Iskold spirring

Der er gang i spirringen herhjemme. Alt for tidligt sikkert, siden der stadig er sibirisk isvinter, og der går alt for lang tid, før de kan komme i jorden de små.

For at klare mig igennem frosten, har jeg genoptaget pind 9-sweateren. Den er faktisk næsten færdig.

Og så har jeg lige opdaget, at der er meget mere gang i spirringen, end jeg havde forestillet mig. Tjek lige den her squash. Den er kun et par centimeter høj og har allerede rødder ud i hele min stue. Næsten:

KH
tina

Mens vi venter på forår

Årstidsfarver

Farverne fra sidste projekt lå i en skål. Som de lyse dage er vokset, har der sneget sig lysere farver ind i skålen. Kom ikke og sig, at jeg ikke pynter op til påske!

KH

tina

Hæklemønster i lime, koral og grøn

Flere har spurgt til det mønster, som jeg flashede her. Og nu kommer det! Yay!

Jeg har hæklet med udgangspunkt i en af de utallige russiske mønstersider. Jeg forstår ikke teksten til mønsteret, men heldigvis er hækle-diagrammer internationale. Sådan nogenlunde.

Du finder mønsteret på denne side. Det er nummer fem.

Jeg aner ikke, hvad firkanten i diagrammet betyder, men jeg ville gerne have lidt højde på det gitter, som kommer mellem farverne, så jeg lavede halve stangmasker med den gennemgående, mørkeblå farve.

Jeg har brugt tre farver (lime, koral, mørkgrøn og mørkblå - farverne kommer ikke til deres ret på billederne, lyset er alt for koldt og diffust). Ved at bruge tre farver (udover grundfarven), kan trådene løbe ude i siden, uden du behøver at bryde dem.

Kanten har jeg lavet med en af mine yndlingshækleteknikker for tiden: et vævesting (tror jeg måske det hedder), hvor du hele tiden skifter mellem 1 fastmaske og en luftmaske. Efter første runde laver du fastmaskerne i de mellemrum, som luftmaskerne har skabt. Wola! På hver anden række har jeg brugt blå. På den måde kommer de farvede masker til at ligge ovenpå hinanden. Du kan også bare skifte som du vil. Det er vild sjov og kan give alle mulige effekter.

Jeg er vild med farvekombinationen, så jeg er gået videre med de samme farver i andre mønstre:

Jeg har længe troet, at jeg ikke lavede hækleprøver. Men det er vist ikke rigtigt. Jeg laver dem bare i ret stor skala, som dem på billederne. På den måde kan jeg bruge dem som håndklæder i køkkenet - og jeg lærer et mønster godt at kende. Men mønsteret kan bruges til alt muligt. Til babytæppe, håndledsvarmer, pude - alt muligt!

Enjoy :-)

KH
tina


PS. Flere ret-så-store-hækleprøver (eller håndklæder/babytæpper, om du vil) lige her.

en stemme i natten

(Ólafur Arnalds cover - lånt her)

En stemme i natten var titlen på en tv-serie, som kørte da jeg var meget yngre. En mand sad i sit radiostuide og løste lytternes problemer. Ligesom David Silver i BH90210. Bare omgærdet af nattens mystik. Så nok mere som Tine Bryld (RIP) og hendes tværsprogrammer, som jeg troligt lyttede til hver søndag aften i mange, mange år.

Natten kan noget. At høre andres historier kan også noget. Derfor bliver jeg også så rørt over de kommentarer, der er landet ind på mit forrige indlæg. Fordi så mange af jer deler noget af jer selv. Det er så fint.

Og her er så lidt musik af Ólafur Arnalds, som er rigtig godt til natten. Smukt med smukt på. Jeg kan slet ikke få nok.

Sov godt derude.

KH
tina

Til kaffeslabberas med bekymringerne

Åh, det sker meget her hos mig lige nu. Især i det meget virkelige liv inde i mit hoved. Det er propfyldt med skrækscenarier, fremskrivninger af alt, der kan gå galt, uroligheder og alle de andre, kære venner. Jeg kender dem godt. De kommer altid, når jeg skal træffe en beslutning. De vil have mig til at lade være. Vil have mig til at beholde alting som det er. Så kan det nemlig ikke gå galt. Måske heller ikke blive bedre. Men ikke galt.

Jeg har kendt dem i over 30 år, bekymringerne. I starten troede jeg meget på dem. De er nemlig pænt  overbevisende. Men jeg begynder at opdage, at det altid er gammel snak forklædt i nye former. Det er altid den samme trummerum og en uendelig evne til at finde nye ting, der er galt. Så snart jeg har slået en bekymring ned, så popper en ny op. Endnu mere vigtig og højtråbende. De er som mulvarpene i tivoli, som man skal slå med en hammer. Boing, og så kommer en ny frem.

Siden de er der, kan de lige så godt få en kop kaffe. Eller the. Eller hvad de nu drikker. Så tier de da stille så længe, mens de slubrer. Forhåbentlig brænder de ganen, så de begynder at pive og mister lidt fokus fra hele tiden at fortælle mig om, hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan. Hvad jeg må, og hvad jeg ikke må.

