søndag den 25. marts 2012

Maskinstormer i sommertid

Jeg har lige været forbi Milles blog, hvor hun skriver, at vi skifter til sommertid i morgen. Eller nærmere: klokken 02.00 i nat!

Oh my! Det havde jeg ikke glemt. Jeg anede det ikke!

Først blev jeg lettet over at have opdaget det i tide, så jeg ikke kommer for sent op i morgen. Men det varede ikke længe. For hvordan i alverden finder jeg ud af, hvad klokken er i morgen? Mit vækkeur - som er min mobil - opdaterer (vist nok) selv tiden. Det samme med min nye funky-bunky computer (vist nok). Men hey, tænkte jeg, der er heldigvis ur i mit komfur. Meeen, det er faktisk så nyt, at jeg har det mistænkt for også at være automatisk (vist nok).

(Fotokilde: Broken Hearted Wooden Robot, af PalmerandJane på etsy)
Auto-matisk. Altså, så vidt jeg ved, så betyder auto "selv". I en auto-mobil er man selv-kørende. Men da ikke mere auto-kørende, end at man selv skal trykker på speederen. Det der auto-matiske teknik, som er så smart, at jeg ikke engang aner, om det opdaterer sig selv eller ej ... det er da ikke smart.

Helt ærligt! (Og ja, jeg er også stærkt mistænksom over for smart-phones, nem-id og moderne samfund).

Nå, maskinstormeren her vil tage sig en dessert. En auto-dessert. Sådan en, som jeg helt selv spiser.

kh 
tina

8 kommentarer:

  1. Tina, vi er skiftet, det er sket i nat, altså mellem lørdag og søndag :)

    SvarSlet
  2. Jeps - så hvis du tænder for fjernsynet kan det give dig den rigtige tid. Håber du kommer op til tiden!

    SvarSlet
  3. Ej hvor er det griner! Jamen så er det jo derfor, at jeg pludselig sad og spiste aftensmad en time tidligere end jeg plejede!

    Dummerik her valgte så ikke at se en sammenhæng mellem dét faktum og sommertid!

    Okay, der fik jeg så lige givet mig selv dagens griner.

    Tusind tak for jeres redning!

    SvarSlet
  4. Tak for ref. - men jeg har skrevet det korrekt 25. marts kl. 02.00 (dvs det er om morgenen)= dvs her i morges.

    Sov godt.

    SvarSlet
  5. Ja, det har du. Jeg er hermed afsløret! Jeg er virkelig dårlig med datoer og klokkeslet! Men så er det jo heldigt, at I er så søde til at hjælpe mig :-)

    kh
    tina

    SvarSlet
  6. Auto-dessert - den er go' :D
    Håber du er kommet godt ind i sommertiden! Fik du mit lille brev?

    SvarSlet
  7. Ja, det gjorde jeg! Og jeg blev så glad.

    Sikke et fantastisk PS det indeholdte! Jeg glæder mig SÅ meget til, at du "flytter hertil". Husk, du kan altid ændre navn, så bare kom i gang :-) (Sagde hende, som måske lidt for hurtigt tog det første og bedste navn :-) Du har allerede én fast læser i mig.

    kh
    tina

    SvarSlet
  8. Hvor er du altså sød! Tak :)
    Jeg skal nå en del inden afrejse til Indien på søndag, så det bliver nok først, når jeg er hjemme igen.

    SvarSlet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina