Halstørklæde til far og fredagsskriblerier til dig

Sidste vinter hæklede jeg et halstørklæde til min far. Jeg fik aldrig taget fotos, hvor man sådan rigtig kan se det, så her får i mest en fornemmelse. Det er gråt i et stort midterstykke og bordeaux i begge ender. Jeg brugte et af mine egne favoritmønstre på hæklet unisex-halstørklæde.

Garnet er købt i Rasmilla og er fra Hjelholt. Noget merino, så vidt jeg husker.

Nu er det efterår og snart vinter igen, så jeg har taget pit-stop i lejligheden. Det er helt rart at være lidt væk fra kolonøjseren - den er trods alt virkelig lille. Virkelig. Men jeg satser meget på at nå tilbage og holde indian-summer. Men for nu er jeg altså i lejligheden. Det er ret spøjst. Som at være på et lokalhistorisk arkiv over, hvordan jeg levede sidste vinter. Alt ligger som det blev lagt. Lige nu er det fredag aften, og jeg ville egentlig gerne tænde nogen stearinlys. Men jeg har fuldstændig glemt, hvor vi har dem. Ingen anelse.

Jeg sidder og tøver lidt. Det er SÅ lang tid siden, at jeg har været aktiv på bloggen. Men storby wi-fi hjælper meget på min motivation til at sætte mig her. Så måske ses vi snart igen herinde. Jeg har i hvert fald alt muligt i godteposen, som potentielt kunne komme op her. Hvis jeg ellers samler fokus til det. Vi får se.

Indtil da: Hav dig en skøn aften!

KH
tina

PS. Jeg har lige set, at jeg har præcis 800 læsere via bloglovin. Det er sjov, for jeg har 5888 følgere på pinterest. Der er noget med det 8-tal for tiden. Det kan jeg godt lide. 8 er et godt, uendeligt tal.

Endnu flere #harlekinshåndklæder

Jeg bliver stadig så uendelig glad i låget over alle de fine harlekinshåndklæder, som mange af jer har lavet. En af de helt store fordele ved Instagram er, at jeg kan følge jeres proces - fordi I er så søde til at dele. Åh, jeg er vild med det.

Du kan som altid finde mig på Instagram og Facebook. Jeg er i øvrigt kommet i gang med Pinterest igen. Håber vi ses et af stederne.

KH
tina

 

Hæklet bamsehue og en depressionsstreg

Nuuuurh! Cuteness overload! 

Hæklet babyhue i bamsemønster. Det er Sidsel Sangilds opskrift. I anledningen af AOH-messen hæklede jeg den op i nogle lidt andre farver, end de mere traditionelle brunbamsefarver. Og hey, den er da for cute.

 

Den er hæklet i garnet cinia (som snart udgår). Men opskriften er lavet på mål, så det er ikke så vigtigt, hvilket garn du bruger.

Opskriften kan købes i Sidsels biks - der hedder den Hæklet Bamsehue. 

Jeg har ført delt tegnserier om stress, depression og deres fætre og kusiner her på bloggen. Nu er vores allesammens Stinestregen på banen med den fineste stribe om depression. Jeg ved, at hun føler sig meget sårbar, ved sådan at dele ud af sig selv. Men en som mig, der kender det SÅ uendelig godt fra nærmeste hånd (migselv), bliver helt glad og varm om hjertet. For ligeså snart at det er tegnet af en anden, så findes det lige en lille smule mere i andres verden også. Det gør mig tryg. Og glad. Læs, se og mærk efter inde hos stinestregen selv (jeg er nemlig holdt op med sådan bare lige at låne folks billeder, det har jeg haft en noget loose omgang med her på bloggen tidligere. Jeg troede egentlig, at jeg havde styr på det. Men det havde jeg ikke. Shame on me. Mere om det senere).

KH

tina

Etsy-loving

Hæklet radisse som halskæde. ÅÅÅÅH! Jeg vil have sommer igen. NU.

Francine Schokker fra COWshop er designeren bag.

Det er lang tid siden, at jeg har præsenteret fine fund fra etsy. Men her er et igen. Du kan i øvrigt læse et interview med Francine lige her hos FLOW.

I øvrigt har jeg selv nogle hæklede grøntsags-planer i ærmet. Men det går laaaangsomt. Sådan er det åbenbart med mig og det der småtteri-amigurumi-værk. 

I dag skal jeg ud og danse for første gang i tusind år. I flere år i hvert fald. Jeg er både spændt og lidt nervøs. Kan jeg overhovedet danse i længere tid uden at skvatte om? Skal jeg hældes ind i en taxa efter en halv time? Vi får se. 

Indtil da vil jeg nyde solen og sneen som begge deler er i fuld gang udenfor lige nu. 

Hov, i øvrigt dansede jeg til min egen fødselsdag i november. Det var verdens mindste fest, og jeg lavede stop-dans. Alletiders løsning på en langtidsopbygget frustration over, at jeg ikke har haft kræfter nok til at bevæge mig ud på dansegulve ude i byen. Og det virkede og var så dejligt.

KH

tina

PS. Ikke sponsoreret, rent lovelink og jeg bringer billedet med ok og tak fra Francine Schokker.

Godt nytår

Åhr! Der smeltede jeg lige. Jeg har ikke været på bloggen på det sidste. Men her til aften, gik jeg lige ind og tjekkede kommentarerne: der var en hel lille skov, som bare ventede på at blive godkendt. Det var altså dejligt. Så lever bloggen alligevel sit eget stille liv - også når jeg har travlt med at være off-line og fejre nytår og være tænksom og vinterbade og hækle og spise og sidde og vente og grine og planlægge og drømme og...

2014 var et vildt år. Jeg er ikke færdig med at samle op på det, jeg lærte. Det kommer I måske til at høre mere om.

Lige for nu vil jeg bare takke for den lille skov.

KH
tina