Så står jeg der, foran en helt fredelig loppe-stand og er ved at købe et meget fredeligt kernelæder-bælte.
Det er hippie, det er fred.
Lige indtil sælgeren begynder at hyggesnakke:
Sælger: Vi holder også loppemarked i morgen. Der er kaffe og kage - og det plejer at være hyggeligt.
Mig: Det lyder dejligt.
Sælger: Jeg ved ikke om du har børn?
Mig: Nej, det har jeg ikke.
Sælger: Ja, for det er nemlig hyggeligt, hvis børnene er med.
Mig: Jeg regner nu også med, at jeg kan hygge mig, selvom jeg bare er mig.
Sælger: Ja, men det er nemlig så hyggeligt, hvis man har børnene med i sådan en lille vogn og ...
Mig: /Tusind tiks og hej hej og løber væk, selvom sælgeren også havde den fineste lille, lilla holmegårdvase/
Hallo - kuk kuk.
Når en kvinde på 30+ falder i svime over kærnelæder og mundblæst-glas, så skal man vel ikke være livsstilsekspert for at gætte, at hun også synes, at det vil være lykken at have unger i en lille vogn til kaffe og kage og lopper en søndag i sol?
Og når hun så ikke har de der unger, så er det nok ikke bare fordi, hun ikke lige have fanget, at det da ellers ville være hyggeligt.
* * *
Så er det, at jeg får lyst til at gå ud i en stor skov, mødes med den kloge bjørn, som skal fortælle mig, at jeg er god nok, selvom jeg ikke har en vognfuld børn, og at damen bare prøvede at hyggesnakke og slet ikke opdagede, at hun jokkede rundt i mit aller-farligste-sårbare-sted og slet ikke hørte, hvad jeg prøvede at sige.
 |
| (Big Bear Little Bonny af Diana Delosh) |
Men nu bor jeg midt i byen, så i stedet for gik jeg hjem og sagde til mine tanker, at de lige skulle få lidt ro på og tage sig en nutella-mad.
 |
| (Chichi Huang) |
And so we did.
Håber du har en dejlig lørdag.
KH
tina
