft samme størrelse meget længe. Ak ak. 

Til gengæld kommer der stadig alle mulige blomster frem og siger hej-hej og sender kærlighed til mig og jer. 

KH

tina

PS. Flere kolonihaveglimt ...