Jeg bliver glad helt ind i maven, når jeg bliver mindet om, hvor kort der kan være fra får til sweater. Og hvor langsommelig processen er, med uld som gror frem på fåret en tot græs af gangen. Og hvor stort et knoklearbejde det også er, for dem som arbejder med dyrene og dem der klipper og garver. På den måde passer det meget godt med den langsommelige hækling og strik for enden af kæden.
Og hey, mon der egentlig overhovedet stadig er nogen som hænger ved herinde? Jeg har altid haft nogle perioder, hvor jeg blogger mere end andre. Men nu er instagram jo kommet til i mellemtiden. Nå, men jeg bliver i hvert fald ved med at blogge. Jeg skal bare lige igang igen. Jeg har et kæmpe parti ting og sager og betragtninger, som jeg skal have forbi linsen og herind. Men nu er jeg igang igen og det er totalt yippeliyippyay!
Og hvis der stadig er nogen, som læser herinde, så håber jeg, at du er kommet fremragende ind i foråret og har fået dig selv med i farten for det er jo eksploderet i år.
KH
tina
PS. Er du vimmer det her ser udt til at være en sponsoreret reklamepost, men det er det altså ikke-nikke-nej.