National branding i en global verden

For en måneds tid siden udgav jeg et indlæg om porcelæn designet i tværkulturelle samarbejder og nævnte i den forbindelse også Anne Black. Da det blev juleaften fik jeg nogle af hendes "Black is Blue"-kopper, som jeg havde ønsket mig. Totalt jubii - og den vågne læser vil også allerede have opdaget, at de følger mig som en nuttet lille hund, lister sig ind på mine blog-billeder og sågar kommer til at hælde kaffe i min computers tastetur (som ak ak, ikke er kommet til at virke igen, så jeg sidder stadig med eksternt tastetur).

Nå, det var Anne Black jeg kom fra. Jeg er vild med hendes design. Men efter jeg fik gaven med en vedlagt brochure, er der nogle tanker, som jeg ikke rigtig har kunne slippe. I mit tidligere blogindlæg viste jeg et billede fra produktionen, som foregår i Vietnam. Her er lidt flere fotos lånt hos DR (som i øvrigt har lavet en radioudsendelse om Anne Black, du kan høre via samme link):

Jeg tror egentlig ikke, at man skal vide ret meget om Anne Blacks produkter for at vide, at hun netop kan leve af det, hun laver, fordi produktionen er outsourced til Asien, hvor lønningerne er lavere end her i Danmark. Præcis ligesom Royal Copenhagen også gør det.

Derfor blev jeg også overrasket over den brochure, som var vedlagt:

Teksten er ret lille på billedet, men der står blandt andet: "I dag foregår al idé og designudvikling fra hendes værksted i København". Og det er helt sikkert rigtigt. Men der er ikke ét ord om Vietnam.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det ikke ville være skønt og forfriskende, hvis Anne Black gjorde en dyd ud af sin outsorcing, også i brandingen? Vil det ikke netop være en god branding-historie, at være åben med den moderne, tidstypiske produktionsform, i stedet for at skjule den bag blonde, danske piger. Eller vil vi gerne snydes? Vil vi helst ikke tænke på Vietnameserne? Eller er det fordi, at vi stadig ikke ser det som tegn på god kvalitet, når det er en asiatisk hånd, som har lavet benarbejdet?

Royal Copenhagen har også outsourset deres produktion. I dag er det kun flora danica og halv blonde, som males i Danmark. Resten males i Thailand. Det betyder, at det stadig hedder Royal Danish Design  men mærkes "painted in Thailand".  Mon ikke der er en asiat eller to, som bliver lidt lange i mælet, når de står hos Royal Copenhagen i CPH og skal købe souvinirs med hjem...

Personligt synes jeg, det ville være vildt blæret, hvis de asiatiske porcelænsmalere skulle sætte deres signatur i bunden af royal copenhagen - helt ligesom de danske håndmalere plejede at gøre det, og hvor man kunne samle på den del af stellet, som var malet af ens favoritmaler.

Nå, jeg vil have mig en kop etipoisk kaffe i min dansk designede kop, produceret i Vietnam.

Hav en rigtig dejlig fredag.

KH 

tina

Her kan du downloade en pdf-fil om historien bag Anne Blacks succes.