Jyderup Højskole

I oktober var jeg til æbledag på Jyderup Højskole. Det er en helt ny højskole i et gammelt slot på Sjælland.

Lidt fotos fra oktoberdagen på højskolen:

Jeg glemte helt at tage et billede af den sø, som ligger for foden af højskolen. Det var så smukt, at jeg villle tage et specielt fint foto. Det glemte jeg så...

Vi bryggede en masse æblemost og hørte æblefortællinger fra Æbleværkstedet Nonnetit (som i øvrigt er et vildt spændende projekt, hvor man kan blive medlem og moste og lære alt om æbler). Senere spille Per Worm. Men der var vi trillet hjemover med maven fyldt af æbleflæsk, kandiserede æbler og æbletoddy.
 
Du kan flytte ind på Jyderup Højskole som privatperson. Det er en ret fantastisk og nytænkende måde at drive højskole på. De kalder det Højskole Laboratorium og kan sammenlignes med en slags refugium. Du kan gøre, hvad du nu vil med dagene og spise og synge morgensang sammen med de fast kursister. Du kan skrive den bog, du altid har drømt om at skrive. Eller du kan hækle den plaid, som du aldrig vil få lavet derhjemme. Bare forslag.

Læs mere om Jyderup Højskole.

Åh, jeg er virkelig stor højskolefan. Jeg var selv på et langt højskoleophold - men det er efterhånden 12 år siden. 12 år. Tror snart jeg må tage revanche.

KH
tina

PS. Ingen sponsorater indblandet. Rent lovelink.

Årstidsfarver

Farverne fra sidste projekt lå i en skål. Som de lyse dage er vokset, har der sneget sig lysere farver ind i skålen. Kom ikke og sig, at jeg ikke pynter op til påske!

KH

tina

skumringstimen igår

Skumring. Skum-ring. En ring af skum. Spøjst navn til en smuk stund. 

I øvrigt giver bloggen Fine Little Day mig altid lyst til at bo i en svensk ødegård med stemningsfuld skumringsgaranti.

Update: Se, skumringstimen bredte sig.

KH

tina

Filmtid: Jeg skal da have et får!

Den her lille film går ud til de skønne kommentarer til mit blogindlæg i forgårs. Myminmy kom med den helt perfekte løsning: jeg skal da have mit eget får!

Så kan den gro mit helt eget garn. Så er jeg pludselig ikke længere en ond, materalistisk mer-vil-have-mer-type, når jeg udvider mit garnlager. Så er jeg bare god mod dyret i sommerheden! Der står slet heller ikke noget i vedtægterne om, at jeg ikke må holde får her i lejligheden. Der står kun noget om katte og hunde og den slags.

(happy pixels)

Fåretankerne mindede mig om filmen Back to the Start. Den er totalt yndlings! Se den, se den, se den:

Og hav så en dejlig søndag. Og husk, det er aldrig en skam at være en smule fåret. Tøhø.

KH
tina

PS. Altså, i virkeligheden synes jeg alle skal støtte vores kære garnbutikker. Alle. Bare engang imellem. De gør verden til et bedre sted. Seriøst. Det er mere princippet jeg er ude efter, jo.

Huer til hjemløse - giving back to the universe

(crafster)

Totalt meget sne udenfor! Wow, jeg er vild med den måde alting går i stå på i snestorm!

Jeg er faldet over den her idé, som jeg synes er så fin: Giving back to the universe - hats for Homeless.

Oplagt aktivitet for dem, som er sneet inde i dag - hvis du klikker på linket under billedet, kommer du til siden med fine billeder og opskrifter på flere størrelser hæklede huer til hjemløse.

Det er sådan en slags brugs-yarnboming. I like!

KH
tina

mænd fryser ikke

Det sagde han. Ham manden, som stod foran en amagerbodega sammen med sin kæreste.

Før jeg overhørte bodegamanden, stødte jeg på ham her. De er i familie, tror jeg:

Jeg gik og fnes hele vejen hjem og så kom der en lille tegning ud.

KH
tina

Kreuzberg

Jeg har købt billet til en lille ferie i Berlin til. Nu glæder jeg mig - på sådan en umiskendelig nostalgisk måde, hvor jeg nærmest ikke engang behøver at havde været afsted, før jeg kan dryppe et par anekdoter ud af ærmet og får det der langdistance, drømmende blik. 

Midt i alle mine suk og minder, kommer jeg til at tænke på, hvordan min berlinerromance for alvor startede, da jeg sammen med min veninde boede en sommerferie i et Kreuzberg-kollektiv. Den første søndag i måneden holdte de Schweigetag. Tie-dag. Det var så tilfældigvis den dag vi kom. Rimelig spøjs indkvartering blev det til.

