onsdag den 11. november 2015

Novembernoter #6: En overtrukket energikonto


Jeg ligger syg. Bum. Så det bliver nok en kort novembernote. Troede egentlig at jeg skulle ligge og putte og droppe hverandendag-skriveriet til fordel for helbredet. Men nu går det lidt bedre. Så her har I mig.

Jeg har spurgt migselv, hvorfor jeg er syg. Og det er ret soleklart. For det første var der det med, at jeg (igen) bøvler med, at jeg først sover før langt ud på natten. Det bliver man altså meget let syg af. Så jeg har i allerhøjeste grad brug for min egen søvnguide (og hey TAK for den fede respons på søvnguiden både her og der og alle vegne. Det gør mig glad i låget). For det andet har jeg tippet balancen mellem at være ude i verden og trække på energikontoen - og at være inde i min egen verden og lade op på kontoen. Jeg vidste det mens det skete. Men det var simpelthen så dejligt at være ude i verden. Har både været til en fredagsbar, været hos min kære veninde, som jeg ikke har set virkelig længe OG været til dans indenfor få dage. Så jeg vidste det godt imens. Kunne sagtens mærke at jeg kørte på nogle reserver, som jeg ikke rigtig havde.

Så sådan er det. Det er ok. Min krop er klog. Den får mig helt ned i tempo igen, så jeg kan være god ved den og mig og tage lidt ved lære og huske at gå lidt tidligere hjem næste gang. Det gør stadig ondt. Jeg mener, jeg går i forvejen virkelig tidligt hjem i forhold til, hvad jeg gjorde i gamle dage. Før melt down. Men der er altså ikke længere noget, der hedder plejer. Det hedder at mærke, hvor jeg er lige præcis i dag. Nogen gange betyder det, at jeg kan præcis, hvad jeg kunne i gamle dage. Andre gange at jeg kan en promille.

Nå, nu begynder jeg at svede og glemme hvad jeg skriver om. Jeg logger ud igen og strikker videre på en benvarmer, som bliver virkelig lang. Jeg er meget spændt på, om jeg også får lavet nummer to. Og hey, så er det i øvrigt nymåne i dag, hvis du er sådan en som mig, der går op i den slags.

KH
Tina

Husk, Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side (klik her) i stedet for. Der kan du også LIKE tichtach. Så får du besked, hver gang der er nyt på bloggen.

3 kommentarer:

  1. Hei! Jeg har aldri kommentert her før, men jeg kjenner meg igjen i veldig mye av det du skriver. Både om høysensitivitet, søvn, om det å ha hatt skrivelyst siden barndommen. Jeg synes du skriver godt! Og så var det litt morsomt å se tarotkortet og at du nevner nymånen - jeg har de interessene også ;-) God ny syklus, og god bedring fra en annen som ligger syk og har vært litt for mye utpå i det siste :-)

    SvarSlet
  2. Det er velkendt :)
    Godt du kom ud, godt du kar restituere - god bedring.
    Kh Thea

    SvarSlet
  3. Hej Tina - jeg har lige fundet din blog. Dejlige og velskrevne indlæg! Hvor kan jeg se meget af mig i dine indlæg. Og super beskrivelse af sove tips. Ha en skøn fredag, kh Sandra

    SvarSlet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina