Jeg ved godt, at jeg hækler meget. Jeg har også set mere end ét meget forbløffet ansigt, ved synet af mine kasser med garn.
Men jeg har ikke før hørt folk fnise højlydt over det, jeg har lavet (altså, ikke at det ikke er sket, jeg har bare ikke hørt det, jo). Men det er et overstået kapitel. Der er blevet grinet højt over mine hæklerier: for jeg har hæklet stolesokker.
Jeg plejer ellers at bruge filtdutter. Ja, dem som klæber et stykke tid, hvorefter de transformere sig til sådan nogle små sugemaller, som skviser sig ud til siden og så begynder at suge alt, hvad der ligner hår og nuller og fnuller til sig i en hel stues radius.
Men nu har jeg hæklet. Jeg tog udgangspunkt i opskriften fra All About Ami. Dog endte jeg med et lidt andet mønster, fordi mine stoleben har en anden form, men idéen har jeg fra hende. Tak Ami :-)
Advarsel: Det er mega kedeligt og overhovedet ikke særlig meditativt. Jeg var rastløs som en bæver uden tænder allerede efter første sokkedut. Men hvis du er til amigurumi, vil du sikkert synes, det er en fest. For mig var det mere lidt som totur. Men resultatet er ret godt - de har slet ikke den der sugemalle tendens.
kh
tina