onsdag den 6. november 2013

Jyderup Højskole

I oktober var jeg til æbledag på Jyderup Højskole. Det er en helt ny højskole i et gammelt slot på Sjælland.

Lidt fotos fra oktoberdagen på højskolen:


Jeg glemte helt at tage et billede af den sø, som ligger for foden af højskolen. Det var så smukt, at jeg villle tage et specielt fint foto. Det glemte jeg så...

Vi bryggede en masse æblemost og hørte æblefortællinger fra Æbleværkstedet Nonnetit (som i øvrigt er et vildt spændende projekt, hvor man kan blive medlem og moste og lære alt om æbler). Senere spille Per Worm. Men der var vi trillet hjemover med maven fyldt af æbleflæsk, kandiserede æbler og æbletoddy.
 
Du kan flytte ind på Jyderup Højskole som privatperson. Det er en ret fantastisk og nytænkende måde at drive højskole på. De kalder det Højskole Laboratorium og kan sammenlignes med en slags refugium. Du kan gøre, hvad du nu vil med dagene og spise og synge morgensang sammen med de fast kursister. Du kan skrive den bog, du altid har drømt om at skrive. Eller du kan hækle den plaid, som du aldrig vil få lavet derhjemme. Bare forslag.

Læs mere om Jyderup Højskole.

Åh, jeg er virkelig stor højskolefan. Jeg var selv på et langt højskoleophold - men det er efterhånden 12 år siden. 12 år. Tror snart jeg må tage revanche.

KH
tina

PS. Ingen sponsorater indblandet. Rent lovelink.


5 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud og lyder også ret fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? Jeg mener, hvem har ikke brug for et refugium i ny og næ?

      Slet
  2. Det lyder da som en helt fantastisk dag og et helt fantastisk sted! Genial måde at lave højskole på! Nu ved jeg hvor jeg skal hen når sidste mand er fløjet fra reden! (om 20 år) :)

    SvarSlet
  3. Det ser helt skønt ud! Smukke billeder og lyder som en fantastisk dag :-)

    SvarSlet
  4. Sikken et genialt sted at have en højskole!! Smukke billeder af et dejligt efterår :-)

    SvarSlet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina