Hvad vi de andre ikke tænke om mine glimmersko?

De sidste mange år har jeg lyttet meget til stemmen: Hvad vil de andre ikke tænke. Jeg gider ikke skrive, at jeg har lyttet FOR meget til den, for jeg kører selvkærlig stil her i shoppen. Jeg gjorde som jeg gjorde. Og jeg gjorde det så grundigt, at jeg til gengæld har lært lektien nu. 

Nå, men altså, stemmen: "Hvad vil de andre tænke" er en stemme, som ikke indikerer, at de andre nok vil tænke: "waaaauw, hun har meget glimmertøj på, det er smadderflot", eller "wow hun griner højt, nu får jeg også lyst til at grine". Nej, stemmen har helt uden at forklare sig et tydeligt budskab af, at de andre vil synes, at jeg er FOR MEGET. Og igen en tydelig undertekst af, at det pr definition er dårligt. Rigtig, rigtig dårligt. Alarmklokke-og-vi-skal-redde-hende-fra-den-totale-udrydelse. Ja, ikke bare ydmygelse, men udrydelse. Så vigtig får stemmen det til at lyde. 

Men, lige så langsomt er der sket det, at jeg er blevet akut jaloux, når jeg går gennem hogms børneafdeling. Den er jo fyldt med tyld, glimmer, unicorns og bare BOOOOM. Og så glimmersko og guldhårbøjle med horn på til. M-I-S-U-N-D-E-L-I-G! Virkelig. 

Så en dag købte jeg et par bourdeaux-røde veloursko med guld-spænder og guld-detaljer. Og tog dem på, Sammen med mine crazy-animal-print-pants. Sammen med min giga blå dynejakke. Og så gik jeg ned og købte min ugentlige ration af krydderurter. På en søndag. 

Og det føltes SÅ GODT! Lillepigen inden i var lykkelig! Endelig havde hun fået lov til at klæde mig på. Jeg havde ellers godt kunne mærke at skoene var liiidit svære at style. Men det var jo kun hvis jeg lyttede til stemmen.  

Aaaaah! Det føles 110% som at komme hjem. Jeg er trods alt hende, som 75% af året gik med tylskørt i mine 20'ere. En fransk fyr troede engang, at jeg havde en slags dansk nationaldragt på. Det havde jeg så ikke. Men lillepigen som elsker skørter og farver havde helt klart taget bøjlerne ud af skabet den morgen. 

Hvad laver du så til dagligt? Jeg genoptræner!

Jeg genoptræner! Det har jeg opdaget. Jeg opdagede det ved at se X-factor. Jeg er virkelig begejstret for, at de største indsigter kan lande de mest uventede steder midt i fedtede popcorn-fingre og Sanne Salomonsen. Sagen er, at der var en ung pige pige, som sang (fuldstændig fantastisk i øvrigt). Hun fortalte, at hun genoptrænede efter en hjernerystelse.

BOOM!

Der faldt kæben hos mig.

Det er jo så simpelt.

Jeg genoptræner.

Jeg har ikke anet, hvad jeg skulle svare, når folk spørger, hvad jeg laver. Jeg kan svare, at jeg er langtidssygemeldt. Men det passer ikke, for jeg har ikke noget job at være sygemeldt fra længere, og i øvrigt lyder sygemeldt som om, at du får sygedagpenge eller anden hjælp fra kommunen.

Jeg har nogengange hørt migselv sige "Jeg laver ikke noget". Der har jeg altid været ved at bide tungen af migselv. Jeg kommer bare til at sige det, hvis det er meget tydeligt, at spørgeren mener et job, en profession. Og det er i hvert fald ligeså forkert, som at sige, at jeg er sygemeldt. For jeg laver helt vildt meget som er relateret til sygdom. Enorme stakke af papirarbejde og dokumentation til kommunen (ja det lyder mærkeligt, når jeg ikke får en rød reje fra dem, jeg ved det godt, det er en anden historie), pensionskassen (som jeg får lidt røde rejer fra dog), lægebesøg hos alle mulige og umulige læger, behandlinger - og al det daglige med yogapraksis (som holder mit bækken og derved også min hovedpine på ret kurs), hjernevenlig kost, yoga nidra meditation (som giver det parasympatiske nervesystem en chance og giver hjernen en chance for at heale). For bare at nævne toppen af kagen.

