Så sidder jeg her til morgen og der er morgenradio med breaking news: Måske er det alligevel sådan, at folk, som stopper med antidepressiver får abstinenser. Det har en forsker fundet ud af.
Flot. Det virker så meget som breaking news, som alle andre end ekspertener allerede har vidst længe. Jeg tog min sidste pille for en måned siden, og det har været et lille helvede af bivirkninger siden. Svaret fra psykiatrien har været, at jeg jo også er sensitiv, at man ikke får abstinenser, men om jeg da så ikke vil starte på medicinen igen? Hvis det nu er så væmmeligt at stoppe?
Ret tragikomisk. For det var kun en måned siden hun sagde, at jeg ikke havde en traditionel depression, at jeg er ganske almindelig udbrændt, og derfor slet ikke skulle have haft pillerne i første omgang.
Men ok, hun er medicinmand og forstod heller ikke mit svar om, at så vil medicinalfirmaerne for alvor have vundet: først får de supersårbare mennsker, som er helt nede at skrabe bunden, til "bare lige og prøve at se, om det kunne hjælpe dem" at tage pillerne. Når kroppen så har vænnet sig til dem, så er det så tilpas væmmeligt at stoppe, at man slet ikke kan overkomme at stoppe - uanset om pillerne har virket eller ej.
Så er det, jeg føler mig som verdens mindste menneske, som står som verdens sidste soldat og kæmper alene og i modvind mod et system, som siger de er der for min skyld, men som hele tiden udmatter mig, og får mig til at føle mig trynet og misforstået, fordi de per definition har ret. Altså lige indtil der kommer en forsker, som siger noget andet. Tak forsker.
Hvis jeg skal brænde ud i et andet liv, så håber jeg, at det bliver om 200 år, når sundhedsvæsenet har droppet pillemanien, indført de svenske sansehaver og genoptaget af sende folk på rekreation til rare steder, hvor man kan sidde i store stole på en terrasse med en plaid og se på himmel og hav.
kh
tina
Sikke en historie pyha ...Jeg hørte det på radioen i morges og tænkte på alle de mennesker som har troet at der var noget i vejen med dem når de stoppede
SvarSletPersonligt har jeg altid ment at der måtte være en catch ved alle disse lykkepiller :-) go lørdag til dig
Du har helt ret. Lad os få nogle svenske sansehaver og mere rekreation og nemmere og billigere adgang til psykologhjælp, og meget mindre 'pilleri'! Cyber-kram til dig herfra!
SvarSlet@Rysteribs: Pilleri! Det er jo lige det, det er. Pillen rundt i hjernen og psyken med et ordentlig skud biokemi, som ingen kender eller forstår fuldt ud. Tak for kram og et herfra tilbage til dig :-)
SvarSlet@Gitte: Jeg kan så godt følge dig: Der må være noget lusket, ved de piller, som bliver givet til alt og alle, selvom de på radikal vis piller ved menneskers tanker og følelser. Scarry shit siger jeg bare!
Men hvis du nu havde diabetes, og din læge sagde til dig at du skulle tage insulin - ville du så ikke gøre det?
SvarSletEn psykisk lidelse kan jo i og for sig være det samme. Jeg tør i hvert fald ikke stoppe med mine piller.. ikke fordi jeg er bange for at få abstinenser som sådan, men fordi jeg frygter at falde ned i det hul igen som pillerne har hjulpet mig op ad. Om så jeg skal spise de piller hele mit liv.
Kh