Til fejring af hæklingens lyksagligheder har jeg derfor startet tagget #herhæklerjeg. Brug det frejdigt når du er ude på de vilde vover med hæklenålen. Jeg kan slet ikke vente med at se, hvor i verden du og andre finder på at nørkle. Det er nemlig ikke så få steder, har jeg en fornemmelse af. Fx så jeg for nyligt den gode Astrid fra rocknrollhausfrau, havde haft gang i garnet på musikfestivalen Copenhell. Det er da så ROCK - og får mig til at tænke på finsk metal-hækling. Det vender jeg lige tilbage til.
Først skal der nemlig lige være plads til nogle kolonihaveglimt fra juni:
Og nu tilbage til sammenhængen mellem metalmusik og hækling. Måske har du læst med herinde før og kan huske, at jeg skrev om den finske hækler Molla Mills? Hun blevet en stor star …. på et black metal online magasin inferno. Artiklen lå i starten af året længe nummer 1. Wihiii, to meget nørdede verdener mødes. Molla Mills hækler simpelthen metalmusik-logoer og arbejder på at få mænd til at hækle. Og i det hele taget på at bruge hæklingen til at rykke vores opfattelser af æstetik.
Okay, jeg stopper nu før jeg associerer ud af endnu flere tangenter. Men en sidste ting: taaaaak for jeres skønne kommentarer og spørgsmål her og på instagram. Jeg læser dem og smiler og klukker - de gør mig altid glad-i-låget (også selvom jeg ikke altid får svaret)! Hvis du har konkret brug for hjælp - fx til at knække koden på harlekinshåndklæder, så er det smartest at hoppe ind på Instagram og poste dit spørgsmål der. Lur mig om der ikke er nogen i samme knibe som dig. Jeg kan ikke huske opskriftens tal og detaljer. Men det er der mange andre mere talkløgtige folk som kan!
Hav nu en rigtig sødmefyldt sommer! Håber du vil dele med mig og alle andre, hvor du har fragtet dig og dit hækletøj hen med tagget #herhæklerjeg. Ses vi på tagget?
KH
tina
Det skal jeg lige huske - det med tagget! Smart tænkt!
SvarSletHav en aldeles skøn sommer!
Godt # du har fundet på der. Håber der kommer nogle sjove billeder ud af det. Jeg vil prøve at huske bruge det når jeg er på IG.
SvarSletLine
@Photomusen: Yay, fedt - og helt igennem skøn sommer til dig også!
SvarSlet@Line: Jeg håber nemlig også på sjove fotos - og gode ideer til hvor man kan slå sig ned.
Uh, jeg elsker det hashtag! Og ja, hækling er SÅ meget den nye hund - god måde at male det billede på ;) Tak for en dejlig blog!
SvarSletJeg har lige været forbi din fine nye blog - yay! Glæder mig meget til at se den udvikle sig.
SletOg fedt at du elsker #herhæklerjeg - glæder mig til at se dig bruge det. Tak for dine ord nu og tidligere.
KH
tina
Arhmen altså, Tina. Tusind tak for link til hende Molla! Hun er da bare så mega cool og rock & roll, at jeg slet ikke kan lade være med at følge hende straks!
SvarSletOg tak for endnu et link i et indlæg! <3
Jeg bruger helt sikkert dit hashtag, næste gang jeg hækler uden for hjemmet - fx. allerede nu på søndag. Jeg håber, at du får mulighed for at kigge forbi!
Kh A
Åh hvad jeg dog ikke går glip af på det der Insta ... tsk tsk. Må snart se at komme ind i det nye år - eller noget. Dejlige kolonihaveglimt - som altid ♡
SvarSlet