Så ja, jeg genoptræner! Tak x-factor. Heldigvis er det fredag i dag, så der er guldkorn igen i aften - hvis altså jeg kan udholde Five Chair Challenge - frygteligt koncept, som mest går ud på at jeg slår lyden fra og himler. Nå, men stadig.

KH Tina

PS. Tit har jeg svaret, hvad jeg holder mest af at lave, mine hobbyer, hvad der tænder mig i livet. Meeeeen så lurer folk hurtigt, at det betyder, at der er noget sygdom inde i billedet. Og det er jo rigtigt. Men er der noget der er værre end at tænke på, om nogen kunne finde på at spørge til min profession, så er det at skulle fortælle om "nåmen hvad skete der så og ej, en firhjulstrækker ej det lyder godt nok væmmeligt". Det er flinkt og sødt af folk. Men gosh altså, virkelig kedeligt for mig, og jeg føler mig som en blanding af et underholdnings/drama-program ala Station 2 og en robot som siger det samme igen og igen. Nu har jeg ikke haft mulighed for at afprøve: jeg genoptræner modellen endnu. Men det er jo er tusinde gange federe platform for interessante samtaler - for jeg elsker jo at nørde krop/sind, kost, yoga, vitaminer, behandlinger osv osv.

Min Bucket List anno forår 2017

En af mine allerdejligste veninder har introduceret mig til ordet Bucket List. Anede ikke hvad det var.  Eller det gjorde jeg faktisk alligevel, for jeg lavede min helt egen "Life List" tilbage i 2012. Sidst jeg kiggede på den var i 2014.

Nu kan jeg slet ikke lade være med at opdatere den. Selvom jeg fuldstændig havde glemt, hvad der stod på den, så er meget af det gået i opfyldelse, helt uden det har været en bevidst prioritet - helt vildt lækker følelse.

Nå, jeg vil lige gå den igennem.

Bucket List status anno forår 2017:

