Berlin del 2: Wollen Berlin - en anbefaling

Som tidligere nævnt, så fandt jeg den mest fantastiske garnbutik under min ferie i Berlin. Den er ret så nyåbnet, hedder Wollen Berlin og slår på tromme for slow fashion.

For et års tid siden troede jeg, at en garnbutik er en garnbutik. Men sådan er det slet, slet ikke.

Garnbutikker er lidt som tøjbutikker: hvis de ikke rammer min stil, så bliver jeg hverken inspireret eller køber noget. Men når jeg så pludselig finder et godt sted, så kan jeg slet ikke få armene ned, og jeg bliver inspireret og flår ting ned af hylderne.

Sådan er Wollen Berlin for mig. Indehaver Ruta hjalp nu også godt på vej med super meget viden og gode idéer. Skønt skønt. Det rosa garn på billedet er hørgarn - mega lækkert og ikke noget, jeg ellers sådan lige er faldet over i dk.

Wollen Berlin ligger i Gärtnerstrasse 32 i Friedrichshain, lige overfor den fantastiske Kaufbar - og i det hele taget i Berlins bedste shoppeområde, hvis du spørger mig. (Hvis du klikker på Gärtnerstrasse-linket, kommer du til googlemaps. Rigtig mange gader/ejendomme i Berlin er blevet slørede efter ønske fra beboerne - et lille hverdagspåmindelse om, at vores tyske naboer har en helt anden historie end os danskere, og at de derfor forholder sig helt anderledes til Det Store Overvågningssamfund).

Du kan shoppe hjemmefra via butikken og læse Wollen Berlins skønne blog.

Das war das - et lille love link i en stor garnverden!

tina

Manon Gauthiers fine verden

Efter jeg er begyndt at bruge pinterest, er antallet af mine blogbreve om mine inspirationskilder faldet drastisk - ja nærmest forsvundet. Det er som om, at alt lige pludselig allerede er set før.

Men så snublede jeg over Manon Gauthiers lille verden og åh, hvor er den fin.

(manon gauthier illustrations)

For en god ordens skyld har jeg også sat et par stykker af hendes andre illustrationer ind til mine andre yndlingsillustrationer på pinterest. Der må være orden i tingene. Se dem her og hav en rar dag.

kh
tina

Berlin del 1: Berlinersø

Flere af mine feriedage i Berlin flød afsted på Grosser Müggelsee på mine venners båd (undtagen når jeg blev søsløj og måtte på græs). 

Så selvfølgelig måtte jeg i gang med at hækle i blåt og lavede bølgemønster. Jeg har før hæklet "rigtigt" bølgemønster, men jeg lavede mit eget ikke-mønster i stedet for.  

Det er først nu - flere uger efter hjemkomst - at jeg er landet på mine ben igen. Der er sket meget siden, og jeg synes dælme der er høj søgang omkring mig for tiden.

Men jeg kaster anker så godt jeg kan, og så indtil andet er bevist, holder jeg på mantraer som det her:

(kaileyork.tumblr.com)

Og hvis alt går efter planen, kommer der flere glimt fra Berlinerturen.

Dejlig dag til dig.

kh
tina

Hækling til byhavefolket

Det er endnu ikke lykkedes mig at få kolonihave eller nogen anden slags have. Men til gengæld har jeg en box med jord i en byhave.

Sidste uge fik jeg en ekstra box året ud. Målt på graden af min panik over, om jeg ville nå at plante en "helt perfekt" lille have her i august, er det nok meget heldigt, at jeg ikke har ansvar for en hel have.

Lidt ala:

(kilde)

Men jeg er vild med min byhave, og derfor har jeg selvfølgelig også hæklet noget til den. Ikke fordi det er nødvendigt, men bare for at lave en kærlighedserklæring, har jeg hæklet en lille taske til at hente krydderurter og grøntsager i. Det er noget fjol, men det var et hurtigt og hyggeligt projekt.

Hvis du også vil lave fjol til din have, så har jeg til inspiration brugt knyttegarn, for at få tasken til at være solid, og så har jeg hæklet i fastmasker i bagerste lænke.

kh
tina

Filmtid: Den lille pige med strikkepindene

Det er egentlig rigtig lang tid siden, at jeg har lagt en film op her på bloggen.

Men hos Birdie is Back er har jeg lige set den fineste stop-motion animationsfilm (selvom den faktisk er en reklame lavet af Sumo Science).

Hæklede babyfutter

Hrm. Nu rømmer jeg mig lige og forsøger at komme i gang igen. Siden jeg i forvejen går rundt i en boble af fremmedgjorthed de her dage, kan jeg passende vise de her billeder, som det føles ret mærkeligt at lægge op.  

