Fra får til garn

Mit Kamera har været væk. Helt og aldeles væk. Lige indtil en overnattende gæst skulle sove i sofaen, hvor det så havde gemt sig mellem hynderne som en anden piratos. Så nu er kameraet og jeg på banen. Det sidste jeg har nået at få i kassen var fra en yogaweekend i Dyssekilde på Sjælland. Jeg boede på Røjlegården, som har får gående ude på marken - så selvfølgelig skulle jeg have uld og skind med hjem - solgt af ejeren som stod i en sweater strikket i selvsamme uld fra hendes helt egne får.

Jeg bliver glad helt ind i maven, når jeg bliver mindet om, hvor kort der kan være fra får til sweater. Og hvor langsommelig processen er, med uld som gror frem på fåret en tot græs af gangen. Og hvor stort et knoklearbejde det også er, for dem som arbejder med dyrene og dem der klipper og garver. På den måde passer det meget godt med den langsommelige hækling og strik for enden af kæden.

Og hey, mon der egentlig overhovedet stadig er nogen som hænger ved herinde? Jeg har altid haft nogle perioder, hvor jeg blogger mere end andre. Men nu er instagram jo kommet til i mellemtiden. Nå, men jeg bliver i hvert fald ved med at blogge. Jeg skal bare lige igang igen. Jeg har et kæmpe parti ting og sager og betragtninger, som jeg skal have forbi linsen og herind. Men nu er jeg igang igen og det er totalt yippeliyippyay!

Og hvis der stadig er nogen, som læser herinde, så håber jeg, at du er kommet fremragende ind i foråret og har fået dig selv med i farten for det er jo eksploderet i år.

KH
tina

PS. Er du vimmer det her ser udt til at være en sponsoreret reklamepost, men det er det altså ikke-nikke-nej.