Jeg har været igang med et hemmeligt evighedsprojekt af dimensioner på det sidste. Men derudover har hæklingen ligget stille for mig. Men pludselig fik jeg lyst igen. Dagen før havde jeg været inde i lejligheden og grabbet nogle kugler garn og Lutter Løkker-bogen.
Jeg havde fuldstændig glemt, hvor fedt det er at lave et lille projekt. Hygge, hygge, hygge og bum, så er du færdig og har haft det top-hyggeligt imens - hvilket klart nok fungerer allerbedst med simple opskrifter ligesom den her. En almindelig amigurumi var aldrig gået for mig på sådan en dag (okay faktisk ever-never: aaaarhhhh flænse, rive, flå og se rødt). Men sådan to kvadratiske stykker som skal hækles sammen, det er top-hyggeligt. Så tak til Jeanette for den finestes og dejligste opskrift. Fordi det mindede mig om det, som jeg startede med at være helt pjattet med ved hækling: at du starter med lidt garn og ender ud med en dims.
Som jeg skrev om i sidste blogpost, kan jeg godt miste fodfæste om formålet med min blog og IG, fordi det hurtigt kan komme til at handle meget om "doing". Men hvis jeg kan være med til at minde og lære andre om glæden ved at hækle, så er min lykke gjort. Jo! Sådan er det. Ikke så meget alt det med at hækle meget og hækle nyt sådan i sig selv. Jeg kan aldrig nogensinde synes, at det er vigtigt absolut at nå at hækle en flagranke for at holde en børnefødselsdag. Men hvis man er flad og har brug for ro, så vil jeg klappe i mine små hænder, hvis det får en til at sætte sig ned og hækle 20 flagranker. For repetitionen og garn kan være en lise for sjælen.
Hækling er fantastisk for HSP (særligt sensitive), depressive, angste, urolige, bekymrede usw. Det er der alle mulige fine lægelige forklaringer på. Men helt basalt får det os ned i gear og rammer "being", hvor vi er med det, som er. Hvor det handler om det taktile - om garn og stoflighed og farver og håndens arbejde. Især hvis vi kan lade den indre BS og kontrollen på hylden og bare være i det, uden at det skal være perfekt på kontrol-måden, men derimod perfekt på den måde, hvor øjnene på ranglen gerne må være udstående (fordi du afskyr at hæfte ender) og fyldet ender med at være et gammelt viskestykke (fordi det var det, som var). Og lige præcis derfor kunne min kramme også blive færdig i ét hug istedet for at ende som en UFO i håbet om, at den skulle være "perfekt".
Nu jeg er ved, hvad der er godt for sensitive, så har jeg ikke puttet raslehalløj eller bjælder eller klokker i ranglen. Seriøst, jeg ville blive helt bims af at skulle hækle på noget, som larmer. Og så forestillede jeg mig at være en lille baby, som blev leget med af de voksne, ved at de vinkede med noget bjælende-rasle-halløj lige foran mit ansigt. Jeg ville give mig til at græde på stedet. Eller bare blive totalt overstimuleret og bims. Så var den beslutning taget og det er altså Verdens Mest Stille Rangle, jeg har lavet. Voksne er dog velkomne til selv at tilføje lyde: brrriiiiiiingggg wrrrooooommm.
Wooop, det skete vist lige der, at jeg fik rystet noget af græsplænen af ryggen og kom på banen her på bloggen igen efter en lang juli. Glæder mig til at høre, om du er enig og kan genkende noget? Eller er helt uenig?
KH
tina
PS. Mønsteret hedder Kramme og er som sagt fra Jeanette Bøgelund Bentzens (aka Lutter Idyl) bestseller Lutter Løkker. Jeg har lavet den version der hedder kanin. Selvfølgelig har jeg det. Og selvfølgelig har jeg en hel opslagstavle på pinterest kun med kaniner. Så deeeet…..
Jeg er helt vild med, at den har så meget udtryk. Tænk, at det kan komme ud af en hæklet firkant:-)
SvarSletDet er ren magi :-)
SletJeg kan sagtens genkende det, du skriver.
