torsdag den 10. oktober 2013
Boghylden: Lutter Løkker
Jeg kan ikke gøre det. Jeg kan ikke skrive om finske og franske nyudgivede hæklebøger uden at lave en lille artikel om den nyeste danske udgivelse. Du har med garanti allerede hørt om den, hvis du er hækle- og/eller kreablogtypen.
Men jeg vil alligevel råbe ***hip-hurra*** og vise mine yndlingsdesigns fra bogen. Det er selvfølgelig Jeanette fra Lutter Idyls bog Lutter Løkker. Se alle de 22 designs her (hvor billederne også er lånt).
Bogen er udgivet af Sidsel Sangild, som klart er helt i top på min helt personlige hækle-boghylde. Hun laver mine absolut yndlingshækleudgivelser i Danmark (he he, så ved du dét, Sidsel). Hun er i øvrigt på vej med en ny udgivelse med endnu flere hækledesigns. Vi kan godt glæde os!
I øvrigt er hun også med i en anden ny bog, som får lov til at blive præsenteret på min boghylde, fordi den ikke kun indeholder strik men også indeholder hækling. YEAYH!
Læs mere om den her.
Nå, nu skal jeg nok tie stille om de udgivelser, som I allerede har læst om på andre blogs. Jeg kunne bare ikke dy mig. Jeg bliver så glad over, at der pibler hækleudgivelser frem flere steder i vores lillebitte land. Ikke bare i blade. Men i rigtige bøger. Sådan nogle som man kan krumme i og skrive i og hyggelæse i. Og hækle efter, selvfølgelig.
Lad mig endelig høre, hvis du har nogle yndlingshæklebøger. Eller hvis du har hørt om andre spændende udgivelser.
KH
tina
2 kommentarer:
JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!
Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach
KH
tina
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dejligt indlæg Tina, de billeder fra Lutter løkker kan sagtens tåle at blive vist igen og igen. Jeg kan hækle de almindelige masker og ikke alt for store projekter, så jeg tror den er lige noget for mig :-)
SvarSletSkønt at høre, Mette. Jeg er så spændt på, om du pludselig bliver vildt grebet af hæklingen også :-)
Slet