Til kaffeslabberas med bekymringerne

Åh, det sker meget her hos mig lige nu. Især i det meget virkelige liv inde i mit hoved. Det er propfyldt med skrækscenarier, fremskrivninger af alt, der kan gå galt, uroligheder og alle de andre, kære venner. Jeg kender dem godt. De kommer altid, når jeg skal træffe en beslutning. De vil have mig til at lade være. Vil have mig til at beholde alting som det er. Så kan det nemlig ikke gå galt. Måske heller ikke blive bedre. Men ikke galt.

Jeg har kendt dem i over 30 år, bekymringerne. I starten troede jeg meget på dem. De er nemlig pænt  overbevisende. Men jeg begynder at opdage, at det altid er gammel snak forklædt i nye former. Det er altid den samme trummerum og en uendelig evne til at finde nye ting, der er galt. Så snart jeg har slået en bekymring ned, så popper en ny op. Endnu mere vigtig og højtråbende. De er som mulvarpene i tivoli, som man skal slå med en hammer. Boing, og så kommer en ny frem.

Siden de er der, kan de lige så godt få en kop kaffe. Eller the. Eller hvad de nu drikker. Så tier de da stille så længe, mens de slubrer. Forhåbentlig brænder de ganen, så de begynder at pive og mister lidt fokus fra hele tiden at fortælle mig om, hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan. Hvad jeg må, og hvad jeg ikke må.

Nå, so long amigos. Jeg vil løbe videre i mit forsøg på at tage alle de små skridt, så jeg kan komme i mål  (med den store stygge bekymringstosse på slæb).

tina

PS. Billedet har jeg lånt hos The Design Inspiration - og den er et kig værd. Fyldt med skønne tegneserier.

forårssnoning og hjertetak

Jeg strikker snoninger. Efter mange forsøg, har jeg ramt det rigtige mønster.

En lækker pude, fugl og to lysestager, som har sneget sig ind på billederne. Jeg vandt dem i en give-away hos dygtige og gavmilde  Gaevse Gigne sidste år. Det er RikkeTikki-sager, og jeg er stadig helt ny-pjattet med dem. Virkelig!

Faktisk havde jeg den vildeste vinde-stime sidste år omkring jul. Jeg vandt også en hjemmehæklet mistelten fra Christine Clemmensen (hvis hæklede kaffe-ugler er en af årsagerne til, at jeg begyndte at hækle sådan for alvor), de fineste, grafiske træ-julebogstaver hos Snullemor, som udover træord laver de skønneste blogdesigns og grafiske sager - og helt uden at være med i nogen konkurrence, lå der pludselig en tegnemaskine fra Myminmy hos mig. Bare fordi.

Jeg har sagt det før, og jeg skriver det gerne igen: Den her blog har gjort mit liv til et bedre sted at være.  Og det er jeres skyld!

KH
tina

Vis mig din blyant

Jeg bruger altid 4B og spidser med kniv. Undtagen når jeg bruger min pink "God´s Girl", som min veninde har købt med hjem til mig fra USA.

Hvilken blyant er din?

KH
tina

Ps. Lavet af Quill and Fox.

Bedstemor med Bowie-kat

(Misao the Big Mama and Fukumaru the Cat)

Nogle gange begynder jeg at tro på, at menneskers værd, er dets konstante og høje bidrag til BNP. Nogle gange tror jeg på, at mere er bedre og at mennesker skal knokle i en sky af iTingenoter og buzz og informationer og fremdrift og konstant hyber -aktivitet for at gøre sig fortjent til livet.

Men så ser jeg fotos af en bedstemor og hendes kat og husker, at det er tossede tanker, som ikke har noget med den virkelige og vigtige virkelighed at gøre.

Og ja, selvfølgelig er indlægget her også en hyldest til Hr. Bowie, som bare bliver ved og ved og lige har udgivet sit 14ende studiealbum. Jeg så ham spille i Paris for efterhånden mange år siden. Han dansede rundt og var så übercool.

(kilde)

Se mange flere fantastiske fotos af Misao the Big Mama and Fukumaru the Cat via linket ved billederne.

Og hav så en fremragende dag fyldt med blomster og musik. Og nå ja, bunkevis af sne. 

KH
tina

Hvad er nu det?

Jo, det er sådan et garnnøgle man får, når man har trevlet noget op. Igen og igen. Men nu er det faktisk ved at være et færdigt projekt. Jeg skal nok vise frem.

Jeg har også noget andet, som jeg går og holder hemmeligt. Det gør mig travl og lidt søvnløs. På den gode måde.

Så, i det store hele: To be continued...

KH

tina 

- som er meget mere frisk, men stadig har ondt i halsen, men som også er helt blød om hjertet over de søde kommentarer I har skrevet, og som jeg så ikke lige har kunne overskue at svare på, pga det der, som jeg ikke kan skrive om endnu.