Det var nu tider dengang. Hvor træer og ungdomshuse var noget man kæmpede for og sølvterpentiner knapper på snor var noget, man hang på væggene som pynt:

Hvis du kender en god garnbutik eller et godt drop-in yogastudio i Kreuzberg, vil jeg vildt gerne høre det!

kh
tina

Pæne piger og kloge mænd

Reklamer hjælper os ikke kun med at huske at drenge skal være klædet i lyseblåt og lege krig med biler, mens piger er lyserøde og sminker dukker. De hjælper os også med at holde styr på de voksne. 

Her er det Bog & Ide, som virkelig har tænkt ud af boksen.

Jeg kan kun sige helle for at være manden, som skal slappe af. Så kan en eller anden anden være hende damen, som skal nyde sig selv ved at komme i form til ferien. 

Oh my!

KH

tina

Når hyggesnak ikke er så hyggeligt

Så står jeg der, foran en helt fredelig loppe-stand og er ved at købe et meget fredeligt kernelæder-bælte. 

Det er hippie, det er fred.

Lige indtil sælgeren begynder at hyggesnakke:

Sælger: Vi holder også loppemarked i morgen. Der er kaffe og kage - og det plejer at være hyggeligt.

Mig: Det lyder dejligt.

Sælger: Jeg ved ikke om du har børn?

Mig: Nej, det har jeg ikke.

Sælger: Ja, for det er nemlig hyggeligt, hvis børnene er med.

Mig: Jeg regner nu også med, at jeg kan hygge mig, selvom jeg bare er mig.

Sælger: Ja, men det er nemlig så hyggeligt, hvis man har børnene med i sådan en lille vogn og ...

Mig: /Tusind tiks og hej hej og løber væk, selvom sælgeren også havde den fineste lille, lilla holmegårdvase/

Hallo - kuk kuk. 

 Når en kvinde på 30+ falder i svime over kærnelæder og mundblæst-glas, så skal man vel ikke være livsstilsekspert for at gætte, at hun også synes, at det vil være lykken at have unger i en lille vogn til kaffe og kage og lopper en søndag i sol?

Og når hun så ikke har de der unger, så er det nok ikke bare fordi, hun ikke lige have fanget, at det da ellers ville være hyggeligt.

* * *

Så er det, at jeg får lyst til at gå ud i en stor skov, mødes med den kloge bjørn, som skal fortælle mig, at jeg er god nok, selvom jeg ikke har en vognfuld børn, og at damen bare prøvede at hyggesnakke og slet ikke opdagede, at hun jokkede rundt i mit aller-farligste-sårbare-sted og slet ikke hørte, hvad jeg prøvede at sige.  

(Big Bear Little Bonny af Diana Delosh)

Men nu bor jeg midt i byen, så i stedet for gik jeg hjem og sagde til mine tanker, at de lige skulle få lidt ro på og tage sig en nutella-mad. 

(Chichi Huang)

And so we did. 

 Håber du har en dejlig lørdag.

KH

tina

Jeg kom tilfældigvis forbi

  

Håber du har haft en dejlig solskinsdag.

kh

tina

Casting er alt

"Rädda Joppe, död eller levande" ville aldrig have været helt det samme med en gigantisk kanin i stedet for muldvarpen.

(Den gule kanin, Sverige, af florentijn hofman )

(Liu-di)

KBH-Pimp - en fremtidshistorie

Tjek lige Elaine Bradford fra Houston. Hun forstår at pimpe!

(Kilde: Elaine Bradford)

Af alle de her dyr har hun lavet en permanent, offentlig udstilling på Vinson Neighborhood Library, Houston, Texas.

Jeg vil også bo i en by, som har sådan et bibliotek:

(Kilde: crochetconcupiscence)

Måske kan jeg få lov til at låne AROS-drengen, hækle ham noget tøj og så sætte ham ind på mit lokale bibliotek?

Og så vil Naturhistorisk Museum også få lyst til, at deres dyr får hæklet tøj på! Og så pludselig indser kommunen, at det er fjollet med alle de reklamer over det hele, og de beslutter, at KBH skal være reklamefri-zone. Og for hver reklame, der pilles ned, skal der plantes en have. Eller hækles et dyr. Eller bygges et stativ. Eller konstrueres en spejbro.

Og så aflyser man kulturnatten, og så er alle dage kulturdage, og turisterne bliver helt vilde, og Den Lille Havfrue vil også have hæklet sig en dragt, og så forstummer al den snak om økonomisk nedtur og vi lever allesammen lykkeligt og farverigt til vores dages ende.

For KBH-Pimp!

tina

RIP - og så sej vil jeg også være, når jeg er 94 år

Zelda Kaplan døde i går. Til hendes minde skriver Advanced Style bla:

"Zelda had a zest for life. She loved dancing and was a regular at New York's hottest clubs where she could be spotted dancing the night away in her brightly colored suits and matching hats."