For de hæklede babysko på billederne var egentlig en gave til en af mine veninders nyfødte. 

Men han har ikke fået dem og er vel vokset til dobbelt størrelse. Jeg har ikke set ham endnu - ikke fordi jeg ikke vil, men fordi størstedelen af mine dage stadig er i slow motion. Det er meget mærkeligt: imens jeg er rullet op i mig selv, knobskyder andre og bliver til små familier.  

Anyways: Jeg har fulgt denne opskrift fra farmorfabrikken. Jeg har lavet nogle småjusteringer - men det er så længe siden, at jeg ikke helt kan husker hvilke. Men i hvert fald har jeg efter båndet hæklet rundt med fastmasker - jeg synes det er svært at få vendinger til at blive pæne og synes det er rarere bare at hækle rundt.  

kh

tina 

PS. Tak for al jeres support omkring mit 1 års blogjubilæum. I er virkelig seje og det er så rart, at I kan skrive mig lidt på plads, når jeg ikke selv kan se konturene. Indtil videre har jeg besluttet at stramme badehætten, og gøre lidt som jeg plejer.  

Follow me on bloglovin'

1 års jubilæum!

(kilde)

For et år og en dag siden havde jeg ikke en blog. Men så opfandt jeg tichtach, lavede mit første blogindlæg og pludselig var alt forandret:

(kilde)

Det er jo helt vildt sjovt og givende at blogge - det har virkelig overrasket mig! Det er pænt absurd, at netop jeg er blevet så glad for det - for jeg har totalt angst for Det Totale Overvågningssamfund Maskeret Som Sociale Medier. Jeg reagerer stadig som en, der lige er vågnet op i DDR den 10. november 1989, hvis nogen skriver noget på min fjæs-væg. Men blogs? Pfh, ingen problem, for her er alle bare smaddersøde, og min eventuelt kommende chef har godt nok adgang til alt, men til gengæld kan jeg vinde give aways. What's not to like?

Det allerbedste er mine fantastisk, trofaste læsere - jeres kommentarer gør hele forskellen. Uden jer var jeg nok ikke kommet frygtelig meget længere end mit første hækleprojekt.

Nå, men første år er gået og fremover kommer jeg faktisk til at få mere tid. Så jeg går og grubler over, hvordan jeg skal gribe det an, og hvordan det skal påvirke bloggen. Hvis man kan have blog-identitetskrise, så har jeg det. I starten gjorde jeg det bare, bloggede. Nu er det sværere.

Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du bedst kan lide ved bloggen. Hvad vil du gerne se mere af? Og hvad kan jeg godt pakke sammen med?


kh
tina

PS. Jeg har ikke lige kunne overskue at flikke en give away sammen, men det kan jo være det kommer - så eventuelle ønsker modtages med kyshånd.

En vinder!

Endelig har jeg udført det enorme arbejde det er, at få random.org til at trække en vinder af min give away. Vinderloddet blev nummer 4, som er hende her.

Gevinsten giver VIP-adgang til kunstudstillingen Out Of Reality med frit valg mellem:

1) 2 billetter til en eksklusiv og personlig rundvisning med udstillingens kurator Jura Pliestik - til brug i perioden 8 - 23 september 2012

eller:

2) To styk biletter til åbningen af udstillingen den 7ende september 2012 - med blue-grass koncert, tjekkisk øl osv.

Giv mig et prej om dit valg, og så hører du mere pr mail.

* * *

Et smugkik ind i udstillingen herunder og endnu mere her.

argh!

Jeg gidder ikke at strikke mere. Jeg kan alligevel ikke få det til at se ud, som jeg gerne vil.

Så lige nu ligger der tre stykker halvstrikket tøj på mit bord:

Der skal komme en og fixe det. Lave det færdigt. Nu. Imens kan jeg så lave noget andet. 

Fx kan jeg tænke over, hvad jeg skal gøre ved, at min blog har så fjollet et navn. Tich Tach, tichtach - se, jeg ved ikke engang hvordan det skal skrives.

Når mine strikkerier så er fixet og bloggens navn ligeså, så bliver alting meget bedre og jeg kan forberede blogjubilæum i fred og ro og fordragelighed. 

Amen.

Strikkeprøver i jumbostørrelse

Nu kunne jeg vise de projekter jeg har liggende, som er blevet færdige. Men det er mega kedeligt, når jeg lige nu er oppe og ringe over noget helt vildt lækket uld/alpaca-garn, som jeg strikker på pind 6. Pind 6! I love it!

På billedet er to af de første strikkeprøver, hvor jeg skulle afgøre pindstørrelsen. Jeg var meget, meget stolt af mig selv, for min tålmodighed har det med at gå helt i flitsbue over bare tanken om strikkeprøver.

