søndag den 9. oktober 2011

Hæklede armbånd - del 1

Hæklede armbånd i knyttegarn med træ, sten eller perlelukning.
Jeg er også startet op på armbånd i meget tyndere snor. Jeg forestiller mig, at de skal lukkes med ferskvandsperler. Men indtil videre er jeg ikke kommet så langt - jeg skal jo knække hæklekoder undervejs, men det er ret sjovt:

lørdag den 8. oktober 2011

Fra ordblind til kodeknækker

Jeg har det svært med hæklesprog. Jeg bliver pludselig ordblind og kejtet, når jeg skal få sådan noget her til at blive til et hæklet produkt:


Men så købte jeg bogen Handbook of Crochet Stitches. The complete illustrated reference to over stitches. Den ændrede fuldstændig mit syn på mine muligheder for at hækle mønstrer. Her er opskrifterne suppleret med grafik - og det er lige noget for en som mig, som fungerer meget bedre med visuelle billeder end kryptiske kodeudfordringer.

Og så er grafikken oven i købet meget smuk, synes jeg:


Så nu er jeg gået i gang med at lave alle mulige mønstre, som andre ville løse soduko eller kryds-og-tværs. Så stay tuned...


fredag den 7. oktober 2011

Fabriksromantik

Jeg har opdaget etcy.com. Eller, jeg vidste godt det fandtes, men havde ikke snuset dybt nok. Og nu er jeg desværre solgt. Man kan jo købe hjertefabrikker!

(heart factory - easy)
Jeg har ikke helt luret, hvordan det fungerer endnu. Men jeg tror nok, at andre kan se min profil - og så synes jeg da bare, at alle skal føle sig helt frie til at købe løs! Se det er en version af inspirations e-ønskeseddel, som jeg kan forstå...

I øvrigt minder hjertefabrikken mig om min absolutte favoritfabrik (ja, det kan man godt have), som er lavet af den tjekkiske kunstner Maxim Velcosky, som i det hele taget laver nogle superfede porcelænsting:

(this next)

KH
tina

Filmtid: The Bookcase Dance

I går var jeg ret kæk og mente, at hvis du pludselig står i en nødsituation, så er løsningen at tage sig en rask omgang breakdance! Men hey, hvad nu hvis du ikke er i humør til breakdance? Eller ganske enkelt har fået ondt i ryggen af alt for meget limbodans? Så er løsningen en rask lille bookcase dance:


Det er også et glimrende eksempel på, at man sagtens kan have en fredag aften, som lyder lidt tam, når den bliver genfortalt - men som i virkeligheden var den største fest.

Glædelig fredag :-)




torsdag den 6. oktober 2011

Garnhoved


Det er jo lige præcis sådan, jeg ser ud! Spøjst Flora Chang kan tegne mig så præcist, når hun aldrig har mødt mig?

(Flora Changs billeder kan købes på etsy)