På gaden i NYC - om at leve det gode liv

Læs meget mere om hende via linket  til bloggen ovenfor - der er også fotos, hvor hun er dressed up til sin 95 års fødselsdag.

* * *

Nogle planlægger at sove når de bliver gamle. Jeg planlægger at gå i store hatte og alt andet end beige. Og så vil jeg danse. Hele natten. Er der ikke nok nogle, som vil være med? Jeg håber altså ikke, at alle andre på plejehjemmet bare vil sove til den tid?

Jeg mener, i dag er klokken lidt over 20 og jeg er allerede gået i seng. Med en kage i den ene hånd og min computer i den anden. Og mit hækletøje i den tred... nå-ja. Men anyways, jeg er så træt. Ristet og træt, som var jeg lige kommet hjem fra en uges Roskilde Festival. Men jeg er bare kommet hjem fra første dag på hospitalet (aka den psykiatriske dagshøjskole), efter at jeg har ligget syg en uge.

Når jeg på et tidspunkt bliver mere frisk og vågen igen og den der depression ikke er ud over sit hele med sit konstante krav på søvn og søvn og opladning, så håber jeg altså, at alle andre ikke er begyndt at sove helt vildt ovenpå deres søvnløse baby-nætter og byture. Jeg håber, at der er nogle, som vil være med til at gøre kvinder som Zelda Kaplan kunsten efter, dresse up, på med læbestiften og danseskoene og så holde en fest. Ellers må jeg dælme flytte til NYC.

Altid huske, aldrig glemme: "One must be interested in the world not only in own's self" (Zelda Kaplan).

kh 

tina

National branding i en global verden

For en måneds tid siden udgav jeg et indlæg om porcelæn designet i tværkulturelle samarbejder og nævnte i den forbindelse også Anne Black. Da det blev juleaften fik jeg nogle af hendes "Black is Blue"-kopper, som jeg havde ønsket mig. Totalt jubii - og den vågne læser vil også allerede have opdaget, at de følger mig som en nuttet lille hund, lister sig ind på mine blog-billeder og sågar kommer til at hælde kaffe i min computers tastetur (som ak ak, ikke er kommet til at virke igen, så jeg sidder stadig med eksternt tastetur).

Nå, det var Anne Black jeg kom fra. Jeg er vild med hendes design. Men efter jeg fik gaven med en vedlagt brochure, er der nogle tanker, som jeg ikke rigtig har kunne slippe. I mit tidligere blogindlæg viste jeg et billede fra produktionen, som foregår i Vietnam. Her er lidt flere fotos lånt hos DR (som i øvrigt har lavet en radioudsendelse om Anne Black, du kan høre via samme link):

Jeg tror egentlig ikke, at man skal vide ret meget om Anne Blacks produkter for at vide, at hun netop kan leve af det, hun laver, fordi produktionen er outsourced til Asien, hvor lønningerne er lavere end her i Danmark. Præcis ligesom Royal Copenhagen også gør det.

Derfor blev jeg også overrasket over den brochure, som var vedlagt:

Teksten er ret lille på billedet, men der står blandt andet: "I dag foregår al idé og designudvikling fra hendes værksted i København". Og det er helt sikkert rigtigt. Men der er ikke ét ord om Vietnam.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det ikke ville være skønt og forfriskende, hvis Anne Black gjorde en dyd ud af sin outsorcing, også i brandingen? Vil det ikke netop være en god branding-historie, at være åben med den moderne, tidstypiske produktionsform, i stedet for at skjule den bag blonde, danske piger. Eller vil vi gerne snydes? Vil vi helst ikke tænke på Vietnameserne? Eller er det fordi, at vi stadig ikke ser det som tegn på god kvalitet, når det er en asiatisk hånd, som har lavet benarbejdet?

Royal Copenhagen har også outsourset deres produktion. I dag er det kun flora danica og halv blonde, som males i Danmark. Resten males i Thailand. Det betyder, at det stadig hedder Royal Danish Design  men mærkes "painted in Thailand".  Mon ikke der er en asiat eller to, som bliver lidt lange i mælet, når de står hos Royal Copenhagen i CPH og skal købe souvinirs med hjem...

Personligt synes jeg, det ville være vildt blæret, hvis de asiatiske porcelænsmalere skulle sætte deres signatur i bunden af royal copenhagen - helt ligesom de danske håndmalere plejede at gøre det, og hvor man kunne samle på den del af stellet, som var malet af ens favoritmaler.

Nå, jeg vil have mig en kop etipoisk kaffe i min dansk designede kop, produceret i Vietnam.

Hav en rigtig dejlig fredag.

KH 

tina

Her kan du downloade en pdf-fil om historien bag Anne Blacks succes.