1. Bo med en brændeovn
2. Rejse til New Zealand
3. Have en bolig med altan/have TJEK købte kolonihave i 2013.
4. Og det giver nyt punkt: Bo med helårshave - Altså, kolonihaven har faktisk fået indlagt kloak og vand og det er liiiiiige ved at være færdigt. Om vi kommer til at bo der helårs er nok liiiiiidt koldt at svare på. Men jeg nærmer mig!
5. Have orangeri/atelier - for nu noget med et drivhus/nybygning i kolonihaven - med plads til vækster, varme, bænk og hæng-ud
6. Have et stort vitrineskab til al mit krea-grej 
7. Have et akvarie med klovnefisk og søanemone (really? ønsker jeg mig mon stadig det?)
8. Rejse til Bali - tænk jeg har ønsket mig det siden 2012!! Eller faktisk siden jeg åbnede en bog om Feng Shui for første gang og det åbenbarede sig, at Bali er et meget magisk sted. Hvis alt går som jeg drømmer om, kommer jeg til Bali i år!!
9. Prøve at brænde mine tegninger på porcelæn
10. Ferierejse til Bornholm Wooop, der var jeg i sommers (2014)!
11. Tage på stilhedsretræte
12. Udgive en bog 
13. Etablere daglig meditationspraksis - altsååååå, det punkt hører vist ikke helt til på en Bucket List, for hvis jeg streger det og ikke gør det igen, så er det jo ikke længere en daglig praksis. Men, tror sgu jeg gør det alligevel, for jeg mediterer faktisk dagligt nu og har gjort det i .... måske faktisk 1 år, eller 2?
14. Kontakte gammel penneveninde YES! Done, og vi har aftalt at mødes. Update 2017: det er så ikke sket endu...
15. Have en kanin
16. Prøve lydhealing igen - gælder det mon at min healer nogen gange bruger lyd?...
17. Rejse til Italien og arbejde på en gård fx wwoof - I 2016 var jeg i Sicilien med min kæreste i 3 uger! Vi arbejde dog ikke på en gård... men det nærmer da at ligne noget
18. Weekendophold hos River Cottage
19. Sejltur og ø-hop i det sydfynske ø-hav
20. Lære at hækle tunesisk DONE - tak Pernille
21. Spise på den der Kro på sydfyn
22. Yoga i San Fransisco
23. Længere ophold i en svensk ødegård
24. Lære at tale lidt italiensk - haha, ooookay, den er lidt nemt streget, men jeg kan sige Senza Glutine nu :-) Så jeg streger den altså, for lige nu er det ikke noget vigtigt mål for mig. Og der står i øvrigt også lidt. Lidt italiensk. Tjek. Senza Glutine. 
25. Lære at danse tango
26. Arbejde på en smuk og inspirerende arbejdsplads
27. Dyrke min egen køkkenhave - Tja, altså, ved sgu ikke om mit højbed gælder? Jeg håber sådan at jeg får kræfter her i foråret til at få etableret en større køkkenhave, hvis det sker, så kan den streges, JUHU. Glæder mig virkelig til mere plads til planter!
28. Plante træer - oh, plantede faktisk et figentræ fra Bornholm i sommeren 2014
29. Prøve at bo et sted, hvor jeg kan have får - njaaaa... eller måske et sted hvor naboen kan have får er mere interessant her i 2017. Skal den så streges??
30. Lære at gå på hænder - WHAT!! OOOOH, altså jeg vil rigtig gerne lære at STÅ på hænder. GÅ på hænder er jo crazy vildt. Men altså jo, det vil da være SÅ skønt og vejrmølle <3 
31. Åbne en etsy-butik med illustrationer
32. Etablere et netværk for voksne søskende til handicappede
33. Bo i en hytte på en palmestrand
34. Kværne mit eget mel (lige indtil jeg opdagede, at jeg ikke tåler gluten)
35. Modtage stemme/sangundervisning
36. Lære at stå på skøjter
37. Lære om grafologi
38. Få en astrologisk læsning (gerne astrogeografisk)
39. Rejse til Amsterdam og bo på blomsterhotellet - Det var vist i efteråret 2015, at jeg og min kæreste var en weekend i Amsterdam! Vi boede dog ikke på blomsterhotellet - men på et hotel med virkelig mange fantastisk buketter. Meeen, da jeg virkelig gerne vil til det blomsterhotel stadig, så streger jeg den ikke. 
40. Rejse til Finland
41. Have et roligt soveværelse, der kan fungere som en kæmpe oplader fyldt med velvære - nærmer mig!
42. Konsultere en ayurvedisk læge
43. Besøge Dyssekilde Landsby 
44. Gro krydderurter om vinteren i min vindueskarm under en sol-lampe
45. Rejse til New York 
46. Danse igen YES - nu går jeg til dans hver mandag og er ikke til at stoppe (2014)
47. Plukke nødder - uuuuh, her nærmer vi os også noget! Dejlige Asli kom forbi kolonihaven med bagagerummet fyldt med planter og træer for noget siden. Det var SÅ magisk, for samme weekend havde vi erfaret, at håndværkere havde lavet vores forhave om til et stort mudderhul uden hensyn til buske og planter. Men så kom Asli og plantede et kirsebærtræ!! Det er sandt! Og hun havde også alle mulige små buske med og altså et nøddetræ! Så hvis jeg er heldig kan jeg plukke nødder til efteråret.
48. Etablere en fast vinterbader-rutine - altså, jeg er faktisk tæt på at strege den her, men den er lidt lige som det med meditationen. Og ordet fast skurer også lidt. Men så fast som det kan blive under de livsomstændigheder, der nu er, så er den egentlig klar til at strege. 
49. Blive veninde med Hella Joof - gælder det mon at jeg har lyttet hendes Papmachereglen-bog på lydbog indtalt af hende selv? Og at jeg lyttede den i min seng, som om hun var der?
50. Blive gift og få børn

Så! Det var det! Gad vide om jeg ville sætte samme punkter på i dag? Ja en del af dem i hvert fald!