Nå, so long amigos. Jeg vil løbe videre i mit forsøg på at tage alle de små skridt, så jeg kan komme i mål  (med den store stygge bekymringstosse på slæb).

tina

PS. Billedet har jeg lånt hos The Design Inspiration - og den er et kig værd. Fyldt med skønne tegneserier.

forårssnoning og hjertetak

Jeg strikker snoninger. Efter mange forsøg, har jeg ramt det rigtige mønster.

En lækker pude, fugl og to lysestager, som har sneget sig ind på billederne. Jeg vandt dem i en give-away hos dygtige og gavmilde  Gaevse Gigne sidste år. Det er RikkeTikki-sager, og jeg er stadig helt ny-pjattet med dem. Virkelig!

Faktisk havde jeg den vildeste vinde-stime sidste år omkring jul. Jeg vandt også en hjemmehæklet mistelten fra Christine Clemmensen (hvis hæklede kaffe-ugler er en af årsagerne til, at jeg begyndte at hækle sådan for alvor), de fineste, grafiske træ-julebogstaver hos Snullemor, som udover træord laver de skønneste blogdesigns og grafiske sager - og helt uden at være med i nogen konkurrence, lå der pludselig en tegnemaskine fra Myminmy hos mig. Bare fordi.

Jeg har sagt det før, og jeg skriver det gerne igen: Den her blog har gjort mit liv til et bedre sted at være.  Og det er jeres skyld!

KH
tina

Vis mig din blyant

Jeg bruger altid 4B og spidser med kniv. Undtagen når jeg bruger min pink "God´s Girl", som min veninde har købt med hjem til mig fra USA.

Hvilken blyant er din?

KH
tina

Ps. Lavet af Quill and Fox.

Bedstemor med Bowie-kat

(Misao the Big Mama and Fukumaru the Cat)

Nogle gange begynder jeg at tro på, at menneskers værd, er dets konstante og høje bidrag til BNP. Nogle gange tror jeg på, at mere er bedre og at mennesker skal knokle i en sky af iTingenoter og buzz og informationer og fremdrift og konstant hyber -aktivitet for at gøre sig fortjent til livet.

Men så ser jeg fotos af en bedstemor og hendes kat og husker, at det er tossede tanker, som ikke har noget med den virkelige og vigtige virkelighed at gøre.

Og ja, selvfølgelig er indlægget her også en hyldest til Hr. Bowie, som bare bliver ved og ved og lige har udgivet sit 14ende studiealbum. Jeg så ham spille i Paris for efterhånden mange år siden. Han dansede rundt og var så übercool.

(kilde)

Se mange flere fantastiske fotos af Misao the Big Mama and Fukumaru the Cat via linket ved billederne.

Og hav så en fremragende dag fyldt med blomster og musik. Og nå ja, bunkevis af sne. 

KH
tina

Hvad er nu det?

Jo, det er sådan et garnnøgle man får, når man har trevlet noget op. Igen og igen. Men nu er det faktisk ved at være et færdigt projekt. Jeg skal nok vise frem.

Jeg har også noget andet, som jeg går og holder hemmeligt. Det gør mig travl og lidt søvnløs. På den gode måde.

Så, i det store hele: To be continued...

KH

tina 

- som er meget mere frisk, men stadig har ondt i halsen, men som også er helt blød om hjertet over de søde kommentarer I har skrevet, og som jeg så ikke lige har kunne overskue at svare på, pga det der, som jeg ikke kan skrive om endnu.

Boghylden: En småsyg samfundsstøtte

Jeg sidder og er småsyg her i min sofa med snot i hele hovedet. Jeg har fødderne i vand og har netop besluttet, at jeg skal have mig nogle lækre olier til mine kommende fodbade. Jeg har også netop købt en bog. Den hedder The Friday Knight Knitting Club og er skrevet af Kate Jacobs. Selvfølgelig skal jeg have den. Det giver sig selv. I går skulle jeg også have min yndlings Tom Kha suppe, som kom flyvende og leveret til døren af just-eat. Så jow, hvis man er syg og uden internetforbindelse, så er det nok dyrt for samfundet, når borgerne skranter og er syge. Men så længe jeg har min computer, skal jeg nok være med til at holde samfundshjulene i gang.

Mens jeg ligger her og våner mig, har jeg også opdaget, at jeg stadig ikke er træt af mine hæklede trekantpuder med neonkant. Jeg forventede egentlig, at de var for tidstypisk og ville dø en hurtig død. Men de er her sørme stadig. Sådan kan man overraske sig selv.

Uh, og så er jeg desværre løbet tør for marcipan-påskeæg. De er min absolutte favorit på denne tid af året. De er hvad marcipansneboldene er for julen.

Der er et par stykker på billedet her. Jeg tog det for et par dage siden, hvor jeg havde opdaget, at min stavblender kan lave mælkeskum. Så jeg benyttede straks muligheden for at håndmale en giraf med meget kort hals i skummet. Det ses tydeligt, ik?