SvarSletDe såkaldte "pligt-projekter" kan fuldstændig fratage min lyst til at få lavet noget som helst, der lugter af hækling. Altså hvis det er et projekt, som jeg slet ikke har lyst til at lave. Sådan kan jeg også have det med de "store projekter" ala mit granny-tæppe.
Det giver ro at hækle og det virker afstressende på mig.
Hvor er dit lille projekt i øvrigt blevet fin! Jeg kan godt lide de farver, du har brugt!
Tak, og dejligt at høre.
SletPuha, ja, pligtprojekter. Bare ordet. Vi skal huske at hækle det, vi synes er sjovest. Det minder dine ord mig om. Sjov nok er jeg tit vildest med de store, lidt monotome projekter, som fx tæpper. Hver sin lyst, og det er så fedt at opdage, hvad der giver energi og hvad der dræner for os hver især:-)
KH
tina
Stillerangle - perfekt. Også selvom jeg ikke ved hvad IG betyder.
SvarSletHa ha, jeg tænkte fattisk på det, da jeg skrev det. At det er intern jargon: IG står for Instagram. Det der sted, som lyder væmmeligt og selvoptaget. Lige indtil man er der og bare er helt vild med det. Sådan er det i hvert fald for mig.
SletJeg ville sikkert også synes om IG, hvis ikke det var fordi jeg er for nærig til at have dataabonnement til mobilen (som kun er blevet smart fordi min regulære tlf røg i vandet). Jeg bruger max 10 kr. om måneden på mobil, har PC stående lige om hjørnet det meste af dagen, så, ja - IG og spejlrefleks supplerer bare ikke hinanden ligeså godt.
SletDit indlæg siger det hele, tak :-)
SvarSletBedste hilsner Joan
Åhr, tak for dén kommentar Joan :-) Så selvtak
SletKH tina
Fint fint indlæg Tina og endnu engang tak for påmindelsen :-*
SvarSlet:-* Og tak for at få mig til bloggen og skrive. Påmindelse med indbygget påmindelse. Win win :-)
SletJeg glemmer det også hele tiden! Og nogle gange bliver jeg nødt til at spørge mig selv højt og gerne foran et spejl: Hvad har du egentlig lyst til at lave? Sådan rigtigt!? Nogle gange er jeg herre-dårlig til at svare, men jeg synes, at det bliver lettere og lettere for hver gang, jeg spørger... Og så tror jeg, at jeg skal have mig et nyt mantra: "Burde kan rende mig!!"
SvarSletDu skriver så skønt, Tina. Tak for reminderen på en dag, hvor jeg føler mig gammel og burde-agtig.
TAK, Astrid! Og tak for bedste kommentar - jeg kom til at tænke på den nålepude, som du fik i gave, hvor burde var streget over. Nogle gange skal man have sådan en dinglende lige foran sig. Du ved, en fiskestang i ryggen og så hænger den for enden og dingler, lige foran snuden på en, så man hele tiden ser, at burde er streget ud.
SletTak fordi du deler af dig :-)
I know.. Det giver mening at det at hækle nulstillet, at fokusere er ren meditation for mig og jeg har ikke tænkt det så konkret som du skriver det. Jeg har min del af off-dage og så bliver det endnu svære at fokusere på de store projekter eller på dem "der kan bruges". Og så handler det hele mest om målet end vejen.
SvarSletSå jeg gjorde det, et lille fuldstændigt unødvendigt ubrugelig fantasi dyr. Og jeg har ikke engang små børn selv eller børn i nærheden som den kunne være til. Men det var hyggelig og sjovt, og jeg var stolt - selv om sen er grim som bare...!
Hvor kan jeg godt følge dig - hækling er slet ikke bare hækling. Der er tænke-hækling og så er der flow-hækling. Det ene kræver hjerne, og det duer ikke på off-dage. Det andet nulstiller og giver energi.
SletFEDT at du kan hækle unødvendige, ubrugelige dyr. YAY. Jeg er virkelig dårlig til det selv. Bare lave en dims. Men det inspirerer helt vildt, at du gør det. Tænk, hvis off-dage kan give hele rækker af skøre dyr. Det er da fantastisk :-)