Nå, hej hej for nu! Vildt lige at være på bloggen igen. Føles meget gammelkendt og rart egentlig. Lige nu er jeg ved at komme mig ovenpå en omgang influenza, og hvad er bedre til at få humøret op  end at kigge ind til sine drømme - og opdage, at jeg de sidste par år har opfyldt nogle af dem. 

Jeg vil straks sætte ind på at få Bali streget over!

Kysser fra Tina

Hov, PS, bare lige så I kan se en blomsterbuket fra Hotellet i Amsterdam

og PPS til blog-typerne: Når jeg har uploadet fotos her til bloggen, så kan jeg vel godt slette dem her fra computeren uden de også forsvinder fra bloggen? (Min computer trænger til en seriøs forårs-støvsugning).

Lær at slappe af

Da jeg udgav min søvnguide tikkede det samme spørgsmål ind et par gange til punkt 8. Det punkt der hed: Hvil dig. SLAP AF. Slap af nu. Slap nu af. For dælen.

Spørgsmålet blev stillet af nogen der ligesom jeg har langvarige følger af en hjernerystelse.  De spurgte: Ja, det er fint, men HVORDAN slapper du af?

Jeg blev simpelthen så glad for det spøgsmål. Ikke mindst fordi at jeg har skammet mig gul og blå over at være så eminent dårlig til at slappe af (Nu er jeg også dygtigt - som i UG og kryds og slange - til at skamme mig, men alligevel).

At heale sig selv ovenpå et hovedtraume (eller alle mulige andre traumer) kræver en god balance mellem at være ude i verden og øve sig - og så smutte hjem og slappe af. Det er ligesom det en sygemelding går ud på. Læg dig ned. Bliv rask.

Sagen er bare den, at hvis jeg lægger mig ned, så er hele min krop meget ofte i fuldt alarmberedskab. Mine muskler er anspændte. Min nakke er anspændt. Jeg har måske hovedpine. Måske kvalme. Mine tanker banker rundt i mit hoved. I den situation er det allerrareste at "dope" sig selv med en omgang iphone. Så mærkes det ikke helt så slemt. Du kender det med garanti også, selvom du ikke har et hovedtraume. (Og ja, det er jo helt tosset, for det er kun på den korte bane, at det "virker").

Det er først, når jeg er afslappet, at jeg kan hvile mig. Og det er først, når jeg kan hvile mig, at jeg kan sove. Det er BUM-sikkert, at hvis jeg ikke har kunne hvile mig i løbet af dagen (aka min krop har været SÅ rastløs, at jeg har ligget og vippet med fødder og fingre og været ved at flå mine hørebøffer af tusind gange under healingsmeditaitonen, fordi jeg bare ikke kan udholde al det kropslige ubehag (og det her kender du også. Prøv at sidde helt stille i 10 min og kun fokusere på dit åndedræt. Svært. Ja)). Men den type oplevelse er et lille rødt flag der vinker. Hvis jeg ser og anerkender den rastløshed, så ved jeg, at der er fare på færde. Hvis ikke jeg sætter benhårdt ind på at få mit nervesystem i ro, vil jeg ikke kunne sove den nat. Jeg vil ligge og karte rundt fra kl 22 til 2-3 stykker. Og så er fanden løs dagen efter.

Så hvad er min pointe? Min pointe er, at det kræver benhård disciplin at lære at hvile, hvis man ikke kan det i forvejen. Jeg har aldrig tidligere kunne hvile mig midt på dagen. Den skulle jeg jo have noget ud af. Dagen. Jeg kunne ikke bare ligge der og dangdere den. Så jeg sprang rundt og havde gang i tusind projekter. Og havde en fest med det. For typer som mig, tror jeg det er sværere at lære at hvile sig, end dem der altid har haft let ved det. Men jeg ved det ikke. For det kropslige ubehag der sætter ind ovenpå en hjerneskade er så massivt, at de fleste vil få lyst til at flygte handlingens vej, vil jeg tro. I stedet for at være tilstede i nuet. Føj, nuet. Det kan virkelig være en led sag.

