Åh, det sker meget her hos mig lige nu. Især i det meget virkelige liv inde i mit hoved. Det er propfyldt med skrækscenarier, fremskrivninger af alt, der kan gå galt, uroligheder og alle de andre, kære venner. Jeg kender dem godt. De kommer altid, når jeg skal træffe en beslutning. De vil have mig til at lade være. Vil have mig til at beholde alting som det er. Så kan det nemlig ikke gå galt. Måske heller ikke blive bedre. Men ikke galt.
Jeg har kendt dem i over 30 år, bekymringerne. I starten troede jeg meget på dem. De er nemlig pænt overbevisende. Men jeg begynder at opdage, at det altid er gammel snak forklædt i nye former. Det er altid den samme trummerum og en uendelig evne til at finde nye ting, der er galt. Så snart jeg har slået en bekymring ned, så popper en ny op. Endnu mere vigtig og højtråbende. De er som mulvarpene i tivoli, som man skal slå med en hammer. Boing, og så kommer en ny frem.
Siden de er der, kan de lige så godt få en kop kaffe. Eller the. Eller hvad de nu drikker. Så tier de da stille så længe, mens de slubrer. Forhåbentlig brænder de ganen, så de begynder at pive og mister lidt fokus fra hele tiden at fortælle mig om, hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan. Hvad jeg må, og hvad jeg ikke må.
Nå, so long amigos. Jeg vil løbe videre i mit forsøg på at tage alle de små skridt, så jeg kan komme i mål (med den store stygge bekymringstosse på slæb).
tina
PS. Billedet har jeg lånt hos The Design Inspiration - og den er et kig værd. Fyldt med skønne tegneserier.
Du kan klare det !
SvarSlet:)
Hilsen fra een der i ny og næ har besøg af en gammel bekendt, Angst.
Dét kan jeg!
SletOg næh, tænk engang, en fælles bekendt! Måske vi skulle sætte dem op på en blind date ;-)
Tænker at det er en fin strategi at byde på te! : )
SvarSletJa, ikke :-)
SletDu er sej, at du deler det du kæmper med her. Det er også med til at hjælpe dig, tror jeg. Ved godt hvad det vil sige at have sådanne ting at kæmpe med, så jeg forstår dig meget godt :)
SvarSletHæng i der. Kæmp videre. Kan høre på din fortælling, at du kæmper, og arbejder meget med dig selv.
Knus og kram
Tak for dine gode ord!
SletKnus
Håber at du finder modet ;-)
SvarSletGod dag knus
Tak Gitte! Det gør jeg - så længe jeg kan skrive om det, er det altid på rette vej :-)
SletÅrh et fantastisk billede!
SvarSletJeg håber, at dine bekymringer glemmer alt om at bekymre dig og bare drikker deres te/kaffe i stilhed :)
Alt det bedste til dig - KNUS
Hi hi, ja, det vil være lidt uvant for dem, men jeg vil præsentere dem for den gode ide :-)
SletTak og knus tilbage
Jeg hepper på dig og din idé med at invitere til te. Det bruger jeg selv og ofte virker de jo nærmest latterlige på nært hold de fjolser!
SvarSletGode tanker herfra
He, ja, præcis. Små fjolser. Som har det med at vokse til store monstre, når man forsøger at blokere for dem. Te-selskaber er meget bedre. For at få alt i rette perspektiv.
SletKære Tina!
SvarSletHåber det hele løser sig og du får has på alle bekrymringerne og de negative vibrationer! Du er stærkere end du tror! Kæmpe kram og rigtig god weeekend!
Lidt for stærk, nogen gange. Derfor er det godt at bløde lidt op og invitere de små bæster indenfor, så jeg kan høre, hvad de har at sige, og så sige "ja ja, nå nå, men nej-tak" :-)
SletTak og kram til dig også!
Skøn tegning! Jeg kender det alt for godt. Især når tankerne bliver til et stormvejr der prøver at blæse en væk imens man krampagtigt holder fast i træet. Men efter storm kommer sol. Heldigvis for det da! :)
SvarSletSikke et fint, fint billede! Tusind tak for at dele dine tanker.
SletKH
tina
Tænker du skal tilbyde en guldkaramel ved siden af theen. Det kan få selv den mest vedholdende taler til at tie stille!
SvarSletHe he, selvfølgelig! Og så et hold-kæft-bolsje til afslutning :-D
SletNu fik du mig igen trukket ind i dit dejligt univers. Her er altså så fint, både æstetisk og eksistentielt.
SvarSletBekymringerne er sikkert drevet over, men det kan jo være, der er kommet nogle nye, eller de gamle er vendt tilbage. Jeg kom til at tænke på én af mine vægelsindede veninder (de er flere - i denne moderne, du-kan-hvad-du-vil-belastede verden), som en dag sagde, at nu var hendes ambition ikke længere at holde op med at være vægelsindet, tvivlende og bekymret. I stedet var det at sørge for ikke at få nogle nye bekymringer, så hun ikke skulle høre sig selv tvivle på det samme år efter år. Det er jo også en tilgang. Men jeg vil nu sige, at vi der er nogle samtaler, vi har haft mange, mange gange igennem årene. Men det gør jeg gerne.
Jeg lapper dine ord i mig. Æstetik og Eksistens - jeg kunne jo være et P1-program :-D Ej, tak, det er så dejligt at høre, hvordan mit univers opleves. Jeg er jo selv helt rullet ind i det.
SletHa ha, ja, det er da en mulighed, at sørge for at få nye bekymringer også. Det minder mig lidt om min egen strategi - for faktisk har jeg sat benhårdt ind på bekymringsområdet det sidste års tid. Min nyeste tilgang er at tage magten fra dem. De dræner og baserer sig på gamle, negative overbevisninger. De kan være en meget tryg ven, fordi man kender dem som godt. Men de suger marven ud af al livsglæde og initiativ. Grundlæggende er jeg begyndt at face dem meget mere, og når de går i tomgang, holder jeg meget fast i, at de kun er mine tanker. De er ikke mig. De er bare en trædemølle, som jeg ikke længere tror på og handler ud fra.
Faktisk tror jeg den her blogpost knytter sig til min beslutning om at købe kolonihaven. Tro det eller lad være. Jeg elsker det sted nu. Det sætter to streger under rigtigheden af at lytte på hjertet og visionen og tysse på det-må-jeg-ikke-og-hvad-nu-hvis-det-ikke-kan-løbe-rundt-og-jeg-bliver-fattig-og-jeg-slet-ikke-kan-lide-området-og-så-videre-tankerne.
Nå, sikke mange ord :-)