Og da jeg var færdig med at strikke min tophue, så gik jeg en tur på Amager Fælled. Der opdagede jeg, at den var alt for lille og allerhelst ville snige sig op som en Lille Per hat på toppen af hovedet. Pissekoldt. Jeg siger det bare.
Efter meget tænders gnidsel og kyndig vejledning fra Rachel Søgaard, sidder jeg nu med tredje generations tophue på hovedet. Overvejer om jeg skal lave en ny pompom til den. Selvom den første jeg lavede (i øvrigt i min nye yndlingsfarve) egner sig enormt godt som kampvåben i en snæver vending. Slet ikke dumt egentlig. Så kan man gå rundt og se mægtig uskyldig ud på fælden. Og BUM, så kan man stikke andre et blåt øje, hvis ens hovedkastteknik bare er god nok.
Nåmenøh, hvis du også vil strikke en tophue, så er opskriften i Rachel Søgaards nye bog STRIK. Og opskriften fejler altså ikke noget. Jeg har bare en rimelig heavy strikkefasthed og en fast tradition for ikke at lave strikkeprøver...
Hvis du vil tjekke en blogger ud, som har gang i et ret så fedt og ambitiøst projekt med at strikke 10.000 huer så smut ind til She Makes Hats. Der er der også inspiration at hente til en hue eller ti.
KH
tina
Dejlig farve på ponponnen ellers:)
SvarSletMåske du kunne samle masker op forneden på huen og strikke nedefter til den dækker din ører.
Skønne frost billeder, Stine:))
Ja, det er en mulighed! Dét, eller også skal jeg få mig en permanent. Jeg har nok verdens mest glatte hår, som sætter en stor ære i at få alle huer til at falde af :-)
SletStrikkeprøver er for folk der ikke tør leve life on the edge :-) Eller som bare har lidt mere tålmodighed og tid end os andre :-)
SvarSletHjar man! Det er da så meget dét! Jeg lever på kanten! Hvorfor lave faldskærmsudspring, når vi kan kvitte strikkeprøverne?!
Slet