Okay, hvad er det så for en disciplin, man skal opøve, for at kunne: A) hvile, så man kan B) sove.
Det er i virkeligheden alle de 10 punkter fra Søvnguiden. Men nærmere bestemt så er det at holde øje med, hvordan du håndterer punkterne fra søvnguiden. Er du begyndt at skippe dine pauser? Glemmer du at sætte tid af til dit aftenritual? Orker du ikke lige tage din magnesium? Tænker du at du godt lige kan hoppe dagens meditation over? Hvis ja, så er du (hvis du er som mig) højst sandsynligt på vej ned af en sti som fører væk fra dyb og rolig nattesøvn og ned til den by, hvor du skal op og tisse konstant og dine tanker holder dig vågen.

Tit begynder jeg at skippe pauserne, når jeg er lidt for travl. Jeg mister simpelthen overblikket. Det kan også ske, hvis jeg vil være lidt sød ved mig selv (som I andre kender fra: du behøver ikke at børste tænder i dag/du må gerne spise to bakker flødeboller/du må gerne blive ude og danse til klokken 7 om morgenen selvom du skal arbejde næste dag): dvs lige præcis den slags "sød-ved-mig" der er aldeles kortsigtet. En tredje variant er at jeg synes det er synd for mig. Synd for mig hele tiden at skulle være så disciplineret. Andre behøver jo ikke hele tiden at ligge og lave kropsscanninger, energi-øvelser og droppe kaffe/alkohol/sukker for at kunne sove. Ergo er det synd for mig. Det giver  - SURPRISE - præcis samme resultat som være "sød ved mig".

"Scor og slap af". Kan du huske ham? Jeg tænker tit på det. Scor og slap af. Gør en masse - og slap af. Slap helt af. For din skyld. For dine nærmestes skyld.

Novembernoter #7: Juleharlekinshåndklæder

I dag er det sidste dag i november, så jeg når liiiige præcis en sidste omgang novembernoter. Det blev til 7 ialt. 7 er mit lykketal, så det er lige, som det skal være. Jeg har ligget underdrejet nærmest hele måneden (sådan føles det i hvert fald) kun afbrudt af en weekend i Amsterdam, hvor jeg ikke var blevet ordentlig frisk, så jeg tog lige en omgang mere på den anden side.

MEN Amsterdam var fantastisk. Jeg har masser af gode fif at dele med jer. Det kan I godt glæde jer til.

Jeg havde også fødselsdag sidste uge. Jeg fejrede den blandt andet med en ordentlig omgang hav-bad og gus. Solen væltede ned og gusmesteren spillede musik med et klassisk kor. Det var helt magisk og meget eventyrligt at sidde der og styrtsvede med udsigt til Øresund i den stemning. Apropos fødselsdag har jeg opdaget, at tichtach har haft 4 års jubilæum, helt uden at jeg har fejret det. Så for nu vil jeg da lige råbe: Hurrrrraaaaa! Jeg er stadig så glad og taknemmelig og på røven over alt det fantastiske, den her blog har ført med sig. Tak for det og tak for jer.



Sidste år lavede jeg en julet version af harlekinshåndklæderne. Den opskrift er stadig tilgængelig lige her på bloggen og din kvit og frit. Du kan vinde opskriften lige her: Juleharlekinshåndklæder. (Ha ha, det var faktisk en tastefejl, men en god en af slagsen. Der er vildt mange julekalendere i cyberspace (bruger nogen overhovedet det ord længere??). Men her har du altså vundet bare sådan BUM og uden videre. Til gengæld er der altså ikke hjælp eller support på en gammel opskrift som denne. Jo, hvis du er heldig, og jeg nemt kan svare. Men som udgangspunkt må I finde hjælp hos hinanden på Instagram og her på bloggen.

Hvis du klemmer håndklædet ind i rækken af alle de fantastiske ting, som du med garanti har planer om at lave i december, så del endelig resultatet på Instagram. Og jeg har selvfølgelig valgt et hashtag, som er en liiiiille smule svært at ramme korrekt, hvis man har drukket for meget jule-gløgg. Det er sådan en slags test.

KH
Tina