Så er det tid til at strikke meget varme huer. I slandsk uld. Hentet hjem fra Island af kær veninde. Yayh!
Ude i haven vokser der stadig alt muligt. Fx er der den pink plante, som gror sorte vingummier på sig. Uh, den er så fin! Men vingummierne skulle være giftige. Som ny haveejer har jeg en lidt ekstrem autoritetstro og kappede straks livet på den, da jeg fik det at vide. Ligesom jeg har gjort på alt det andet giftige, som er skudt frem i haven i løbet af sæsonen.
Jeg fik at vide, at det første år, skal man vente og se, hvad der kommer op, før man laver ændringer. Hos mig kom der så en masse giftigt op. Jeg havde ellers forestillet mig, at det der skulle komme op, når man ventede, var store engelske roser, eksotiske planter og florlette blomster i de smukkeste farver. Men okay, ukrudt og/eller gift. I det mindste ikke kødædende. Endnu, i hvert fald.
Heldigvis har jeg selv plantet lidt som ikke er giftigt. Fx har jeg plantet de her lilla bønner. Det er stort. De er ikke ukrudt, og de er heller ikke giftige. Eller, det er de faktisk i rå tilstand.
Så her er det ikke jorden, der er giftig. Eller, det er den måske faktisk. Det er trods alt Amager! Sidst jeg prøvede at grave et par centimeter ned i jorden, var der nærmest ingen jord men helt vildt meget gammel byggeplads:
Nå, men en masse ord om gift. Men I kan klare det. Det ved jeg. Og jeg kan også godt klare det. Jeg elsker nemlig min lille have. Med eller uden giftige, pink og lille planter. Jeg tager bare min pink hue på. Så bliver jeg immun. Basta.
KH
tina