Rejsepostkort: Efterårshus

Mærkeligt nok har jeg glemt at tage fotos af det, der beskæftigede os allermest, da jeg var i sommerhus her midt i efteråret. Pejsen. Hele tiden tænde op i pejs. Stirre ind i pejs. Lægge mere brænde på pejs. Falde i staver over pejs. Fylde huset med pejserøg. Lægge mere brænde på pejs. Læse foran pejs til pejs går ud. Og forfra. Undtagen lige når jeg tændte op i den finske sauna. Så var det præcis samme procedure, bare inde i en sauna og uden bøger. 

Når jeg ikke var besat af pejsen, så stod jeg og kommunikerede med lamaerne, som dangderede den lige ude foran terrassen. Større lykke er svær at forestille sig. 

Efterår. Igen.

Efterår i Ørstedsparken/KBH. Og blomster i Grand. De er flottere, end filmen om Nick Cave er god. Så er du advaret. 

Jeg øver mig stadig i at holde af efteråret (for ikke at tale om vinteren). Noget af det bedste er, at alle træerne får forskellige farver og pludselig skiller sig ud fra hinanden. Og uld, selvfølgelig. At jeg kan pakke sig ind i uld igen. Dog skal jeg liiiige passe på, at jeg ikke bliver Crazy Yarn Lady og pludselig er viklet fra top til to i hjemmehækling. Jeg kan også godt lide min pinterest-opslagstavle om efterår. Den får mig til at holde mere af den årstid.

Hvis sandheden skal frem, kan jeg nok også godt lide efterår. Den der følelse af at være et egern, som samler garn og nødder og frø til forråd. Men jeg kan ikke lide, at den er budbringeren for vinteren. Og at der allerede nu er bælgmørkt udenfor. Som i en brøndgravers r...

Nå, så sad jeg pludselig og skrev om efterår. Prøver at komme igang med at blogge igen. Igen igen. Det er nok det.

Ghostbusters!

Jeg havde 2 års kæreste-dag i lørdags. Først var vi til orgelkoncert i Vor Frue Kirke. Så kom Ghostbusters. Jamen, det gjorde de!

Fest: nej-tak. Ro: ja-tak

En af de allerstørste gaver jeg har fået af at blogge er, at jeg er faldet helt til ro med ikke længere at være en fest-monkey. Det var jeg engang. Det er jeg ikke længere. Og det er helt i orden. Og lige så langsomt, så kommer den gamle dame, som altid har boet inde i mig, ud. Hun hækler, tegner, strikker, graver i haven. Nu hvor hun er ude, har jeg opdaget, at hun slet ikke er gammel. Det var hun kun, da hun var indeni, og jeg faktisk var lidt flov over hende. Hun har lige præcis min alder. 

KH 

tina

PS: Illustration Lovelink: KelseyDavisDesign/etsy

Vælg grosted med omhu

Be careful where you decide to live!

De to blomster kommer fra samme håndfuld frø. Det øverste landede i et hugelkultur-højbed. Det andet landede i skyggen ovenpå sten fra en gammel sivebrønd. Den første plante er blevet to meter høj - og lige nu, hvor jeg skriver det her, står den med over 30 blomster! Den anden blomst er aldrig blevet mere end 20 cm høj, og har kun haft to blomster. 

Jeg ved godt, hvilket frø jeg helst vil være. 

Og jeg tænker meget på det de her dage. Hvor jeg gerne vil bo, hvor jeg kan blomstre mest. Kolonihaven har lært mig, at jeg elsker at bo i jordhøjde. Men jeg er ikke særlig vild med kolonihavens reglement. Hvor haver som bruger round-up og ikke har så meget som en bellis i græsplænen er Gode Haver. Mens haver (som min) der har mælkebøtter og bellis og jeg skal give dig, de får A4-ark i postkassen med krydser i "ukrudt" - og et tilhørende girokort med en bøde. 

Måske skal jeg længere ud på landet. Eller tættere ind mod byen. Det er ikke besluttet endnu. 

KH

tina

PS: Ooooh, and I see faces :-D