Yeha! Brodøsen har afsluttet et projekt!

Tada:

Og således fik min adressebog en ny forside!

kh

tina

Broderi-travlhed

I morgen er det april. Siden det kollektive gruppepres ikke var nok til, at jeg fik broderet færdig i februar, har jeg tænkt mig, at i dag skal være broderingsdag.

Jeg blev ikke så inspireret af mønsteret for denne måneds udfordring - og aner stadig ikke, hvordan man laver den stingtype. Men nu har jeg altså tænkt mig at prøve alligevel og har lavet min egen skitse (det skal jo ikke være nemt :-)

Jeg ved, at 1&20 er i fuld gang med at brodere (og jeg er ret spændt på resultatet, for hun er simpelthen så dygtig!) Gitte er vist også i gang? Uh, hvor er det spændende!  Er der mon andre, som vil nå at være med i selvhjælpsgruppen? Eller andre, som allerede er i gang?

* * *

Prøv lige at se, hvor fantastisk opslagstavlen blev for sidste måned:

KH 

tina

Grafisk halsedisse med snoning

Jeg har strikket rundt og lavet snoninger:

Som den opmærksomme læser kan se, så transporterer jeg mit strikketøj rundt i min yndlingsmulepose fra MyMinMy.

Mønsteret hedder Millwater og kan købes på Ravelry. Opskriften er ret nem og kræver kun at du kan strikke ret og vrang. Det med snoninger forklarer Beth Kling superfint, og så har hun taget fine fotos af tørklædet: 

kh

tina

Prints til børnerådet - og til dig!

Det var en mørk, blæsende og regnvåd onsdag formiddag i januar. Jeg sad og ringede rundt til alle mulige, som synes, at de skal sende mig uforståelige rudekuverter i ét væk.

Men så var det, at Børnerådet ringede. Om de måtte købe 3 af mine prints til deres kontor?

Det er ikke løgn, at solen begyndte at skinne, så jeg ikke engang behøvede at tage regnfrakken på, for at stride mig mod stormen ned til det lokale trykkeri.

Nu jeg var i gang, fik jeg trykt flere eksemplarer. De har så ligget siden da og ventet på, at det perfekte øjeblik skulle komme, hvor jeg havde overskud til at sætte dem til salg.

Det er snart april, og da det perfekte tidspunkt ikke har vist sig, har jeg besluttet, at det da ikke behøver, at være så svært.

Så ta-da: Shoppen er åben og har følgende til salg:

no. 1

no 2

no 3 

kh 

tina

Tapet

Jeg gjorde det igen. Vandt. Denne gang var det hos Mimis Ego, som havde udloddet den skønneste rulle tapet:

Jeg havde slet ikke regnet med, at der ville være så meget i rullen. Så nu går jeg og overvejer, om jeg skal sætte alt ind og simpelthen føre min gang tilbage til 60'erne.

Tusind tak til Mimis Ego!

kh

tina

Møbel-sko

(Fotokilde - benene kan bestilles her: Prettypegs - Sverige)

Jeg ved simpelthen ikke, om det er godt eller skidt. Men en succes bliver det helt sikkert: Vi kan nu skifte benene på vores ikea-møbler. Det er fuldstændig som at være i en slikbutik. Eller en (møbel)sko-butik.

Og ja, jeg bliver nødt til at få et par. I teak, så det passer til min ene stol. Eller i lyst træ, så det passer til mit kommende bambusbord.

Suk, alle disse valg.

Nå, men de skal helt sikkert være dyppet ;-)

kh

tina

Stjernevinder

Jeg har trukket en vinder ud af de 42 deltagere. Jeg ville egentlig have valgt den skønneste stjerne-historie. Men det er helt umuligt for mig at afgøre, der er så fine historier. Mange om kærester og børn. Men også mange om de små hjælpsomheder fra kollegaer, postbude og ekspedienter. Om madpakker, p-bøder og hunde. Tusind tak for at dele jeres stjernestunder med mig.

Da jeg ikke synes jeg vil fremhæve én stjernestund fremfor en anden, har random.org været på spil:

Vinderen skrev:

Ikke bare en, men hele den klasse af medicinstuderende jeg underviser. Fordi de alle kommer til timerne, forberedte engagerede og er med til at inspirere mig til at ville være en bedre underviser. Det er simpelthen bare så fedt! Og jeg er helt høj efter at have undervist dem. Ihh, jeg kunne blive ved.
Men øreringene er bare alt, alt for fine så de måtte gerne bo her. Mine gamle stjerneøreringe er nemlig ved at gå i stykker :(

Og hun hedder: Anne!

Så Anne, hvis du stadig er interesseret i præmien, så send mig din adresse på tichtachen snabela gmail.com :-)

kh

tina

Maskinstormer i sommertid

Jeg har lige været forbi Milles blog, hvor hun skriver, at vi skifter til sommertid i morgen. Eller nærmere: klokken 02.00 i nat!