Men så skulle jeg lave selve designet. Selvom jeg ikke kender garnet og kun har strikket snoninger her og her, så er der noget inde i min hjerne, som altid siger: Ork, strikkeprøve? Det behøver jeg da slet ikke, jeg har jo regnet på det, med lommeregner og intuition og hele møllen så bare i gang. Og så ser man mig slå 70 masker op, sætte en god film på, og så ellers strikke derudaf.

Et par timer senere kigger jeg ned og tænker, at strikket da egentlig ser sjovt kort ud i forhold til, hvor bredt det skulle havde været. Et målebåndssekund senere opdager jeg, at stykket er cirka 20 cm for smalt. Eller bredt. Eller snoningen sidder for lavt. Eller for højt. Eller at de er for tætte.

Sådan har jeg brugt mange aftener. Så egentlig er det ikke fordi, at jeg ikke laver strikkeprøver. De går bare ikke over 15 masker, men over 80. Sådan er jeg bare: et meget rummeligt menneske ;-)

* * *

Garnet, jeg strikker med, er fra den fantastiske garnbutik Wollen Berlin, som jeg kommer til at skrive mere om (hvis jeg har tid for bare strikkeprøver). Postkortet er derfra (update: læs min anmeldelse af garnbutikken i Berlin):

Nu jeg er ved tyske postkort, så er der lige et til fra en af mine nyeste favoritter: en lille bogbutik i Berlin, som jeg blev helt opslugt af, da jeg var der. Den hedder erbertundweber buchhandlung. På vej ud får jeg deres kort - som  næsten får mig til at grine: for det broderet, hvilket kun får mig til at føle mig endnu mere hjemme. Og så i farver. Hjarmen, så ved jeg, at jeg er kommet hjem:





kh
tina

Hæklede stolesokker

Jeg ved godt, at jeg hækler meget. Jeg har også set mere end ét meget forbløffet ansigt, ved synet af mine kasser med garn. 

Men jeg har ikke før hørt folk fnise højlydt over det, jeg har lavet (altså, ikke at det ikke er sket, jeg har bare ikke hørt det, jo). Men det er et overstået kapitel. Der er blevet grinet højt over mine hæklerier: for jeg har hæklet stolesokker. 

Jeg plejer ellers at bruge filtdutter. Ja, dem som klæber et stykke tid, hvorefter de transformere sig til sådan nogle små sugemaller, som skviser sig ud til siden og så begynder at suge alt, hvad der ligner hår og nuller og fnuller til sig i en hel stues radius.

Men nu har jeg hæklet. Jeg tog udgangspunkt i opskriften fra All About Ami. Dog endte jeg med et lidt andet mønster, fordi mine stoleben har en anden form, men idéen har jeg fra hende. Tak Ami :-)

Advarsel: Det er mega kedeligt og overhovedet ikke særlig meditativt. Jeg var rastløs som en bæver uden tænder allerede efter første sokkedut. Men hvis du er til amigurumi, vil du sikkert synes, det er en fest. For mig var det mere lidt som totur. Men resultatet er ret godt - de har slet ikke den der sugemalle tendens.  

kh

tina

Sidste pude på stammen

Her er den så: den sidste pude af hæklede trekanter.

 kh

tina

Mere fra pudeproduktionen:

Blå pude på vej

(Der har sneget sig MT ind på billedet. For ja, som jeg skrev om her, har endelig overgivet mig

Den sidste pude af hæklede trekanter er blevet færdig - men den var længe undervejs.

Blandt andet fordi jeg først hæklede trekanterne sammen, som du ser på fotoet. Jeg syntes det var interessant at lade hækleretningen være forskellig. 

Det synes jeg vist stadig, selvom jeg endte med at hækle dem sammen på en helt anden måde, fordi jeg blev træt af mønsteret, før der overhovedet var kommet en pude i. Rimelig godt tegn på, at designet ikke holdt.

Nå, men puden er færdig og jeg lægger den op om lidt.

Våfå æ du ek meå lisåm maj?

(heltaeligt)

(heltaeligt)

(heltaeligt)

Hjarmen - tak til heltaeligt for at gøre min tirsdag meget sjovere (Har du ikke fanget teksten i taleboblerne, så giv det lidt mere tid. Det betaler sig så meget).

Og tak for alle jeres hilsener - mega rart at I stadig er der, selvom bloggen har ligget underdrejet.

Men hende der skriver den, er ret så fladmast og orker ikke at fifle indlæg om sit eget habengut sammen - og er åbenbart lige blevet til tredjeperson. Nå, men anyways (som dem på 30+ siger), så er det smart med de sjove streger -   for så er jeg allerede i gang med at blogge igen. Og så plejer resten at komme af sig selv.

kh

tina