Viser opslag med etiketten Vintage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vintage. Vis alle opslag

fredag den 22. november 2013

Walk & Knit



Knit and Walk - det må da være den nye form for Walk And Talk. Jeg ser det for mig. Strikkecaféerne går tilbage til rødderne. De rykker ud af caféerne og strikkebutikkerne. De tager deres stash på ryggen, drikker den sidste tår kaffe, snører støvlerne og begiver sig i hobetal ud i de danske gader. 

Jeg har lånt fotoet inde hos annekata, som linker til en artikel, hvor du kan lære at gå mens du strikker: How Do You Knit While Walking? !!!

Hermed: rigtig god og gående fredag til dig!

KH
tina


lørdag den 2. november 2013

Meget stressende slow-tv

Så holdt vi os vågne hele natten i går, fordi vi skulle se slow-tv, hvor nordmændende skulle slå australiernes strikkerekord.

Og vi hujede og grinede og lærte norsk og hyggede i hele optakten. Men så kom selve konkurrencen, som startede klokken tolv (midnat) med at fåret Guri blev klippet og lavet til garn.

Og så blev det helt vildt stressende at se på. De strikkede heeeelt-viiiildt-laaaangsomt. Seriøst, jeg sad i stue med indtil flere, som strikkede i dobbelttempo af kvinderne på skærmen. Og det siger jeg ikke for at være sur over, at de ikke slog verdenskonkurrencen. Det er bare et faktum.

Vi kan gøre det bedre i Danmark. Jeg siger det bare. Vi må tage arven op fra vores stolte strikkeophav - som fx vendelboen Mette Sofie Larsdatter fra 1834: 


Så du også NRK i går nat?

KH
tina

PS. Jeg har lånt fotoet af Mette Sofie Larsdatter inde hos den historiske-strikkeblog knit forwards understand backwards


tirsdag den 10. juli 2012

70'er hækleopskrifter

Monstercirkus har sendt mig hækleopskrifter fra hendes mor. De er fra starten af halvfjerserne, og jeg har siddet med næsen dybt begravet.

Her er min top 3:

Især den hæklede kant nummer tre fra midten tænker jeg kan være sjov på noget, som skal hænges op. Så er der ikke én strop men uendelig mange.

Super fin top! Jeg tænker at jeg kan lave den længere, så den ikke er et liv, men en hel bluse.
Puder

Og en lille reminder:



kh
tina


søndag den 15. april 2012

Vintageopskrifter på tasker

Jeg har tidligere skrevet om hæklede clutches. Dem jeg viste, koster cirka hundredetusinde. 

Derfor bliver jeg også nød til at komme med denne serviceoplysning/advarsel: 

Der er en helt fantastisk hjemmeside, som samler gratis, vintage hækleopskrifter. KUN hækleopskrifter! Det er så smukt!

Opskrifterne er samlet i kategorier. En af kategorierne er altså "purses", og indeholder alle slags smuksager, der rimer på punge, tasker og net:





(Alle fotos fra freevinatagecrochet.com)

Siden hedder: www.freevintagecrochet.com

Den føles lidt som pinterest, bare uden ordsprog og madopskrifter :-)

You like?

I like!

kh
tina




lørdag den 3. marts 2012

torsdag den 2. februar 2012

Gaven til ham, der har alt

Flere bloggere efterlyste op til jul gaveidéer til de kære mænd.

Nu er den her! Gaven til ham, som har alt - incl en kæreste, som kan strikke: "Badebenklæder til Herrer" i bomuld:

 

Sådan et par benklæder, skal da nok gøre selv den mest mandhaftige blød i knæene! Lige så blød og glad som en glad skoledreng i et hjemmestrikket "Praktisk Drengesæt":


Når han glad, stolt og fro løber ud med de andre drenge i bølgen blå, kan du tage dig en velfortjent pause - fx i en "Damejumper til Selskabsbrug":


Er de ikke for skønne? Både modeller og sprog er simpelthen så fint. De kommer fra et hæfte, som var min farmors. Desværre har det mistet forsiden, så jeg ved ikke hvem forfatteren er. Men jeg ved, at der også er opskrifter på alt fra "morsom Tyrolertrøje" til "Kjole med Benklæder".