Oh my! Det havde jeg ikke glemt. Jeg anede det ikke!

Først blev jeg lettet over at have opdaget det i tide, så jeg ikke kommer for sent op i morgen. Men det varede ikke længe. For hvordan i alverden finder jeg ud af, hvad klokken er i morgen? Mit vækkeur - som er min mobil - opdaterer (vist nok) selv tiden. Det samme med min nye funky-bunky computer (vist nok). Men hey, tænkte jeg, der er heldigvis ur i mit komfur. Meeen, det er faktisk så nyt, at jeg har det mistænkt for også at være automatisk (vist nok).

(Fotokilde: Broken Hearted Wooden Robot, af PalmerandJane på etsy)

Auto-matisk. Altså, så vidt jeg ved, så betyder auto "selv". I en auto-mobil er man selv-kørende. Men da ikke mere auto-kørende, end at man selv skal trykker på speederen. Det der auto-matiske teknik, som er så smart, at jeg ikke engang aner, om det opdaterer sig selv eller ej ... det er da ikke smart.

Helt ærligt! (Og ja, jeg er også stærkt mistænksom over for smart-phones, nem-id og moderne samfund).

Nå, maskinstormeren her vil tage sig en dessert. En auto-dessert. Sådan en, som jeg helt selv spiser.

kh 

tina

Ommer

Det holdt ikke. Det med at blive i sengen. Jeg blev nødt til at stå op. Faktisk stod jeg så meget op, at jeg tog løbesko på for første gang i år, og løb en tur i solen.

På alle bænke på græsplaner sad der grupper af mennesker. Og par på kantstene. Vi kan godt lide den, solen. For os med depression er det selvfølgelig også rart med sol på kroppen. Men uha, foråret bringer også forventning om florlette kjoler, bobler i glas og smil og glade dage  med godt og højt humør. Ikke den nemmeste årstid når man som jeg har rigtig meget brug for alenetid og eftertænksomhed. Men det skal nok gå. Jeg tager bare skyklapper og solbriller på.

Billederne er fra den første forårsdag i år. Det var samtidig en af de første dage i år, hvor jeg gik ud, ikke for at tage på hospitalet eller for at handle. Men fordi jeg skulle ud og bare være, og fordi jeg skulle ud og se på et jordlod med en af mine venner.

På vejen dertil sad vi ved vandet. Et sted i det fjerne, var der en, som spillede trompet, så lyden blev båret over vandet. Jeg er sikker på, at det var en hilsen fra min onkel, som sidste år blev ramt af en hjerneblødning, og stadig kæmper med genoptræning og opbygning af en ny hverdag. Han spiller trompet. Jeg ved det faktisk ikke, men mit gæt er, at han ikke kan gøre det lige nu. Men det er heller ikke det vigtige i den her sammenhæng. Det vigtige er, at vinden bar tonerne med og sendte mig en hilsen fra ham og mindede mig om, at de bedste stunder er dem der kommer, når man mindst planlægger dem.

kh

tina

Hrallo søndag, kom bare an

(kilde: Lizzystewartdiary)

I dag skal jeg øve mig i at være en, som absolut ikke får noget ud af dagen, absolut ikke springer ud af fjerene, og slet overhovedet ikke gør nogen som helst form for samfundsnytte.

Overhovedet. 

Basta.

kh

tina

PS. I dag er sidste chance for at deltage i  min give away.

Mere dip-dye æstetik

(Fotokilde: decor8)

Min kærlighed for porcelæn og akvarel går op i den smukkeste enhed her. 

Love.

tina

En dip-dye gevinst

Jeg var så heldig at vinde Maria fra "Livet på Lindevej"s give away. Det er det skønneste nøgle kaunieffektgarn, en opskrift på Rebeccas halstørklæde designet af Betina Jønsen og to nøgler skønt strømpegarn.

Jeg blev vild med kauni-garn, da jeg hæklede yndlingstæppet. Så egentlig havde jeg tænkt mig at bruge garnet til et hækleprojekt, da jeg ikke er den store strikker. Men så fik jeg hentet pakken med posten, og opskriften var faktisk skrevet, så jeg kunne forstå den - med mønsteret tegnet i diagram. Havde jeg vist, hvor mange gange jeg ville trævle op, var jeg nok ikke gået i gang. Men jeg er blevet totalt grebet - og resultatet bliver simpelthen så fint med snoninger, hulmønster og det hele:

Jeg ville aldrig selv have valgt garnet eller mønstret, men det har virkelig inspireret mig. Så efter at være varmet op med dyp-inspiration, er jeg nu blevet helt vild med dip-dye-effekt:

(Fotokilde: missmoss)

Mange strikkeopskrifter tager for givet, at strikkeren ved, hvordan man strikker kantmasker. Men det gjorde jeg altså ikke, og var allerede helt træt på forhånd, fordi jeg vidste, at kantmasker er strikkeriets svar på den trojanske hest. Noget med at kantmaskerne (ikke altid) er nævnt i opskriften. Og at de (ikke altid) er regnet med i masketallet. Og når de så er, er det (nogle gange) underforstået. Det er totalt snyd og uld-gangster-agtigt. Men sådan er det ikke i Betina Jønsens opskrift. Så jeg strikker (og trævler) videre!

