Jeg er stadig forgabt i vævestrik. Charlotte Kaae anbefalede mig at få fingre i Vævestrikskompendiet og gosh altså, hvor er det fedt. Jeg faldt straks over yin&yang-mønsteret. Nok fordi jeg beskæftiger mig meget med netop yin og yang for tiden. I den kinesisk medicinske forståelse. Og hvordan den også findes i ayurveda. Det er helt vildt spændende. Så nu sidder jeg og forholder mig til alt det, mens jeg strikker. Nice.
Totalt-meget-mindre-nice, når man taber masker i vævestrik. Jeg siger det bare. Hækling er bare tusind gange nemmere, når det kommer til at rette sådan noget. I hvert fald for mig.
Til gengæld er jeg vild med forskellen på merinould og almindelig hardcore-uld. Merino-nøglet bliver en lille blød sky, jo mere man bruger. Høj nuttethedsfaktor.
Jeg har også gået i gang med en strikket Lene Holme Samsøe-cardigan. Men jeg bakser med at finde den rigtige spænding på mine masker, når jeg strikker glatstrik. Mine vrangmasker bliver konsekvent for løse. Og så for stramme. Og så for løse. Jeg har altid været stramstrikker. Men nu vil jeg være mere loose. Og det betyder øvelse, øvelse, øvelse. Siger Sanne fra Rasmilla. Jeg tror på hende. Jeg orker bare ikke at være hende, der gør det. Så i stedet sidder jeg mest og strikker rundt og rundt på mit vævestrik. I ret. Ah!
I aften skal jeg til workshop i linoliumstryk. Jeg håber, at Dea Trier Mørk også kommer.
Tilbage har jeg kun at sige: Instagram! WUHU! Jeg kan slet ikke få armene ned. Det skriver jeg mere om senere.
KH
tina
