søndag den 4. marts 2012

Kan I hjælpe igen?

Da jeg var i min (endnu mere) spæde start som blogger, efterlyste jeg viden om, hvordan man stiver hækletøj. 

En af mine trofaste læsere (du ved, hvem du er :-) har nu spurgt, om jeg fandt ud af det. Og nej, det gjorde jeg faktisk ikke. Men jeg ved,  at der med tiden er kommet flere læsere til - og i blandt jer nogle utrolig garvede krea-folk.

Ok, men spørgsmål er: Hvordan stiver man ting og sager hæklet i bomuld? 

Målet er at stive hæklede kurve, så de ikke skvatter sammen. Sukker klistrer vist nok. Og så er der noget med noget kartoffelmel? Eller noget et-eller-andet, som man kan købe?


Byd endelig ind - al form for hjælp modtages med kyshånd!

kh
tina

9 kommentarer:

  1. Jeg har ikke den store erfaring, men jeg ved dog at man kan stive med sukkervand (bliver noget forfærdeligt klistret noget). Med skolelim blandt med vand (dette fungerer dog kun for hvide ting, da det ellers bliver mælket i farven).
    Så ingen af mine eksperimenter, vil jeg kalde særlig vellykkede. Spændt på om der kommer nogle erfarne stivere ud af busken!

    SvarSlet
  2. Jeg har fået en skål af Jane/Brilleting, som er stivet med sukker, og den er altså slet ikke klistret :) jeg tror vidst der ligger en guide på hendes blog, ellers kan du jo prøve at skrive til hende :)

    Klem Pernille - pescno.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Jeg har lavet både skåle og lamper af gamle hæklede blonder, og til lamperne bruger jeg sukker, helt alm hvid sukker, der er bare det ved det at det skal lakkes eller males bagefter så sukkeret bliver lukket inde men det stiver helt vildt godt, du kan se mere om det på min blog Fantast-fabrikken, der ligger en gør det selv til hvordan lamperne er lavet, i højre side allernederst. Min erfaring med kartoffelmel er at det skal være meget tyk, altså varm vand og kartoffelmel, på samme måde som man laver jordbærgrød:O) og så dypper du blonden ned i, vrider den og ligger den over skålen eller hvad du bruger som form og lader det tørre og hvis man eks laver stjerner til juletræet, så skal blonderne spændes op på en plade eks. flamingo, med nåle. Men favoritten er sukker og massen skal være brændende varm.
    De bedste hilsner
    Eva

    SvarSlet
  4. Mit bud til dine kurve er en opløsning af trælim og vand, jeg har ikke erfaring med det i forhold til garn, men jeg har brugt det i mange andre sammenhænge. Det kræver nok lige en lille prøve. Held og lykke med det

    SvarSlet
  5. Hej Tina
    Jeg har en svensk hæklebog med bl.a. hæklede skåle. Her beskriver de, hvordan den slags stives. Jeg skriver af (på svensk!):

    Stärkning af korgen: Koka upp 3 dl florsocker och 1 dl vatten, tills det blir något tunnare än sirap. Lagen får därefter stå och kallna. Doppa sedan det virkade (altså hæklede) arbetet i lagen, så det blir ordentligt genomdränkt. Forma sedan arbetet över en skål eller dylikt till önskad form. Låt torka.

    SvarSlet
  6. Kære jer

    Hvor er I seje! Tusind tak for alle jeres indput - det lader til, at der er rigtig mange veje til at nå til det stivede hækletøj. Jeg skal nok liiige omkring Evas blog - og så synes jeg det er ret fantastisk, at have fået råd afskrevet fra en svensk hæklebog.

    Så igen: tusind tak.

    kh
    tina

    SvarSlet
  7. Hej Tina

    Du får lige et sidste tip fra mig. Jeg har både brugt trælim (halv lim halv vand) og kartoffelmel. Begge dele er ok.

    Kh Rikke

    SvarSlet
  8. Min gamle mor lavede det fineste kunststrik og stivede sine ting på følgende måde
    Hvis du har lyst til at stive dine stofservietter og duge, som man gjorde tidligere, kan en kartoffelmelsstivelse bruges til både hvid og kulørt bomuld.



    Rør 3 strøgne spsk kartoffelmel ud i 2 dl koldt vand.

    Pisk 2 dl kogende vand i.

    Nu bliver stivelsen »gennemsigtig«.

    Denne opløsning er til en kraftig stivning.

    Hvis du ønsker den lettere, fortyndes blot med vand.

    Vrid de nyvaskede duge og/eller servietter hårdt op - eller centrifuger dem kraftigt i vaskemaskinen.

    Skyl dug eller servietter i stivelsen, vrid dem hårdt op og glat dem godt ud. Læg dem til tørre på et stort badehåndklæde.

    Håber du kan bruge den gamle dames metode.

    SvarSlet
  9. Jeg er simpelthen så rørt og imponeret over, hvor meget viden I har, som I giver videre! Tusind tak!

    SvarSlet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina