Jeg følte mig vildt meget som O´manne Light, da jeg stod der og ventede på bussen i mandags (fordi hun også altid venter på bus). Også da bussen pludselig standsede ude i ingenting og ikke kørte længere. Så stod jeg der med min generations mælkekasse og fletningerne i rejsekortet (helt udenfor kontekst synes jeg i øvrigt, at det er så øko-fjollet, at de ikke kan stables, de der årstiderne-kasser - og ja, ja, jeg ved godt de skal leveres tilbage, men hver tid har sine mælkekasser, som går specielt godt bagpå hhv ikke-tunede knallerter og damecykler. Og i busser). Nå, men altså, både jeg og planterne kom allesammen ud i kolonihaven i god behold. Men om det krævede mere eller mindre energi på underskudskontoen at tage safari-tursbussen end cyklen, er stadig uklart.
En del af grønlingerne kom altså fra vindueskarmen ud i kolonien. Ikke i jorden, dog. Da jeg satte spaden i den, væltede det op med antikke fund, mursten og rødder. Så meget det nu kan vælte op af en stenhård jord, forståes. Så nu står de i en balje. Enten lever de i bedste velgående lige nu. Ellers også dør de den lumske druknedød. Det ved kun vejrguderne.
Jeg har pimpet lidt inde i huset. Jeg vandt en kasse POLKAlove-wall stickers i en giveaway afholdt af Umlaute Designbureau. De sidder på væggen og smiler. Farverne på billederne er lidt mystiske, for det blev et aftenprojekt i mørket. Men prikkerne sidder, hvor de skal, og jeg er vildt glad for dem. Egentlig er jeg ikke wall-sticker-typen - forstået på den måde, at jeg aldrig af mig selv ville få pengene op af lommen til at købe dem. Men de er nu altså vildt lækre. Nice.
Egentlig ville jeg male amagerhylden, men pludselig er den ret fin, som den er. Da jeg overtog kolonihaven, var amagerhylden fyldt til randen med alt fra fake-messing strygejern til porcelænskurve med tørrede blomster. Noget overlevede dog Den Sorte Sæk, fx timeglasset med drejetelefonen, som står på den nederste hylde. Så kan man lige vende den, når man snakker i telefon. Jo jo. På hylden ovenfor står en tændstikkeæske med en bokser, som jeg fandt ude i Skuret Med de Tusind Semi-skatte. Den er så fin og så lugter den, som tændstikæsker lugtede i min barndom. En meget varm og svovlet lugt. Den kan jeg godt lide. Så den står klar til særlige lejligheder.
tina
PS. Flere kolonihaveglimt ...