mandag den 28. oktober 2013

Filmtid: Yokoo og om at leve dit liv

(Link: yokoo flickr)
(Link: Yokoos etsybutik)
(Link: yokoos etsybutik)
Måske kender du hende allerede. Yokoo. Hun er en af dem, som kan leve af at have en etsy-butik, hvor hun sælger sine egne designs, som alle er hæklede. Det er i sig selv ret sejt.

Hun har sådan en fin og poetisk video om sig selv og hendes måde at arbejde på. Den har jeg lyst til at dele med jer i dag. Både fordi mange af jer var så glade, for den film jeg lagde op med Sara Becker i går. Og fordi dagen i dag er endnu mere indendørs end i går. I dag er der nemlig udgangsforbud og orkan-varslet er ved at leve op til forudsigelserne. Udenfor er der er fløjet stykker af taget fra bygningen overfor. Så jeg tænder et lys mere. Drikker mere ingefær-the. Hækler lidt og lytter lidt. Og nu byder jeg altså med indenfor til at se denne lille, inspirerende film om en meget kreativ sjæl:


Yokoo har et verdenssyn og en poetisk sans, som jeg føler mig meget hjemme i. Citat fra filmen: "I think we should create ourself a sub-world to protect us". Og videre: "You've been giving your live to life, not just to exist". Det lyder som en kliche. Men når du hører hende på videoen er det tydeligt, at det ikke er en kliche. Det er en sandhed, som giver så stor mening i netop hendes tag på verden. Så jeg vil ikke citere mere her. Jeg vil ikke tage det ud af kontekst. Men som du nok har opdaget, vil jeg anbefale dig at se filmen.

Du kan læse meget mere om yokoo hos The New York Times (hvor der i øvrigt er bunkevis af kommentarer, som er rigtig rar læsning om at drive kreativ virksomhed).

Update: Så opdagede jeg lige et interview med Yokoo på etsy fra september 2013. Det skal I da også have fornøjelsen af. 

KH
tina
- hvis du ikke allerede har gjort det, så find mig på facebook. Hvis du tør.

4 kommentarer:

  1. Tak for videoen, jeg har set hende før men aldrig set videoen og spændende avis-læsestof også :)

    SvarSlet
  2. Bliv du bare ved med at finde gode film til os! ;-)

    SvarSlet
  3. Fin video. Jag gillar etsys porträtt!

    SvarSlet
  4. @Karina: Dejligt at jeg kan supplere lidt op :-) Og tusind tak for din blogpost om pin-it-knapper. Wuuups sagde det, og nu har jeg det også :-)

    @colourcottage: Det kommer vist helt af sig selv - jeg kan slet ikke lade være. SKØNT at du tager så godt i mod dem :-)

    @IHanna: Velkommen til :-) Jeg er helt enig!

    SvarSlet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina