I lang tid har disse håndklæder ligget og kigget på mig og spurgt, hvornår de skulle have hæklet en dimmer på sig, så de kunne komme op og hænge. Men, tada, så kom jeg i tanke om, at mine kroge i køkkenet er så små, at håndklæderne slet ikke behøver de der dimmere. Smart!
Min perle-eskapade de sidste par dage startede egentlig, fordi jeg ikke har nogen bordskåner. Derfor lavede jeg en sand børnehaveklassiker:
Den her blev dog en kikser. Men jeg er ikke færdig med idéen. Jeg vil gerne lave nogle med ord fra bordsange. Jeg synes det er en rigtig god skik at takke for maden - og når jeg nu ikke er sådan en, der bryder ud i sang når gryderne kommer på bordet, kan jeg jo passende lade den tjans overgå til bordskåneren.
Men jeg skal vist lige have opfrisket min gamle spejder- og efterskoldeviden. Lige nu kan jeg kun huse: "Os takke alle vi med sang/for alt hvad han har givet/for hvad han vokse lod i vang/for ordet og for livet". For ordet og for livet. Det er da smukt. Men lidt langt for en bordskåner. Gode ord og ideer modtages med kyshånd.
Egentlig ville jeg havde lavet poesi til at "tagge" mit badeværelse med. Men det blev til køkkenpoesi i stedet, som nu hænger som en opfordring over min køkkendør:
Og jahr, jeg ved godt, at jeg har perlet omvendt på en af dem ;-)
Eneste problem er, at min hjerne er gået i selvsving over alt det, som kan skrives på den måde: FED/GED, GOD/FOD, MØS/KØS, ENE/GNU, GUL/MUS, GUD/JUL, FOD/MOS, MØR/BØR, RET/LET, LEV/LET osv.
Jeg har et par gulvpuder liggende, som jeg simpelthen ikke kan få hæklet færdige:
Måske har jeg været i gang med dem for længe. Måske kan jeg ikke rigtig lide dem længere. Måske er de blevet overflødige - jeg startede trods alt op på dem, da jeg pludselig fik en 30m2 større lejlighed og stort set ikke havde andre møbler end min seng, mit krea-skab og en kommode.
I hvert fald står valget lige nu mellem: 1) at hækle gulvpuderne færdig, 2) at lade dem ligge i bunden af en skuffe eller 3) gøre brug af den sæk krøyerkugler, som jeg har fået fingrene i, og lade hækleriet gribe lidt mere om sig, så jeg får mig en puf. Puffen er jo 2011's svar på sækkestolen, og der er virkelig nogle lækre nogle rundt omkring. Jeg "nævner" i flæng:
Hvem ved, måske er mine pufferier en overspringshandling for sweaterprojektet, som lige nu er lidt vrangen (læs: jeg skal rette i mit mønster, trævle op og lave om).
Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at jeg ikke kan tænkte, sige eller høre ordet puf, uden at tænke på Puff, Den Magiske Drage. Min klasselærer i folkeskolen ælskede at høre små børn synge den sang. Derfor bad hun os virkelig tit om at synge den - for hendes skyld. Allerede dengang syntes jeg, at der var noget lusket ved den affære. Måske fordi hun samtidig også fortalte om, hvordan indersiden af kastanjeskallen føles lige så dejlig blød som en barnenumse.
De to informationer, kunne mit barnehoved ikke rumme samtidig. Så hver gang hun henført sad med en tåre i øjenkrogen og hørte os synge Puff, sad jeg og tænkte på, hvad der var så specielt ved barnenumser, og hvorfor i alverden hun sad og græd over en børnesang. Det gør jeg stadig.
Men vi skal da lige have den. Jeg kunne ikke finde en dansk version, som ikke var en tekno-version (!!), så her er den på engelsk:
Jeg er blevet sløj. Har lavet for meget sidste uge. Jeg har hverken overskud til at hækle eller lave perler - snøft. Men så er det godt, at jeg har opladeren.
Min chiliplante har derimod sjældent haft det bedre:
Jeg har allerede høstet den en gang i år, redet den fra totale udtørringer og nedkæmpet utallige angreb af lus. Hvis jeg nu passer lige så godt på mig selv, som jeg passer på chiliplanten, er jeg forhåbentlig snart opladet igen. Udover mit sweater-projekt har jeg nemlig også perler overalt lige nu, som står og kalder på mig...
Ps. Jeg har forresten fået chilien af min superdygtige hæklementor Jeppe Worning, som selv har groet den, fra den var et lille frø
Jeg er åbenbart i sweaterhumør. Først videoen, som jeg bloggede i går. Og nu er jegså begyndt at strikke sweatere. Men ikke helt almindelige sweatere. Lige nu kan jeg kun løfte sløret for, at de er varme, og at nogle af dem inkluderer hønsestrik og neon. Et smugkig:
Til regnvejret udenfor hører selvfølgelig, at jeg sidder i min oplader (aka sofaen) med en stor sweater på og uldgarn i massevis, mens jeg hører klassikere fra min tidlige ungdom.
Her er min top 3 over sweater-sange: Nummer 1: Hele Molokos album: Do you like my tight sweater fra 1995. Ok, indrømmet. Et helt album kan ikke være nummer et, så her bare en enkelt derfra.
Nummer 2: Undone - The Sweater Song af Weezer fra 1994 (som jeg godt ved, at de ikke vil have bliver associeret med sweatere. Men den sag har de tabt for længst)
Nummer 3: Ned i tempo igen med Tori Amos: Mr Zebra 1996:
Hm, er det egentlig bare mig, som stadig sidder fast i min ungdomsmusik - eller bliver der bare slet ikke lavet sweatersange mere?
Et lille fredagsgrin fra en af mine absolutte yndlingskunstnere (David Shrigley, red.) lavet for skotske Pringle med et skønt historisk rids over deres produktion af sweatere og cardigans:
Om animationen:
Pringle of Scotland has commissioned artist David Shrigley to create a humorous short animated film about life behind-the-scenes at Pringle to celebrate the brands return to Milan Fashion Week. The animation, showcased during Pringle of Scotland's menswear show in Milan on 18th January, depicts the making of jumpers and cardigans over the past 195 year history of the Scottish brand. Kilde
Jeg så denne poncho på biblioteket den anden dag. Siden da har jeg haft meget lyst til at lave noget lignende. Meget inspirerende til et lille weekendprojekt ;-)
For tiden har jeg det allerbedst, når jeg er i opladeren (aka sofaen) med garn i hånden og min IT-maskine i nærheden. Det meste andet, som jeg normalt bare ville gøre uden at tænke særlig meget over det, kræver meget energi og er ret så svært. Men så i går, kom der en blomsterhandler med den smukkeste buket fra min kære, kære moster og onkel. En uventet og kærkommen hjælp og støtte:
Nu vi er ved hjælp, så ved jeg ikke
hvordan man stiver sit hækletøj. Jeg har hørt ældre tale om, at de
stivede med sukker eller kartoffelmel. But how? Er der nogen, som kan hjælpe?
Råbet
kommer nok til at svæve rundt ubesvaret, da jeg trods alt kun har
to faste læsere (som jeg er vildt glad for :-)) ... hm, og så alligevel?
Min mor er måske med på en kigger. Ved du det, mor?
Jeg
har en idé om, at jeg vil kunne få nogle ret fine resultater, ved at
lave hæklet opbevaring med en ret fast, stivet form. Min plan er at
starte med at stive den her:
Jeg har hæklet den i ren bomuld - men mangler så liiiige at finde ud af, hvordan man stiver. Hvis det lykkes, tænker jeg, at jeg vil lave nogle, med hulmønstre og krummelurer. Så mangler jeg lige at lære at hækle som min farmor kunne. Det kan jeg jo passende gøre, når jeg alligevel er i opladeren...
Efter at være faldet for bambusgarn til brødkurve, begyndte jeg fluks at strikke en hue i samme bløde materiale.
Huen er nu færdig (ja ja, den mangler at få hæftet ender, men hvem gør ikke det) og bliver her præsenteret på en lille gris. Jeg håber, at huen kommer til at se lidt finere ud på mig (uden yderligere sammenligning med grisen i øvrigt)...
Efteråret giver mig lyst til tæpper. Og efterår giver mig lyst til garn. Hvis jeg nu får vildt meget lyst til at lave pom pom'er udaf garnet i efterårstimerne, så vil jeg klart overveje at lave et tæppe:
Der findes faktisk et pom-pom-træ! Men hvis nu jeg ikke kan få det hos den lokale grønt-pusher - eller ikke kan få det til at gro i min vindueskarm - kan jeg jo lave et selv:
Kommer
valgresultatet til at ændre vores lille verden i Danmark? Sikkert ikke,
men de yarn-bombing billeder, jeg har fundet frem, sender et stort håb
om det :-)
I anledning af vejret dukkede der en demonstration frem på et papir herhjemme hos mig.
I går havde jeg besøg af en veninde, som fremtryllede Den Lille Blå/Den Lille Blå Fidus/Den Lille Snip (kært barn...). Den sidder lige nu helt stille og kigger efter en ny regering. Samtidig funderer den over, hvornår dens skaber mon kommer og besøger den:
De håndhæklede tæppers historie kan læses her. Der er også supermange gode idéer, fif og designs til håndhæklede tæpper. Det hele findes på bloggen: Crochet and Knitting. KH tina
Fingerhækling er det nye sort. Jeg kan mærke det. Hvis du har glemt hvordan man gør - eller hoppede i langereb i skolegården i stedet, så kan du se hvordan man gør i denne video fra Burda Style:
Hvad har du lyst til at lave med fingerhækling? Eller har du allerede lavet noget? Læg endelig en kommentar eller et link.
Jeg startede min garnkarriere med at strikke karklude. Da jeg havde lavet ti af dem, tænkte jeg, at hvis jeg nu blev ved i samme kvadratiske koncept, så kunne jeg jo lave håndklæder og små tæpper. Og det gjorde jeg så. Det er der fx kommet dette ud af:
Det er hæklet i "bølgemønster" - du kan fx finde opskriften på mønsteret i Vivian Høbbros "Politikens Strikke & Hæklebog".