Tusind tak for Maria/Livet på Lindevejs fantastiske gave, sponsoreret af Amager Strik. En butik, som jeg bestemt er nødt til at besøge.

kh

tina

I mangel på en rød pandadragt:

(Fotokilde: Mark the Gap)

Hvor var det sjov at se, hvor mange af jer læsere, som også gerne vil have en rød pandadragt!

Jeg har tænkt over det. 

Hvis nu man ikke har én, så tror jeg også, at man i en snæver vending kan bruge en girafhals.

kh 

tina

Om ensomhed, chokolade og en rød pandadragt

Smukt. 

Jeg er vild med tegnede hverdagsblogs. Mange har en skrøbelighed og ærlighed, som gør dem meget smukke, sjove og livsnære. Det gad jeg godt, at jeg turde. Og kunne. Men på den anden side, hvorfor egentlig, når Lizzy Stearts Diary gør det så fantastisk.

Og husk, der er ikke noget, der er så slemt, at chokolade og en rød pandadragt ikke hjælper en lille bitte smule. Siger jeg ligeså meget til mig selv.

Glædelig fredag.

kh

tina

The Pothole Gardener - og forårskådhed

Sidste år blev jeg opfordret til at blogge om guerilla gardens. Og med foråret udenfor, kan jeg godt starte op. Jeg lægger ud med The Pothole Gardener. En supersej person fra England ved navn Steve, som faktisk er blevet sådan lidt youtube-kendt på det sidste. Og ikke uden grund:

(Kilde)

(Kilde)

Hans første video er pt utilgængelig på youtube, men så kan du passende se den video, hvor han fejrer foråret i stedet. Gør dig selv en kæmpe tjeneste og se den. Du kan højst risikere at blive glad i låget og forårskåd:

kh

tina

Mere grønt for øjnene.

Du kan stadig nå det: Give Away

Jeg har nu modtaget øreringene med posten fra Amerikasland, så de ligger klar til den heldige vinder. Der er virkelig noget at glæde sig til, de er så fine og delikat udført. 

Du kan stadig nå at blive den heldige vinder, ved at klikke her.

kh 

tina

Tilbage fra kulden

(Kilde: Jungle Mama)

Du har måske ikke opdaget det, men jeg har været væk. Helt væk. Min computer gav endeligt op. Først satte nogle af tasterne ud, den blev mere og mere svag og langsom for til sidst at give op. Uheldigt nok satte den ud samtidig med, at jeg trappede endnu et skridt ud af antidepressiv medicin. Så jeg har taget en kold tur (en kold tyrker er vel forlængst gået på de evige jagtmarker som upassende og gammeldags slang?). Nå, men i hvert fald har jeg været i kuldkælderen, uden at kunne aflede mig med hverken pinterest eller Verdens Bedste Blogverden.

Når naturen kan skabe noget så sejt, som koralerne på fotoet ovenfor, er det heller ikke så mærkeligt, at vi mennesker er nogle finurlige snegle, som skal ud på nogle omveje, forbi nogle kulkældre og kolde fremmedarbejdere på vores stædige vej frem.

Nu hvor jeg er tilbage, så skal der dælme pinnes og blogges de næste par dage. Gør dig parat til den ultimative indlægs-spam. 

kh

tina

Et forunderligt univers

(Kilde: Lisa Evans blog - firefluff)

(Fotokilde)

Jeg er helt forgabt i Lisa Evans, som er freelance illustrator under navnet Firefluff  - i Bath, England. Hun bevæger sig rundt i mange forskellige stilarter - nogle af dem siger mig mere end andre. Men dem jeg kan lide, kan jeg virkelig gode lide! Du kan finde hende på Etsy og hendes blog firefluff.blogspot.

* * *

Jeg har en del indlæg i kø i tankerne - om fantastiske gaver jeg har vundet, om en hæklet taske med broderi, om porcelæn og smykketræer. Men mine dage løber afsted, uden jeg har den mindste lyst til at fotografere. Det er en ret uvant situation for mig. Men da min blog er baseret på 110% ren lyst, så må det komme, når det kommer. 

Noget andet meget mærkeligt er, at jeg lige nu strikker. Snoninger og hulmønster! Hjamen! Det  er også en MEGET uvant situation, og jeg trevler helt klart mere op stadig, end jeg kommer fremad. Men jeg er faktisk ret grebet af det.

Kommer jeg nogensinde til at fotografere mine små, hjemmeflikkede projekter igen? Holder jeg helt op med at hækle og bliver en strikker i stedet? Svaret blafrer i vinden indtil næste uges indlæg. Stay tuned og hav et par skønne fridage så længe.

kh

tina