Og så opdagede jeg, at to af puderne tilsammen laver en udemærket yoga-pølle. Hjamen, nu har jeg yogastudie, arbejdsrum og baristeri i én og samme stue. Tag dén, anstandsdame!

I øvrigt er mine nyeste notesbøger med på billedet. De er lavet af paperchase. De er mega-lækre. Siger det bare. Og kan de købes on-line fra sofaen, selvom man har snot i hele hovedet? Det kan de nemlig! Juhu!

Snottede og øre hilsner
tina

Finestuen er sløjfet

Jeg bor alene for første gang nogensinde. Det er helt vildt fedt selv at måtte bestemme. Men i stedet for selv at bestemme, så har en indre anstandsdame med fine-stue-fornemmesler taget over. Hun har pakket alle mine projekter af vejen og ned i kasser. De skulle ikke forstyrre øjet. Jamen, kunne jeg så ikke have mine ting i soveværelset? NAJH! Det skal sørme være et helt zen-agtigt rum, kun med plads til drømme, meditation og dyneroderi. Basta.

Men nu skal det være slut. Jeg har altid prædiket, at man skal gøre plads til det, der er vigtigt i ens liv. Hvis du stopper med at studere, og ikke længere bruger dit studiebord? Ud med det og ind med en lækker lænestol, som du kan hyggelæse i. Jeg glemmer åbenbart bare at sige det på mig selv.

Men nu er det slut. Nu har jeg lavet hele stuen om til mit arbejdsrum.

Hvis anstandsdamen har brug for lys og luft, så må hun gå ind i soveværelset. Eller ned i gården. Eller indrette sig en fine-stue nede i kælderrummet.

Alt er stadig i omflytningskaos, men der følger sikkert et par fotos fra processen. Hvis jeg kan få lov af fine-fruen, selvfølgelig.

KH
tina

Den har lynende travlt

(Linoliumstrykket er lavet af Melanie Wickham - tjek hendes etsy-butik for linoliumstryk på stof og papir. De er SÅ lækre)

Cute! Den står og pisker rundt på stedet!

Linoliumstryk holder virkelig hundrede!

I øvrigt rundede jeg et magiske tal i går: for hundrede gang glemte jeg den gær, jeg lige havde købt. Sådan føles det i hvert fald. Den er simpelthen for lille, gærpakken. Eller den laver sprinteren og får lynende travlt med at hoppe af båndet, så snart den er blevet bippet. Jeg ved det ikke.

Normalt går jeg meget ind for emballagereduktion. Så meget, at jeg selvfølgelig i glansbilled-teorien foretrækker flyvgær. Men når jeg nu ikke lige har den der surdej oppe og køre. Eller 3 døgn til at få en flyvgærs-dej op at gå, så er almindelig gær nu meget rart. Hvis de altså kom i så store pakker, at de var til at få øje på på rullebåndet.

Fremover vil jeg gerne have mit gær i skotøjsæsker. Tak. For stadig at minimere emballagespild, kan der bare følge et par sko med i købet. Det er fint. 

KH

tina

Hæklede filet-trekanter

Jeg er vild med filethækling. Når jeg er vild med en ny hækleteknik, kommer det for det meste til syne ved et væld af firkantede stykker, som popper ud af mine garnnøgler. Man kan kalde dem køkkenhåndklæder. Babytæpper. Brødsweatere. Gæstehåndklæder. Eller lændeklæder. sådan alt efter temperament.

Under alle omstændigheder har jeg samlet masser af inspiration til teknikken her på pinterest - i en skønsom blanding med flerfarvet hækling og fair isle-strik. Men der hvor jeg er lige nu, hænger det sammen sådan rent inspirationsmæssigt. Så deeet.

Og den her synes jeg bare er fin:

(sheepishknitcrochet 

Håber du har haft en fin dag, som sendte lovninger om et dejligt, dejligt forår.

KH
tina

PS. Meget mere fra rillen med hæklede håndklæder, babytæpper osv lige her.

Bjørnehi og elefant-nuttetut

Den øver sig stadig i at lære at gå uden at vælte. Den øver sig også stadig i at balancere med sin snabel, den lille, nye unge i Kbh Zoo. Meget høj nuttethedsfaktor har den. I morgen fylder den en uge.

Jeg så den i går (hvor jeg også så de gigantisk tunge, kluntede og fløjlsbløde isbjørne tumle rundt - must see, sådan er det bare!). Men altså, elefantungen mindede mig om sidst, zoo havde en elefantunge, som jeg tog fotos af. Den på mit foto er dog cirka dobbelt så stor som den nye.

Og nu jeg er i zoo-skuffen. Jeg var engang i aften-zoo, hvor de brune bjørn lagde sig til at sove i én, stor klump. Jeg havde meget lyst til, at være med i den bløde, varme flok.




Sådan har stinestregen det vist også nogengange. I hvert fald når hun har feber. Jeg knus-elsker den tegning!

(illustrationen er et lovelink bragt med tilladelse fra stinestregen)

Hvad er dit must-visit yndlingsdyr i zoo?

KH

tina