Jeg sidder og er småsyg her i min sofa med snot i hele hovedet. Jeg har fødderne i vand og har netop besluttet, at jeg skal have mig nogle lækre olier til mine kommende fodbade. Jeg har også netop købt en bog. Den hedder The Friday Knight Knitting Club og er skrevet af Kate Jacobs. Selvfølgelig skal jeg have den. Det giver sig selv. I går skulle jeg også have min yndlings Tom Kha suppe, som kom flyvende og leveret til døren af just-eat. Så jow, hvis man er syg og uden internetforbindelse, så er det nok dyrt for samfundet, når borgerne skranter og er syge. Men så længe jeg har min computer, skal jeg nok være med til at holde samfundshjulene i gang.
Mens jeg ligger her og våner mig, har jeg også opdaget, at jeg stadig ikke er træt af mine hæklede trekantpuder med neonkant. Jeg forventede egentlig, at de var for tidstypisk og ville dø en hurtig død. Men de er her sørme stadig. Sådan kan man overraske sig selv.
Uh, og så er jeg desværre løbet tør for marcipan-påskeæg. De er min absolutte favorit på denne tid af året. De er hvad marcipansneboldene er for julen.
Der er et par stykker på billedet her. Jeg tog det for et par dage siden, hvor jeg havde opdaget, at min stavblender kan lave mælkeskum. Så jeg benyttede straks muligheden for at håndmale en giraf med meget kort hals i skummet. Det ses tydeligt, ik?
Og så opdagede jeg, at to af puderne tilsammen laver en udemærket yoga-pølle. Hjamen, nu har jeg yogastudie, arbejdsrum og baristeri i én og samme stue. Tag dén, anstandsdame!
I øvrigt er mine nyeste notesbøger med på billedet. De er lavet af paperchase. De er mega-lækre. Siger det bare. Og kan de købes on-line fra sofaen, selvom man har snot i hele hovedet? Det kan de nemlig! Juhu!
Snottede og øre hilsner
tina
torsdag den 7. marts 2013
onsdag den 6. marts 2013
Finestuen er sløjfet
Jeg bor alene for første gang nogensinde. Det er helt vildt fedt selv at måtte bestemme. Men i stedet for selv at bestemme, så har en indre anstandsdame med fine-stue-fornemmesler taget over. Hun har pakket alle mine projekter af vejen og ned i kasser. De skulle ikke forstyrre øjet. Jamen, kunne jeg så ikke have mine ting i soveværelset? NAJH! Det skal sørme være et helt zen-agtigt rum, kun med plads til drømme, meditation og dyneroderi. Basta.
Men nu skal det være slut. Jeg har altid prædiket, at man skal gøre plads til det, der er vigtigt i ens liv. Hvis du stopper med at studere, og ikke længere bruger dit studiebord? Ud med det og ind med en lækker lænestol, som du kan hyggelæse i. Jeg glemmer åbenbart bare at sige det på mig selv.
Men nu er det slut. Nu har jeg lavet hele stuen om til mit arbejdsrum.
Hvis anstandsdamen har brug for lys og luft, så må hun gå ind i soveværelset. Eller ned i gården. Eller indrette sig en fine-stue nede i kælderrummet.
Alt er stadig i omflytningskaos, men der følger sikkert et par fotos fra processen. Hvis jeg kan få lov af fine-fruen, selvfølgelig.
KH
tina
tirsdag den 5. marts 2013
Den har lynende travlt
![]() |
| (Linoliumstrykket er lavet af Melanie Wickham - tjek hendes etsy-butik for linoliumstryk på stof og papir. De er SÅ lækre) |
Cute! Den står og pisker rundt på stedet!
Linoliumstryk holder virkelig hundrede!
I øvrigt rundede jeg et magiske tal i går: for hundrede gang glemte jeg den gær, jeg lige havde købt. Sådan føles det i hvert fald. Den er simpelthen for lille, gærpakken. Eller den laver sprinteren og får lynende travlt med at hoppe af båndet, så snart den er blevet bippet. Jeg ved det ikke.
Normalt går jeg meget ind for emballagereduktion. Så meget, at jeg selvfølgelig i glansbilled-teorien foretrækker flyvgær. Men når jeg nu ikke lige har den der surdej oppe og køre. Eller 3 døgn til at få en flyvgærs-dej op at gå, så er almindelig gær nu meget rart. Hvis de altså kom i så store pakker, at de var til at få øje på på rullebåndet.
Fremover vil jeg gerne have mit gær i skotøjsæsker. Tak. For stadig at minimere emballagespild, kan der bare følge et par sko med i købet. Det er fint.
I øvrigt rundede jeg et magiske tal i går: for hundrede gang glemte jeg den gær, jeg lige havde købt. Sådan føles det i hvert fald. Den er simpelthen for lille, gærpakken. Eller den laver sprinteren og får lynende travlt med at hoppe af båndet, så snart den er blevet bippet. Jeg ved det ikke.
Normalt går jeg meget ind for emballagereduktion. Så meget, at jeg selvfølgelig i glansbilled-teorien foretrækker flyvgær. Men når jeg nu ikke lige har den der surdej oppe og køre. Eller 3 døgn til at få en flyvgærs-dej op at gå, så er almindelig gær nu meget rart. Hvis de altså kom i så store pakker, at de var til at få øje på på rullebåndet.
Fremover vil jeg gerne have mit gær i skotøjsæsker. Tak. For stadig at minimere emballagespild, kan der bare følge et par sko med i købet. Det er fint.
KH
tina
mandag den 4. marts 2013
Hæklede filet-trekanter
Under alle omstændigheder har jeg samlet masser af inspiration til teknikken her på pinterest - i en skønsom blanding med flerfarvet hækling og fair isle-strik. Men der hvor jeg er lige nu, hænger det sammen sådan rent inspirationsmæssigt. Så deeet.
Og den her synes jeg bare er fin:
![]() |
| (sheepishknitcrochet |
Håber du har haft en fin dag, som sendte lovninger om et dejligt, dejligt forår.
KH
tina
PS. Meget mere fra rillen med hæklede håndklæder, babytæpper osv lige her.
søndag den 3. marts 2013
Bjørnehi og elefant-nuttetut
Den øver sig stadig i at lære at gå uden at vælte. Den øver sig også stadig i at balancere med sin snabel, den lille, nye unge i Kbh Zoo. Meget høj nuttethedsfaktor har den. I morgen fylder den en uge.
Jeg så den i går (hvor jeg også så de gigantisk tunge, kluntede og fløjlsbløde isbjørne tumle rundt - must see, sådan er det bare!). Men altså, elefantungen mindede mig om sidst, zoo havde en elefantunge, som jeg tog fotos af. Den på mit foto er dog cirka dobbelt så stor som den nye.
Og nu jeg er i zoo-skuffen. Jeg var engang i aften-zoo, hvor de brune bjørn lagde sig til at sove i én, stor klump. Jeg havde meget lyst til, at være med i den bløde, varme flok.
Sådan har stinestregen det vist også nogengange. I hvert fald når hun har feber. Jeg knus-elsker den tegning!
![]() |
| (illustrationen er et lovelink bragt med tilladelse fra stinestregen) |
Hvad er dit must-visit yndlingsdyr i zoo?
KH
tina
Abonner på:
Opslag (Atom)



