Garnrevolutionen

Ottesen har lavet sin helt egen version af mit halsrør. Det er så fint og fedt at se noget, som jeg har designet, få sit eget liv i hænderne på en anden hækler. Og så ovenikøbet en hækler, som forstår at sætte ord på hæklingens terapeutiske effekter og som arbejder for en garnrevolution. Det er så meget lige i min ånd.

Skynd dig ind og se kreationen og læs meget mere om hendes tanker lige her.

Min oprindelige version kan du se her.

Hvis du netop kommer fra Ottesens blog: velkommen til mit lille univers. Snus endelig rundt. Her er altid plads til én til.

Hep hep for garnrevolution!

KH
tina

Jeg strikkede mig en tophue

Og da jeg var færdig med at strikke min tophue, så gik jeg en tur på Amager Fælled. Der opdagede jeg, at den var alt for lille og allerhelst ville snige sig op som en Lille Per hat på toppen af hovedet. Pissekoldt. Jeg siger det bare.

Efter meget tænders gnidsel og kyndig vejledning fra Rachel Søgaard, sidder jeg nu med tredje generations tophue på hovedet. Overvejer om jeg skal lave en ny pompom til den. Selvom den første jeg lavede (i øvrigt i min nye yndlingsfarve) egner sig enormt godt som kampvåben i en snæver vending. Slet ikke dumt egentlig. Så kan man gå rundt og se mægtig uskyldig ud på fælden. Og BUM, så kan man stikke andre et blåt øje, hvis ens hovedkastteknik bare er god nok.

Nåmenøh, hvis du også vil strikke en tophue, så er opskriften i Rachel Søgaards nye bog STRIK. Og opskriften fejler altså ikke noget. Jeg har bare en rimelig heavy strikkefasthed og en fast tradition for ikke at lave strikkeprøver...

Hvis du vil tjekke en blogger ud, som har gang i et ret så fedt og ambitiøst projekt med at strikke 10.000 huer så smut ind til She Makes Hats. Der er der også inspiration at hente til en hue eller ti.

KH
tina

All that I have is enough - hvis jeg lige får et nøgle garn mere

(Rebecca Green)

All that I have i enough.

Sådan en gad jeg virkelig godt at være. Sådan en kvinde i perfekt harmoni med sig selv og naturen og sit indre. Sådan én som har nok i nuet og en blomst der gror.

Men jeg hækler. Så hænger de to ting overhovedet ikke sammen. Så er All That I Have aldrig helt nok. Jeg har altid behov for et garnnøgle mere.

Ellers skulle jeg kunne luft-hækle. Men det er cirka lige så dumt som at spise luft. Med mindre man er i et eventyr selvfølglig, hvor der er en kejser, som er vild med luft-hækling. Men det er vist et meget sjældent eventyr, for det er virkelig meget, meget sjældent at mænd går i hæklet tøj. Og da slet ikke usynligt hæklet tøj.

(Sn.DJ)

Med ønsket om flere mænd i hæklet tøj og mere "alt er ok som det er"-fornemmelse: forsinket godt nytår herfra bloggen. Jeg glæder mig til 2013 med jer.

Update 2013: Første styk hækling til mand og andet styk hækling til mænd.

KH
tina

Surhedsgnomer

Nu jeg er gået i gnom-tema: Signe Parkins har også lavet gnomer. Den slags gnomer, som kun kommer frem, når man er sur:

(kilde: Signe Parkins)

Jeg er helt vildt enig med hende: surhed er en overset dyd. Faktisk er de fleste "grimme" følelser oversete og udskældte i de her positiv psykologi-tider, hvor man hele tiden skal se glasset som halvt fyldt. Det går jeg slet ikke ind for. Ikke at man skal se det som halvt tomt. Man skal se begge dele: halvt luft, halv vand. Halvtomt og halvfyldt på samme tid. Og man må gerne være sur og muggen. Så sur, at gnomerne kommer frem fra sukkulenterne. Der er nemlig grænser for, hvor længe man kan være sur, så når man har fundet ud af, hvorfor man var det, bliver man glad igen. Smart.  

Oh, det jeg egentlig bare ville skrive er, at Signe Parkins er en af de sejeste tegnere, jeg kender, så kig lige ind hos hende.  

KH

tina

PS. Illustrationen er et lovlink bragt med tilladelse fra Signe Parkins.

hæklede gnomer

Det er i sidste øjeblik, men de skal lige nå med i år: jeg har lavet julegnomer. Faktisk har jeg lavet dem på en gammel inspiration fra Hvad bier tænker, som startede en gnom-bølge sidste år.

Jeg har ikke været så meget rundt i blogland på det sidste, men så var jeg lige på strejftur den anden dag og opdagede, at der lige præcis er mini-gnomer mange steder - blandt andet her hos lutter idyl.

Det kan godt være verden er lille og vi alle kender hinanden i sjette led. Men blogverdenen er altså endnu mindre :-)

KH
tina